This website requires JavaScript.

Alsace

I den franske region Alsace kan vi nyde et af Frankrigs bedste køkkener og nogle af verdens helt store vine. Alsace starter ved EU-byen Strasbourg, som betyder Borgen ved Vejen – den vej, der går fra nord til syd langs Rhinen ved grænsen mellem Frankrig og Tyskland. Områdets vinmæssige hovedstad er Colmar, som ligger i nogle af provinsens bedste vinbjerge. Den gamle bydel i Colmar er en af de smukkeste i Frankrig og byder også på et “lille Venedig” omkring en rislende bæk. Alsace er fransk, men har i perioder hørt under Tysklank, hvorfor den med sine mange smukke byer med bindingsværk, storkereder, blomster og farver kan minde om en traditionel tysk by. 
Alsace har sat sit præg på fransk kultur med andet end vin. Marseillaisen er skrevet i Alsace, Frihedsgudinden i New York var en gave fra Frankrig til den nye stormagt og skabt af en arkitekt fra Alsace, ligesom Eiffel’s familie var fra Alsace. På grund af sin beliggenhed har området været hærget af adskillige krige, fra 30 års krigen i 1600-tallet til 2. verdenskrig. En tur ned ad verdens ældste vinvej, Route du Vin, er en oplevelse, enhver bør unde sig selv.
 
Alsace ligger ca. 1000 km fra København og på østsiden af Vogeserne. Fastlandsklima sørger for varm sommer og meget kold vinter. Vogeserne beskytter mod vestenvind og sikrer, at Alsace med blot 600 mm regn årligt er et af de tørreste områder i Frankrig. Jorden er mest kalk, men varierer stærkt. Vinene – 94% hvidvin, 6% rosé og rødvin – sælges typisk under navnet på druen. Området er beplantet med Riesling (25 % af areal), Gewurztraminer (20%), Sylvaner (15%), Pinot Blanc (20 %), (Tokay) Pinot Gris (5%), Pinot Noir (7 %) endelig Muscat (4%). Desuden tillades bl.a. Chasselas især til Edelzwicker.
 
Krav til appellation i området:

høstudbytte max 100 hl/hkt tilladt, dog 70 hl/hkt for Grand Cru.
vinen skal tappes i Alsace
hvis der står Grand Cru på etiketten eller marknavn (Lieuxdit) er angivet, da min. 11% naturlig alkohol, dog 10% for Riesling, Grand Cru VT

Alsaces real er 15.000 hkt., og høstudbyttet er på 135 mill.fl/år – 20% af al fransk hvidvin med AOC. 60% eksporteres, især til Tyskland, Schweiz, USA fulgt af Belgien og Danmark. 50% af antallet af vingårde ejer under 1 hkt. Ca. 75 godser besidder hver over 10 hkt.Salget foregår gennem en række effektive kooperativer samt en række store huse, der varierer i kvalitet fra sublimt til skandale. De bedste har egne marker samt køber druer fra naboer, men en række store industrihuse specialiserer sig i at opkøbe vin, som andre huse ikke selv vil lægge navn til.
 
Vinen i Alsace er i reglen tør, meget frugtig og ren, ofte krydret frugt. Desuden laves glimrende mousserende vin (Crémant d’Alsace) likører og brændevin (Eau de Vie). Desuden laves Vendange Tardive og Sélection Grain Noble, begge sent høstet rariteteter.
 
Erik Sørensen Vin var i 1960erne pionér for Alsace i Danmark. I over 40 år har vi “afprøvet” flere af de bedste huse, før vi fandt frem til vort nuværende sortiment med Zind-Humbrecht i spidsen. Et andet historisk hus er Willm, som var blandt de første til at gøre Alsace kendt uden for Frankrig.

Relaterede produkter

Frankrig

Marc de Gewurztraminer, Kreydenweiss, Alsace, 45%, 0,5 l.

Tyskland

2012 Scharzhofberg Riesling Eiswein, von Hövel, 0,375 l.

Robert Parker 97 / 100

New Zealand

2016 Valli Riesling Old Vine, North Otago

Raymond Chan

Ikke på lager

Tyskland

2012 Saar Riesling Spätlese Trocken" R", Weingut von Hövel

Robert Parker 92 / 100
WineSpectator 91 / 100

Ikke på lager

Tyskland

2017 Riesling Trocken, Saar, Weingut Von Hövel

Tyskland

2016 Riesling Trocken, Saar, Weingut Von Hövel

Robert Parker 87 / 100
Oldenburgs Vinguide 18 / 20

Ikke på lager

Tyskland

2015 Riesling Trocken, Saar, Weingut Von Hövel

Robert Parker 87 / 100

Ikke på lager

Tyskland

2015 Von Hövel Oberemmeler Feinherb

Ikke på lager

Tyskland

2014 Saar Riesling, Feinherb, Weingut Von Hövel

Robert Parker 87 / 100
Oldenburgs Vinguide 16 / 20

Tyskland

2018 Scharzhofberg Spätlese, von Hövel, Riesling

Tyskland

2017 Scharzhofberg Spätlese, von Hövel, Riesling

Mosel Fine Wines 94 / 100
WineSpectator 93 / 100