425,00 kr. | Pr. Stk. |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2018 Scharzhofberg Spätlese, von Hövel, Riesling
Kombinationen af frugtintensitet og løftet elegance er imponerende. I duften kan man finde pære, æble, fersken, solbær, hyld og krydderurter, som i smagen følges af blomstertone, stikkelsbær og mineraler. En følelig syre, der vil blødgøres med alderen, bærer en lang, lang eftersmag. Druerne er høstet tæt på auslese-niveau. Virkelig klasse.
425,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Tyskland |
Distrikt | Mosel-Saar-Ruwer |
Druesorter | Riesling (100%) |
Alkohol % | 8,5% |
Fyldighed | Let |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2018 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 647718 |
Beskrivelse
Kombinationen af frugtintensitet og løftet elegance er imponerende. I duften kan man finde pære, æble, fersken, solbær, hyld og krydderurter, som i smagen følges af blomstertone, stikkelsbær og mineraler. En følelig syre, der vil blødgøres med alderen, bærer en lang, lang eftersmag. Druerne er høstet tæt på auslese-niveau. Virkelig klasse.
Vinen er fra Von Hövel's 2,8 ha. i Saarflodens mest berømte mark. Vendt stik syd med overvejende blå skifer og kvarts blandet med lidt ler. Mosten er gæret med naturlig gær og klarer ved naturlig bundfældning. Scharzhofberg vinene udvikler sig til stadigt højere niveau i årevis og er særdeles holdbare. Denne vin kan nydes for sin flotte primærfrugt som ung, men har meget fine udviklingsmuligheder.
Von Hövel har siden 1200-tallet ligget i landsbyen Oberemmel 200 m. over Wiltingen ved floden, ca. 5 km. før Saar's udløb i Mosel. Ejendommen var oprindeligt et munkerefugium, der tilhørte klosteret i Trier, men blev på foranledning af Kejser Napoleon privatiseret i 1806 og solgt til Emmerich Grach; tip-tipoldefar til Max Von Kunow, som driver vingården i dag.
Den herskabelige ejendom har været brændt og genopført et par gange, men kældrene er de samme som for 800 år siden. Fra Max' bedsteforældres tid i 1950-erne har vingården haft navnet Von Hövel, der kom ind i familien da en skovrider ægtede en datter af Grach familien.
Max har i sin tidlige ungdom arbejdet og lært hos adskillige topvingårde i flere tyske vindistrikter samt i Bourgogne. I 2002 begyndte han at læse ønologi og arbejdede derefter for Karthäuserhof, Fürst Löwenstein, Iphofen i Franken og var konsulent for dyrkere i Luxembourg, da hans far blev syg i 2010, og han hastede hjem for at overtage familieejendommen.
Max har ændret meget i de forløbne år: længere udblødning med skallerne til især de tørre vine, meget lang og skånsom presning til vine med restsødme og brug af den naturlige gær, der sidder på druerne. Han bruger ingen insektgifte og kun naturlig gødning, mest pressekvas fra produktionen. Der laves flere tørrere vine, og hele ejendommen er under økologisk certificering.
Udover kronjuvelerne: monopolmarkerne Oberemmeler Hütte og Kanzemer Hörecker samt parcellen på Scharzhofberg har han tillagt jord i Oberemmeler Rosenberg og Rosenkamm samt Silberberg i Krettnach og Euchariusberg i Niedermenniger; nærmest en fordobling af arealet til ca. 21 ha. Med Egon Müller lige nedenfor ved floden er inspirationen ikke langt væk, og Max forfølger den med stor og vedholdende energi.
Riesling er druen, der - i de rigtige hænder - mestrer et hav af stilarter: fra det raslende tørre til det smægtende søde, fra de umiddelbare, letforståelige til de underfundige med årtiers udviklingsmuligheder. Dens stærkeste kendetegn er den friske syre og gode evne til at overføre jordbundens mineralitet til vinen. Den trives, med varierende stilarter, under vidt forskellige forhold både m.h.t. vejr og jordbund. Dens hjemstavn er Centraleuropa, men dens elegante, vedholdende syre giver den gode muligheder også i varmere klimazoner. Der laves Riesling i Australien, New Zealand, Sydafrika og USA med fine resultater, men ofte med mindre af den svævende lethed, der opnås under køligere forhold i Tyskland, Alsace og Østrig. Især på de gode adresser i Tyskland, hvor ca. 60% af verdens Riesling dyrkes, laves vine med en stor smagspalet, som alligevel er ret alkoholsvage, fjerlette i munden og har fint udviklingspotentiale.
Druen er særdeles egnet til sen høst og angribes gerne af Botrytis (skrumpede druer med koncentreret smag). Disse søde vine, som stadig her balancerende syre i baggrunden, kan udvikle sig i mange årtier. Den anses normalt ikke for egnet til lagring i små egefade, hvor træet sætter præg på vinen, men gerne i store, gamle fade. I blandinger kan den give kant, sprødhed og syrespil til andre, rundere og blødere druetyper. I de mest mindeværdige vine er den dog oftest solodrue.
Saar floden løber ud i Mosel sydfra i dennes øvre løb, syd for den oprindeligt romerske by Trier. Der dyrkes vin på en ca. 17 km. strækning før udløbet. Floden er mindre vandrig end Mosel og dens moderation af temperaturen i de overvejende sydvendte marker derfor mindre. Dalen er mere åben for kolde østenvinde, så klimaet regnes for semi-kontinentalt med en lang vækstsæson ved moderate temperaturer. De stejleste marker med stort solindfald og mørk skifer, der kan suge varme til afgivelse om natten, modner først og bedst i kølige somre. Der er ca. 750 ha. marker, og arbejdet er, ligesom i dele af Mosel, svært og arbejdskrævende: Kun manuel høst er mulig de fleste steder og ofte kun med tovbaner til transport af druerne i mindre beholdere. Med ca. 90% Riesling er området helt dedikeret til denne drue, som kan tåle forholdene. Fra de gode producenter er vinene nogle af de mest finesserige, elegante, mineralske og holdbare, der laves noget sted.
Relaterede produkter
db1rykjxhb6
rwx4w9qp2jnu14b6rda84kbnwvg7wm3zw
ja0uhgr0jnw2wb5okbtb
DKK 000,00
DKK 000,00
6vl7praxp27
2nz2rxwdzbefu0lg3cjd5wly0w5oqkvn
vxmqjfyr8bhuvst3v63noi
DKK 000,00
DKK 000,00
7d4u6erx1ps
jtm7h2tp1cjgt16wlseexnrunv9oo403g
axmyl6whbtsjdbzo3sll8
DKK 000,00
DKK 000,00
99co0w6lam
4e8nu88c7ghal1gb2d6manqtl70fe6zz
r9cchwxwhcnh4m6gts3p
DKK 000,00
DKK 000,00
ib9j5efdkp
tof3ozhfqnc4thq2tssf2nvj8wu51fvz
tovvfm01lql3o96het0ogp
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
amdv0031wa
7fthxqeq2vgrsu8pjp3tbok2m3rjwc7tk
akz7ab4xywpkjuas9uctxo
DKK 000,00
DKK 000,00
2tos0zold9i
h71yd1n0bghdchq5nq2vatinmor44pj
92uq2brnc55thcrca15wf
DKK 000,00
DKK 000,00
dfote6le436
aeen9ninnj2wse3muy3wlokev5u2fb9h
i2xd4gmmj4sn51n6mot97
DKK 000,00
DKK 000,00
renn2nhacza
zsm8tk3im4cutfm3x46qwzjb76ar28en
q6nuu8lx5ljdbnhov8y9
DKK 000,00
DKK 000,00
7ubku9pdret
zbxbjdvgncfi2la03ivvtoywjb79f7i
on73kc55m1eu3chh8wyyb
DKK 000,00
DKK 000,00