180,00 kr. | Pr. Stk. |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2017 Riesling Trocken, Saar, Weingut Von Hövel
Meget klassisk Moselstil: Klar, transparent frugt med udpræget mineralitet, æble, kvæde, urter og en lille, salt tone. Let i vægt men stor i smag. Den lille restsødme, 7,9 g./l., fornemmes lige i baggrunden. Vil kunne udvikle sig til slutningen af 2020'erne. Flot for sig selv eller til forretter, salater, skaldyr og ikke for stærkt krydrede asiatiske retter.
180,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Tyskland |
Distrikt | Mosel-Saar-Ruwer |
Druesorter | Riesling (100%) |
Alkohol % | 10,5% |
Fyldighed | Let |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Skruelåg |
Årgang | 2017 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 648817 |
Beskrivelse
Meget klassisk Moselstil: Klar, transparent frugt med udpræget mineralitet, æble, kvæde, urter og en lille, salt tone. Let i vægt men stor i smag. Den lille restsødme, 7,9 g./l., fornemmes lige i baggrunden. Vil kunne udvikle sig til slutningen af 2020'erne. Flot for sig selv eller til forretter, salater, skaldyr og ikke for stærkt krydrede asiatiske retter.
Frugten kommer overvejende fra Oberemmeler Rosenberg og Rosenkamm, der havde fordel af deres gode dræning under forsommerens regn. Gæring med naturlig gær og lagring i ståltank. 10,5% alk.
Von Hövel har siden 1200-tallet ligget i landsbyen Oberemmel 200 m. over Wiltingen ved floden, ca. 5 km. før Saar's udløb i Mosel. Ejendommen var oprindeligt et munkerefugium, der tilhørte klosteret i Trier, men blev på foranledning af Kejser Napoleon privatiseret i 1806 og solgt til Emmerich Grach; tip-tipoldefar til Max Von Kunow, som driver vingården i dag. Den herskabelige ejendom har været brændt og genopført et par gange, men kældrene er de samme som for 800 år siden. Fra Max' bedsteforældres tid i 1950-erne har vingården haft navnet Von Hövel, der kom ind i familien da en skovrider ægtede en datter af Grach familien.
Max har i sin tidlige ungdom arbejdet og lært hos adskillige topvingårde i flere tyske vindistrikter samt i Bourgogne. I 2002 begyndte han at læse ønologi og arbejdede derefter for Karthäuserhof, Fürst Löwenstein, Iphofen i Franken og var konsulent for dyrkere i Luxembourg, da hans far blev syg i 2010, og han hastede hjem for at overtage familieejendommen.
Max har ændret meget i de forløbne år: længere udblødning med skallerne til især de tørre vine, meget lang og skånsom presning til vine med restsødme og brug af den naturlige gær, der sidder på druerne. Han bruger ingen insektgifte og kun naturlig gødning, mest pressekvas fra produktionen. Der laves flere tørrere vine, og hele ejendommen er under økologisk certificering.
Udover kronjuvelerne: monopolmarkerne Oberemmeler Hütte og Kanzemer Hörecker samt parcellen på Scharzhofberg har han tillagt jord i Oberemmeler Rosenberg og Rosenkamm samt Silberberg i Krettnach og Euchariusberg i Niedermenniger; nærmest en fordobling af arealet til ca. 21 ha. Med topnavnet Egon Müller lige nedenfor ved floden er inspirationen ikke langt væk, og Max forfølger den med stor og vedholdende energi.
Riesling er druen, der - i de rigtige hænder - mestrer et hav af stilarter: fra det raslende tørre til det smægtende søde, fra de umiddelbare, letforståelige til de underfundige med årtiers udviklingsmuligheder. Dens stærkeste kendetegn er den friske syre og gode evne til at overføre jordbundens mineralitet til vinen.
Den trives, med varierende stilarter, under vidt forskellige forhold både m.h.t. vejr og jordbund. Dens hjemstavn er Centraleuropa, men dens elegante, vedholdende syre giver den gode muligheder også i varmere klimazoner. Der laves Riesling i Australien, New Zealand, Sydafrika og USA med fine resultater, men ofte med mindre af den svævende lethed, der opnås under køligere forhold i Tyskland, Alsace og Østrig. Især på de gode adresser i Tyskland, hvor ca. 60% af verdens Riesling dyrkes, laves vine med en stor smagspalet, som alligevel er ret alkoholsvage, fjerlette i munden og har fint udviklingspotentiale.
Druen er særdeles egnet til sen høst og angribes gerne af Botrytis (skrumpede druer med koncentreret smag). Disse søde vine, som stadig her med balancerende syre i baggrunden, kan udvikle sig i mange årtier.Den anses normalt ikke for egnet til lagring i små egefade, hvor træet sætter præg på vinen, men gerne i store, gamle fade. I blandinger kan den give kant, sprødhed og syrespil til andre, rundere og blødere druetyper. I de mest mindeværdige vine er den dog oftest solodrue.
Saar floden løber ud i Mosel sydfra i dennes øvre løb, syd for den oprindeligt romerske by Trier. Der dyrkes vin på en ca. 17 km. strækning før udløbet. Floden er mindre vandrig end Mosel og dens moderation af temperaturen i de overvejende sydvendte marker derfor mindre. Dalen er mere åben for kolde østenvinde, så klimaet regnes for semi-kontinentalt med en lang vækstsæson ved moderate temperaturer. De stejleste marker med stort solindfald og mørk skifer, der kan suge varme til afgivelse om natten, modner først og bedst i kølige somre. Der er ca. 750 ha. marker, og arbejdet er, ligesom i dele af Mosel, svært og arbejdskrævende: Kun manuel høst er mulig de fleste steder og ofte kun med tovbaner til transport af druerne i mindre beholdere. Med ca. 90% Riesling er området helt dedikeret til denne drue, som kan tåle forholdene. Fra de gode producenter er vinene nogle af de mest finesserige, elegante, mineralske og holdbare, der laves noget sted.
Relaterede produkter
sz0xcn2eu1
2o4q84tuv1k3fvmcjqel8ey5m25jjoqrl
0ezqaoci2v4idfbglvp78hr
DKK 000,00
DKK 000,00
x4c0q579za9
vnyhdkt4az6a7pryvsy2hgk2cfgd52f6
i7ohlfy61fc3dirthmylkq
DKK 000,00
DKK 000,00
g4z1fe788m
4ucav4dgso7m7f8xebh3ah61vz8zj5w
xifo36cznzmbs5u33k64
DKK 000,00
DKK 000,00
343wjwem96d
ysiovb8z5ja8tp800cudzhqyv3fjf2emp
wa4izo1l0h8wct52n42aj
DKK 000,00
DKK 000,00
o30oyrp3tx
p9vzuh249ah8zyvasw4kgl2zrgn3qj5f
gjl0yg6hnz80a7p0u38iz9p
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
x5l732j5ho
5t8wzugccmun33p0y4x9zsi9tl6bjxw
1faj1yfihd89x5ue1oag7
DKK 000,00
DKK 000,00
vlz8uzdxw5l
twf2h4k5zapaxmxwo94q7leg18cjv8ptm
cqjaqsgxgqip8lzkjbgd1c
DKK 000,00
DKK 000,00
82feds149s7
jwizxb354q9ie7ttbnsusxe6khphoq9
sopnn2yauvc4tl9qgt2ngh
DKK 000,00
DKK 000,00
76dtwcz4o7g
9nncnhfwzfcimwgg3welso3ybk7g4jr0f
0cr1k4q32po0z39hnpmbmqo
DKK 000,00
DKK 000,00
04y10zqee7ps
9spog6cnkssz0sx9wzse0bgpflhnak5wi
yqffojtew94t6jg328vod
DKK 000,00
DKK 000,00