2019 Chassagne Montrachet Morgeot, Grand Vin de Bouchard Père & Fils

En af Bouchard's klassikere, der altid leverer fin, meget saftig frugt med fin mineralitet, citrus-tone, brødkrumme og lidt ristet fad som genkendelige karaktertræk. Den vinificeres følsomt med frit afløb af most fra druerne og et efterfølgende, blidt pres. Den lagrer et lille år i eg, men kun ca. 15% nye fade for at bevare luftighed og elegance.
Druerne til denne vin er fra vinstokke, der vokser på mergelholdig kalk i ca. 230-40 m.s højde.

Chassagne-Montrachet er den sydligste af de tre berømte hvidvinskommuner Chassagne-M., Puligny-M. og Meursault. Efternavnet til Chassagne, som kommunen blot hed tidligere, skyldes de tre Grand Cru'er. Elleve kommuner i Côte d'Or benyttede i sidste halvdel af 1800-tallet retten til at tilføje deres stjernemark(er) til deres navn. Landsbyen blev hærget og brændt under striden mellem hertugdømmet Bourgogne og den franske krone i 1476. Munke fra klosteret i Cluny genopbyggede meget og restaurerede markerne. Navnet Chassagne stammer formentlig fra "cassanus / "eg" på latin, som der er skriftlig kilde til fra år 886.

Der er hele 55 1.Crus, men ligesom i Chablis er flere af disse dele af større marker, hvor brug af markdelens navn eller fællesnavnet, der omfatter flere små marker, er valgfrit. Ud over Grand Cru'erne er der ca. 197 ha. plantet med Chardonnay og 106 ha. med Pinot Noir. 1/3-del af produktionen er rødvin, der er anerkendt for fast strukturerede, krydrede vine, men hvidvinene er de bedst kendte og mest efterstræbte. Markerne vender mest sydøst og ligger mellem ca. 220 -340 m.s højde. Jordbunden er meget varieret med forskellige blandinger af limsten, mergel, grus, sand og ler. Generelt er markerne nord for byen, tæt på Puligny-Montrachet, med højere indhold af porøs limsten i overjorden, og vinenes elegante og lidt rankere stil minder mere om naboens, især fra de højtliggende marker.

I den sydlige del er der ofte mere mergel og i de lavere liggende marker en del ler og jernholdigt grus. Der er plantet forholdsvis mere Pinot Noir her. Trods den noget tungere jord er dræningen fin pga. limstenen og et højt grusindhold. Hvidvinene herfra er traditionelt mere vægtige og yppige end nord for byen. Kommunens navn er med rette et "brand", der står respekt om, for de fleste nok især for hvidvin med høj klasse og potentiale til udvikling.

Morgeot 1. Cru er en af kommunens største marker på 58 ha., der omfatter flere andre 1. Cru navne, som producenter med jord i det pågældende område kan vælge at bruge, men de fleste bruger "Morgeot", eller "Abbaye de Morgeot" der er mest kendt. Marken ligger på den nedre del af skråningen lige øst for vejen til Santenay i kommunens sydøstlige del. Jorden er ekstremt stenet med både mergel, kalksten, rødt grus og en del ler; altså noget tungere end på den højere skråning. Der er plantet både Chardonnay og Pinot Noir i marken, som giver hvidvine med god tyngde og bredde. Navnet skyldes klosteret, Abbaye de Morgeot, der ligger tæt på marken, og dets navn refererer formentlig til det latinske ord for grænse, da de administrative departementer Côte d'Or og Saone-et-Loire skiller her.

Bouchard Père et Fils blev stiftet i 1731 og er derfor en af Bourgognes ældste vinproducenter. Den første vinmark blev købt i 1775 af Joseph Bouchard, og denne ejer domænet stadig: den kendte "Les Caillerets" i Volnay. I dag er Bouchard den største vinmarkejer i Côte d'Or, hvilket betyder, at huset blandt andet råder over 12 hektar Grand Cru-, samt 74 hektar Premier Cru marker. Ud over domænevinene laves vine af druer fra kontraktdyrkere, der forpligter sig til at overholde anvisninger og kvalitetsstandarder fra Bouchard.

Joseph Henriot, der havde været leder af Veuve Clicquot champagne og senere luksuskoncernen LVMH / Louis Vuitton-Möet- Hennessy, købte Bouchard Père & Fils i 1995 og lagde massive ressourcer i at renovere huset fuldstændigt. Der blev investeret kraftigt i markerne og bygget et nyt vineri, som stod færdigt i 2005: en 3-etagers underjordisk bygning i Savigny-lès-Beaune, hvor tyngdekraften sørger for at transportere vinen igennem de forskellige processer i vinifikationen. Der er over 100 gæringskar og en lagringskælder med plads til 4000 egefade næsten 10 m. under jorden. Topmoderne, men med respekt for de gamle traditioner, så deres mange vine hver især kan udtrykke det forskellige terroir, man finder i Bourgogne. I 2015 blev Bouchard Père & Fils certificeret bæredygtig indenfor områder, der fokuserer på miljøvenlig tilgange til vinfremstillingen.

Inden sin død i 2015 nåede Joseph Henriot at se den kendte, franske vinanmelder Gault-Millau give huset de sjældne syv stjerner for "production mytique" som en anerkendelse af det meget høje niveau, vinene har. Ledelsen varetages nu af Henriot's nevø Gilles de Larouzière, og chefvinmager gennem processen Philippe Prost har overladt hovedansvaret for vinifikationen til Frédéric Weber. Markarbejdet styres af Christophe Bouchard.
Husets adelsmærke er, at man - trods det store udvalg - formår at få hver vin til at udtrykke sin særlige oprindelse og karakter på alle niveauer.

2019 Bourgognes høje kvalitet har overrasket selv vinbønderne! En sjældent set kombination af høj frugtintensitet, mineralitet, sprød syre og lagringsegnede tanniner er bemærkelsesværdig efter en vækstsæson, der gav en del panderynker. En meget tør vinter efterlod jorden med ringe vanddepoter før en kølig og våd forsommer, der gav blomstringen svære betingelser, som reducerede det potentielle udbytte fra start. Frost mellem 5. og 15. april, især i det sydlige Côte de Beaune, ramte især Chassagne-Montrachet hårdt. Juni og det meste af juli blev varme og meget tørre med to deciderede hedebølger, som satte væksten mere eller mindre i stå mange steder. Heldigvis havde de fleste dyrkere ikke fjernet for mange blade på vinstokkene, så druerne ikke blev brændt af solen.

Heden viste sig senere at have haft ringe indflydelse på frugtkvaliteten, da de højeste temperaturer kom før veraison / farveskiftet. August var nærmest ideel med passende temperaturer, lidt nedbør og kølige nætter, der holdt på syren. Temperaturstigning igen i begyndelsen af september gav nervøsitet for et for højt sukkerniveau, så høsten begyndte i Maconnais fra 6/9 med Côte d'Or nogle dage senere. Samlet set blev tiden fra blomstring til høst lidt længere end de 100 dage, der er den klassiske målestok. Soltimerne fra april - september blev 15% over gennemsnittet, og pga. den sparsomme mængde vand var druerne ret små med meget skind i forhold til frugtkød. syreniveauet var forbløffende højt, domineret af vinsyre, der giver friskhed i vinen og afbalancerer alkohol, mens æblesyren, der ændres til rund mælkesyre ved den malolaktiske gæring, var lav.

Den høje og afbalancerede kvalitet er gennemgående også på de mindre ambitiøse prisniveauer. Det gælder også hvidvinene, hvor de, der søger den klassiske, rankere stil, ligesom i årgang 2018 bør se efter de køligere områder som fx Hautes-Côtes og Ladoix. De traditionelle stjernekommuner mod syd har generelt lavet vine med mere tyngde og bredde.