1.350,00 kr. | Tilbudpris |
2.070,00 kr. | Normalpris |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
Smagekasse til optaget virtuel smagning med hvid Bourgogne og Chablis
1.350,00 kr. | Tilbudpris |
2.070,00 kr. | Normalpris |
Ikke på lager
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Druesorter | Chardonnay |
Tørhedsgrad | Tør |
Flaskestørrelse | 4,5 Liter |
Varenummer | 2021_KS_BGCHB |
Beskrivelse
Fredag d. 18. juni afholdte vi virtuel vinsmagning med William Fevre Chablis og Bouchard Père & Fils Bourgogne. Eksportchef Samantha Luna præsenterede tre vine fra hver af producenterne, og smagningen kan nu ses på YouTube.
KLIK HER for at SE SMAGNINGEN på YOUTUBE
Chardonnay
Chardonnay er en af de mest udbredte druer i verden. Den trives i både varmere og køligere områder, men for mange er det Chardonnay fra Bourgogne, der står som det ypperste. De fantastiske vine fra Bourgogne er et resultat af det unikke terroir og vinmagerens evner til at fortolke dette i mark og kælder. Ordet ”terroir” dækker over det lokale jordbundsforhold, beliggenhed, klima og vejr. I Bourgogne skelnes der helt ned til den specifikke mark og forskellene markerne imellem, og det er få steder (hvis nogen overhovedet) hvor få meter kan resultere i så store forskelle i både pris og kvalitet som her.
Smagekassen indeholder 6 flasker på Chardonnay, hhv. 3 flasker fra William Fevre i Chablis og 3 flasker fra Bouchard Père & Fils i Bourgogne:
1 fl. Petit Chablis 2018, William Fevre
Petit Chablis er en perfekt introduktion til Chablis. Appellationen dækker Chardonnay fra Chablis og omkringliggende kommuner, der ikke er klassificeret som Chablis, Chablis 1. Cru og -Grand Cru. Det meste vokser i Portlandsk jord på plateauer over skråningerne med 1. Cru og Grand Cru Chablis.
1 fl. Chablis 2018, William Fevre, Domaine
Chablis Domaine kommer fra blandede parceller, hvor druerne, der ejes af William Fevre, dyrkes ud fra bæredygtige og økologiske principper. De er dog ikke certificeret økologiske. Druerne håndhøstes og presses forsigtigt i to timer for at opnå en fin separation af most og skaller. Vinen lagrer 8-10 måneder, mest på ståltanke (men 5-10% af vinen i fransk eg i 6 mdr.) for at bevare friskheden.
1 fl. Chablis 1. Cru, Montmains 2018, William Fevre, Domaine
Montmains unikke, stenede terroir giver forholdsvis fyldige - men også raffinerede, friske og mineralske vine. Druerne håndhøstes og presses forsigtigt i to timer for at opnå en fin separation af most og skaller. Vinen lagrer 13-14 måneder på ståltanke, dog får 40-50% af høsten op til 6 måneder på fransk eg.
1 fl. Mâcon-Lugny Saint-Pierre 2018, Bouchard Père et Fils
I det sydligste Bourgogne ligger Mâconnais. Her bruges typisk mindre eg - hvis nogen overhovedet - og vinene er generelt lette, lækre og frugtdrevne allerede som unge. Macôn-Lugny er et skoleeksempel på den sprøde, krydrede, elegante stil, som de bedste fra området er kendt for, og den bør drikkes ung.
1 fl. Beaune du Château 1. Cru 2018, Domaine Bouchard Père et Fils
Beaune du Château, kommer af et blend fra 4 forskellige premier Cru-marker omkring Beaune. Vinen viser, hvad de forskellige terroir omkring Beaune hver især kan, og vinmager Frédéric Weber kan frit lege med de 10 hektar som bruges her. De 4 parceller vinificeres hver for sig og blendes efterfølgende.
1 fl. Meursault les Clous 2018, Domaine Bouchard Père et Fils
En yderst velafbalanceret vin, intens i bouquet’en, rig og sprød i smagen, næsten kødfuld, med både meget moden frugt, blomster og mineralske noter. En vin, der viser Meursaults lidt mere generøse stil end de sydlige naboers. Vinen får 8-10 måneder i fransk eg, hvoraf op til 10% er ny. Herefter ligger den yderligere 2-3 måneder på stål. Hver village-vinmark vinificeres for sig, og til sidst laves blendet ”les Clous”.
Chablis
Chablis ligger i den nordligste del af Bourgogne og er kendt for sin særlige jordbundstype, Kimmeridgekalk, hvilket giver vinene deres helt unikke og mineralske smag med noter af grønne æbler og citrus. I appellationen AOC Chablis produceres kun vine på Chardonnay. Det meste Chablis gærer og lagrer i stål for at fremme den umiddelbare friskhed i vinene, hvor 1.Cru og Grand Cru ofte ligger på egefade for at øge kompleksiteten.
Côte de Beaune
Lidt længere sydpå ligger Bourgognes Côte d’Or, hvor delen Côte de Beaune er specielt kendt for hvidvine. Sammenlignet med Chablis fremstår vinene mere cremede og fyldige, og de har ofte en mere intens gylden farve. Bourgogne Chardonnay (regionale) er ofte lavet på stål, hvor 1.Cru og Grand Cru typisk ligger på egefade og er rigere, mere kødfulde og intense.
Bouchard Père & Fils
Bouchard Père et Fils blev stiftet i 1731 og er en af Bourgognes ældste vinproducenter. I 1995 købte Joseph Henriot sig ind i domænet og investerede mange penge i bl.a. et nyt vineri. Det er topmoderne med over 100 gæringskar og en lagringskælder med plads til 4000 egefade under jorden. Ved at kombinere respekt for gamle traditioner med det moderne vineri, kan hver af husets mange vine udtrykke det forskellige terroir, der findes i Bourgogne.
Bouchard Père & Fils er den største vinmarkejer i Côte d’Or, og huset råder blandt andet over 12 hektar Grand Cru-, samt 74 hektar Premier Cru marker. Ud over domænevinene laves vine af druer fra kontraktdyrkere, der forpligter sig til at overholde Bouchards kvalitetsstandarder. I dag er domænet ejet af Maisons & Domaines Henriot, der ejer fem internationalt anerkendte vinproducenter, heriblandt Bouchard Père & Fils, William Fevre og Champagne Henriot.
William Fevre
William Fevre er en af de førende producenter i Chablis med kvaliteter på øverste hylde. William Fevre grundlagde domænet i 1959 med blot 7 hektar. Gennem årene har domænet opkøbt flere parceller, og de ejer i dag 78 hektar, der alle ligger i det historiske Chablis. Heraf er 15,9 hektar Premier Cru og 15,2 Grand Cru.
Domænet arbejder passioneret for at skabe perfekte Chablisvine. Huset har med succes holdt fast i familiens vigtige værdier, og ikke mindst respekten for regionens unikke terroir, samtidig med at de har skabt et moderne vineri, hvor de skaber uimodståelige Chablisvine. I 1998 blev domænet overtaget af familien Henriot, der også står bag det store Champagnehus Henriot.
OFTE STILLE SPØRGSMÅL til virtuel smagning:
Behøver jeg at åbne alle vinene til smagningen, eller må jeg gemme nogle flasker til senere?
Du bestemmer selv, hvor mange flasker du vil åbne og smage på dagen, men alle vine vil blive gennemgået.
Må jeg drikke flaskerne inden smagningen?
Du bestemmer selvfølgelig selv, men vi anbefaler dig at vente, da vi præsenterer vinene på dagen.
Hvilket sprog foregår smagningen på?
Præsentationen foregår på engelsk.
Kan jeg stille spørgsmål?
Ja, du kan stille spørgsmål via chatten i online smagningen.
Vil man kunne høre, hvad jeg siger?
Nej, din mikrofon vil være slukket under smagningen.
Kan jeg deltage i den virtuelle smagning, selvom jeg ikke ved så meget om vin?
Ja, det kan du sagtens. Du kan nemt sidde og lytte uden at skulle stille spørgsmål.
Hvornår vil optagelserne ligge på YouTube?
Optagelserne vil være tilgængelig lørdag d. 19/6 kl. 16:00 på www.eriksorensenvin.dk/events
Relaterede produkter
rsk5lhop2a
az5rdp15ny7ii8ms2y27fitjju96lrp
ayye69h1au5fqye9s189f
DKK 000,00
DKK 000,00
5zi6uq7moah
0zmvfr36roqhihkdoxq3gkrphtafkqhczq
oovnmbsfxpq9hzov4viyn4
DKK 000,00
DKK 000,00
zmd1644eia
tmbh029i6nsh3xbcnw9w43i6jzfwebgy
zgywaztsk2qmbbef13z6e
DKK 000,00
DKK 000,00
ggz8gbxaxap
cciec9x4znaenmctujww6b9b4jk81arp
b055by1pm5vk5bjei2c1bk
DKK 000,00
DKK 000,00
86tq2j4s7kv
9unb2y6gpzlr7vm1kflttbyoc9v70l
4y22ycq218uri61ivwi4v
DKK 000,00
DKK 000,00