275,00 kr. | Pr. Stk. |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2017 Scharzhofberg Riesling Kabinett, Weingut von Hövel
Intens, kompleks duft med hvide blomster, mint, kalkede mineraler, grapefrugt og røget flint. Tæt på spätlese-vægt i frugten, men stadig letbenet og elegant med præcis og stramt styret eftersmag. "En vin, der specielt godt illustrerer 2017-årgangens brillans, er den forbløffende Scharzhofberg Kabinett fra Von Hövel": Mosel Fine Wines.
Mosel Fine Wines | 94 / 100 |
275,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Tyskland |
Distrikt | Mosel-Saar-Ruwer |
Druesorter | Riesling (100%) |
Alkohol % | 8% |
Fyldighed | Middelfyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2017 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 647217 |
Beskrivelse
Intens, kompleks duft med hvide blomster, mint, kalkede mineraler, grapefrugt og røget flint. Tæt på spätlese-vægt i frugten, men stadig letbenet og elegant med præcis og stramt styret eftersmag. "En vin, der specielt godt illustrerer 2017-årgangens brillans, er den forbløffende Scharzhofberg Kabinett fra Von Hövel": Mosel Fine Wines.
Vinen er fra Von Hövel's 2,8 ha. i Saarflodens mest berømte mark. Vendt stik syd med overvejende blå skifer og kvarts blandet med lidt ler. Mosten er gæret med naturlig gær i en kombination af ståltank og store, gamle egefade. Vinen lagrer videre i eg. Scharzhofberg vinene kan være lidt længere tid om at integrere restsødmen helt, men giver så topresultater og er meget holdbare. Denne vin kan nydes for sin flotte primærfrugt som ung, men har meget fine udviklingsmuligheder.
Von Hövel har siden 1200-tallet ligget i landsbyen Oberemmel 200 m. over Wiltingen ved floden, ca. 5 km. før Saar's udløb i Mosel. Ejendommen var oprindeligt et munkerefugium, der tilhørte klosteret i Trier, men blev på foranledning af Kejser Napoleon privatiseret i 1806 og solgt til Emmerich Grach; tip-tipoldefar til Max Von Kunow, som driver vingården i dag.
Den herskabelige ejendom har været brændt og genopført et par gange, men kældrene er de samme som for 800 år siden. Fra Max' bedsteforældres tid i 1950-erne har vingården haft navnet Von Hövel, der kom ind i familien da en skovrider ægtede en datter af Grach familien.
Max har i sin tidlige ungdom arbejdet og lært hos adskillige topvingårde i flere tyske vindistrikter samt i Bourgogne. I 2002 begyndte han at læse ønologi og arbejdede derefter for Karthäuserhof, Fürst Löwenstein, Iphofen i Franken og var konsulent for dyrkere i Luxembourg, da hans far blev syg i 2010, og han hastede hjem for at overtage familieejendommen.
Max har ændret meget i de forløbne år: længere udblødning med skallerne til især de tørre vine, meget lang og skånsom presning til vine med restsødme og brug af den naturlige gær, der sidder på druerne. Han bruger ingen insektgifte og kun naturlig gødning, mest pressekvas fra produktionen. Der laves flere tørrere vine, og hele ejendommen er under økologisk certificering.
Udover kronjuvelerne: monopolmarkerne Oberemmeler Hütte og Kanzemer Hörecker samt parcellen på Scharzhofberg har han tillagt jord i Oberemmeler Rosenberg og Rosenkamm samt Silberberg i Krettnach og Euchariusberg i Niedermenniger; nærmest en fordobling af arealet til ca. 21 ha. Med Egon Müller lige nedenfor ved floden er inspirationen ikke langt væk, og Max forfølger den med stor og vedholdende energi.
Riesling er druen, der - i de rigtige hænder - mestrer et hav af stilarter: fra det raslende tørre til det smægtende søde, fra de umiddelbare, letforståelige til de underfundige med årtiers udviklingsmuligheder. Dens stærkeste kendetegn er den friske syre og gode evne til at overføre jordbundens mineralitet til vinen.
Den trives, med varierende stilarter, under vidt forskellige forhold både m.h.t. vejr og jordbund. Dens hjemstavn er Centraleuropa, men dens elegante, vedholdende syre giver den gode muligheder også i varmere klimazoner. Der laves Riesling i Australien, New Zealand, Sydafrika og USA med fine resultater, men ofte med mindre af den svævende lethed, der opnås under køligere forhold i Tyskland, Alsace og Østrig. Især på de gode adresser i Tyskland, hvor ca. 60% af verdens Riesling dyrkes, laves vine med en stor smagspalet, som alligevel er ret alkoholsvage, fjerlette i munden og har fint udviklingspotentiale.
Druen er særdeles egnet til sen høst og angribes gerne af Botrytis (skrumpede druer med koncentreret smag). Disse søde vine, som stadig her balancerende syre i baggrunden, kan udvikle sig i mange årtier.
Den anses normalt ikke for egnet til lagring i små egefade, hvor træet sætter præg på vinen, men gerne i store, gamle fade. I blandinger kan den give kant, sprødhed og syrespil til andre, rundere og blødere druetyper. I de mest mindeværdige vine er den dog oftest solodrue.
Saar floden løber ud i Mosel sydfra i dennes øvre løb, syd for den oprindeligt romerske by Trier. Der dyrkes vin på en ca. 17 km. strækning før udløbet. Floden er mindre vandrig end Mosel og dens moderation af temperaturen i de overvejende sydvendte marker derfor mindre. Dalen er mere åben for kolde østenvinde, så klimaet regnes for semi-kontinentalt med en lang vækstsæson ved moderate temperaturer. De stejleste marker med stort solindfald og mørk skifer, der kan suge varme til afgivelse om natten, modner først og bedst i kølige somre.
Der er ca. 750 ha. marker, og arbejdet er, ligesom i dele af Mosel, svært og arbejdskrævende: Kun manuel høst er mulig de fleste steder og ofte kun med tovbaner til transport af druerne i mindre beholdere. Med ca. 90% Riesling er området helt dedikeret til denne drue, som kan tåle forholdene. Fra de gode producenter er vinene nogle af de mest finesserige, elegante, mineralske og holdbare, der laves noget sted.
2017 i Mosel var en turbulent årgang, som krævede rigtige valg både i marken og senere i kælderen. En varm marts satte skub i knopskydningen, især i lavereliggende marker, så frosten, der ramte Mosel 20. april, gav store tab flere steder. Mange vinstokke remonterede / satte nye skud, som nødvendiggjorde flere gennemgange af samme marker under høsten.
Midtsommeren var fin og vejrmæssigt afbalanceret, bortset fra en voldsom haglstorm i MidtMosel, så druerne havde potentiale for topkvalitet. En våd september gav nogen gråråd og Botrytis, som fordrede hurtigt markarbejde mange steder. Temperaturfald sidst på måneden mindskede faren og gav mere ro til høsten i oktober, hvor den meget høje syre faldt noget igen.
En årgang med variabel kvalitet men rigtig mange strålende vine, hvor både frugtkoncentration og syre er høje. Der er også lavet mange ædelsøde vine, høstet sidst i oktober. Bifloderne Saar og Ruwer's vine fra topproducenter er ofte de mest elegante og bedst balancerede med et langt liv foran sig. Fx. kalder "Mosel Fine Wines" Von Hövels kollektion for "klart den bedste i en generation".
Mosel Fine Wines
Relaterede produkter
yrawtbdelgh
dei4i2kny9kcji4bo2mvmcakzlk8zocvj
p44v4iyl58w65gg97dt
DKK 000,00
DKK 000,00
fbpaylgp14v
8g35sm554953lyejtoazu3vd4yn5um79
5jcwmxqrrb4ck6dlhz5k2
DKK 000,00
DKK 000,00
ws4wpzw1doi
173hp89sisoh1q19k0rcb12fujh9m5onyo
7sp5yqbobjbs4i1fko71fe
DKK 000,00
DKK 000,00
kdgi7tmml1i
os8du6u4jfowylbu5hl3mipzzc6m3n
ipskmaa548s4i5gyezo0ps
DKK 000,00
DKK 000,00
dj2zfzoub5j
tcsoquhq745ie7y4aio1752boh2eseqv
jz0wbv0xqshde4f5qheyhi
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
yinevxnlvx
y3a8563u8nmkhvcol3ah7uznbxa35t
717b0hntq8w3ocxg35xhd1
DKK 000,00
DKK 000,00
kjvisnfq7zr
tkgupamyxc2998euysc9cz0oq107f9u
a03330bchltdba703h6s1p
DKK 000,00
DKK 000,00
cpwej58kadh
bhkk79bzdvjgowd1fmzy2av1wooa553b
fdlkrmqpnitgtymlcgst8
DKK 000,00
DKK 000,00
1epl86kk931
7jh6482eyok1lp1mjhny521ncm722emz1
tp9a4okmmop8n8rr0ngmi3
DKK 000,00
DKK 000,00
vx3g82bxfaq
n832midv578zycj2d9w43qrhiaig30ia
oy1xf5sccd5kggp9y3xg
DKK 000,00
DKK 000,00