This website requires JavaScript.
  • 2017 Moenchberg, Pinot Gris, Domaine Marc Kreydenweiss, Alsace

    Domænets nok mest udtryksfulde og længelevende Pinot Gris. Laksefarvet pga. drueskindet. Delikat duft med ribs, urter, blomster og en anelse træfad. Silkeblød og frugtrig smag, der forener druens naturlige fylde med letbenet saftighed og et korset af tanniner, der lukker af og giver basis for et langt liv. Kun 2,5 g. restsukker og ret høj syre, så helt tør. Kraftige grønsagssupper og risotto med skaldyr kunne være madforslag.

    Læs beskrivelsen

    Årgang

    2017

    Alc.

    13,5%

    Område

    Alsace

    Land

    Frankrig

    Madhjernen
    Oldenburgs Vinguide 18 / 20
    Læs anmeldelser

    Produktinformation

    Name
    Value
    VintypeHvidvin
    DyrkningsmetodeBiodynamisk
    LandFrankrig
    DistriktAlsace
    DruesorterPinot Gris (Tokay) (100%)
    Alkohol %13,5%
    FyldighedMiddelfyldig
    TørhedsgradTør
    LukkemetodeKorkprop
    Årgang2017
    FlaskestørrelseHelflaske, 0,75 liter
    Varenummer571617

    Madhjernen

    Anders Halskov fra madhjernen fortog i juli 2020 en livesmagning af 10 hvidvine med henblik på at finde match til grillet bøf med bernaise. Først blev vinene smagt blindt for at bedømme deres generelle kvaliteter. Herefter blev de smagt blindt til retten. Duft: "Skøn, skøn næse af røde æbler; Inger Marie æbler... en hel kasse af æbler. Dejlig dejlig næse, et lille spicy touch af nelliker eller allehånde - af noget, jeg rigtig godt kan lide..." Smagen: "Uhm! Det smager pisse godt. Så frisk en mund. Ikke bare frisk - men en syre der bare nipper de rigtige steder. Masser af krydret frugt. Der er en harmoni, der gør mig fuldstændig lykkelig. Meget fin eftersmag, spicy peberprikkende i mundtøjet. Jeg er kæmpe fan. Virkelig, virkelig dejlig vin! 5 store stjerner."Til grillet entrecôte og bernaise:"Den skærer som en laserstråle knivskarpt gennem bøf, bernaise og det hele og gør det rigtig, rigtig flot."

    18 / 20

    Oldenburgs Vinguide

    Dry orange wine kaldes den på bagetiketten, og den er virkelig orange, derimod højst halvtør, med spag druesødme og lige så spag syre. Stilen er typisk Kreydenweiss: meget personlig, lidt kantet, lidt oxideret, rustik, robust, med meget tydelige hilsener fra organisk dyrkede druer. I smagen genkendes især abrikos og "noget med kål", lidt rodet og ret pågående, men der er tørrede figner og pæn harmoni i finish og eftersmag. Det er en meget speciel vin, og spørgsmålet er, hvad den kan bruges til, solide bonderetter måske, og retter, som man ellers ville drikke rosé til! Det er en alt-eller-intet Pinot Gris, og konsekvent og konsekvent udfordrende er den i hvert fald.