325,00 kr. | Pr. Stk. |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2016 Macôn Vergisson, Janots & Bos
325,00 kr. | Pr. Stk. |
Ikke på lager
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Chardonnay (100%) |
Alkohol % | 11,5% |
Fyldighed | Fyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2016 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 549116 |
Beskrivelse
Tro mod grundstilen i Mâcon en rank, elegant og sprød vin med æble- og citrustoner. Spillende friskhed og fin syre. 100% økologiske druer, lagret 9 mdr. på egefade; 20% nye. Glimrende til aperitif, grillet fisk, fjerkræ i lys sovs og salater.
Macon er området mellem Côte Chalonnaise mod nord og Beaujolais mod syd på ca. 10 x 35 km. Et meget bakket landskab, afgrænset af Saône-floden mod øst, med en vinkultur der går tilbage til munkene fra klostrene i Cluny og Cîteaux i 900- og 1000-tallet. Området omfatter Mâcon plus 11 omliggende kommuner, hvor vinmarkerne er mere spredt i den nordlige del og koncentreret i den sydlige, vest for Mâcon by. Der er 84 ha. Mâcon, mest rød og lidt rosé, 1884 ha. Mâcon-Villages, kun hvid og rosé, og 1377 ha. Mâcon-Villages + bynavn, ca. 90% hvidvin. 26 byer har ret til at tilføje deres navn på etiketten.
Totalt er ca. 80% af arealet plantet med Chardonnay. Druerne til de fyldigste og lagringsegnede vine vokser mest på en jordbund kaldet "rendzina", som består af limsten blandet med humus over blød kalk. De lettere hvide vokser mest på lerblandet sand med varierende mængder af kalk og sandsten. Ud over lidt Pinot Noir er her Gamay, som Hertugen af Bourgogne i 1400-tallet krævede rykket op, da dens popularitet truede hans elskede Pinot Noir. Den overlevede her, udenfor hans jurisdiktion, og giver sprøde, åbne, saftige vine med varierende intensitet.
Macon-Vergisson ligger stik vest for Mâcon by, lige nord for Solutrè-klippen i den sydligste del. Der laves også Pouilly-Fuissé i kommunen.
JanotsBos er et ambitiøst partnerskab mellem franske Thierry Janots og hollandske Richard Bos, som først mødte hinanden på vinmagerskolen Lycée Viticole i Beaune i 1996. R. Bos arbejdede derefter med gastronomiske projekter i Holland og T. Janots udviklede sin ekspertise ved arbejde for topproducenter som Drouhin, Louis Latour og Comtes Lafon.
I 2005 slog de sig sammen med vinkælder i Meursault og finansiel støtte fra Holland. R. Bos har hovedansvaret for administration og markedsføring, mens T. Janots, med sin efterhånden store erfaring, er fuldt fokuseret på at lave vinen.
De lægger megen vægt på, at oprindelsesområdet, "terroir" og klimaforhold, skal præge den enkelte vin. Deres stil ligger i den lidt fyldigere ende af skalaen, og vinene er generelt egnede til lagring.
Der bruges næsten altid egefade til lagring, men let toastede, og nye fade bruges meget behersket, da fadet skal støtte vinen, ikke dominere den. Deres favoritfade er fra to områder: Allier i det nordøstlige Centralfrankrig og Vogeserne op mod Alsace. Begge områder har næringsfattig jord og tætte- eller meget højtliggende skove, som giver træ med tætte porer, der støtter vinens struktur.
2016 vil altid blive husket for frosten d. 27. april, man var helt uforberedt på; den værste i Côte d'Or siden 1985. Den ramte over det meste af Bourgogne men meget ujævnt fordelt og ikke helt så massivt som i Chablis. Nogle marker mistede næsten alle knopper, andre mindre, nogle næsten intet. Små højdeforskelle, lidt vind eller ikke og skydække eller ej var mange steder afgørende. Hagl ramte også flere steder. De næste to måneder medførte megen regn og ret høje temperaturer en voldsom grøn vækst og meldugangreb, der krævede intenst markarbejde, så humøret mange steder var i bund.
Så skiftede vejret: juli, august og september var næsten helt tørre med masser af solskinstimer og lun men ikke høj temperatur, så de druer, der havde overlevet prøvelserne først på sæsonen, modnede harmonisk. Da vejret blev ustabilt først i oktober, var høsten overstået stort set alle steder. Udbyttet er i gennemsnit lavt, så planterne kunne koncentrere sig om at modne færre druer i den gode eftersommer. Hovedindtrykket er friske, sprøde, elegante vine med mindre vægt end 2015 men meget fin Pinot-karakter for de røde og god struktur. Hvidvinene er gerne rankere og lidt mere "klassiske" end 2015.
Relaterede produkter
mtr842vx9pf
7mdgdlwbg1xk2vie6mr51yc11eci2z0e
zrxyiys35xwd9y1hiyi4m
DKK 000,00
DKK 000,00
i3wi7f21zs
y1g23avp5bcsn9alqekaccnwu7jlbjtc
eppldi0rmxne73w8vc986v
DKK 000,00
DKK 000,00
w804g82r9p
vu41x1dvwzlbbnilq0i4fiv962qz867c
ob6q8em2upkwipzvex8rkk
DKK 000,00
DKK 000,00
w0w1jynimke
cmkfun7z3bqt7mc5h06yhevyt1cvldwt
cbh10xw5wg607y82z3p8eb6
DKK 000,00
DKK 000,00
suwc5lbqtdb
y2fw4vxgtyl06req2t27ikpqtv8tafg
gqaq312kclz7v44g4rhy
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
vri3gie1xjg
3igns8dnurs36fyw482pesaphw4hfbc
t88dfge3wwk9uremikrdbp
DKK 000,00
DKK 000,00
9sik1d21qbi
8uicaqjhcknf6j1m554vjullqqt49nnf
21e9okl1juzt2rys9tvag
DKK 000,00
DKK 000,00
0879gwbysr7w
isrbjn197n91375enrqp7mcbhovo3ivs98
r2plhajbxkksczggijc0x
DKK 000,00
DKK 000,00
jq518n9tpgi
v41sbk2ogcphv400j96o97j1vvmde4u4
jhuk4c7now96q9t69zjeo
DKK 000,00
DKK 000,00
8gzp386x0ud
9jcxyprvuywxd8xlotsfyfx9a4cobfmkj
5iwt6n56og9gtmlqrago9
DKK 000,00
DKK 000,00