Frankrig
Saint Émilion
Malerisk lille UNESCO-verdensarv middelalderby i Bordeaux med bl.a. katakomber og kirke, hvor hele kirkeskibet er under jorden. Vinen af især Merlot er mørk, ganske fyldig med indbydende duft og smag, som kan ligne naboen Pomerol en del. Ialt 20-25 millioner fl/år. En række små naboer har fået lov at føje St.Émilion til deres navn, bl.a. Lussac og Montagne St.Émilion. Ialt ca. 20 mill. fl/år. Der er ganske stor forskel på St.Émilion alt efter, hvor druerne gror. Vine fra bakkerne tæt på byen samt et plateau kan være hård som ung, men lagrer fremragende. Op mod Pomerol er jorden sand og grus -og giver en blødere, kraftigere vin. Ved foden af byen skråner vinmarkerne ned mod floden. Her giver nye aflejringer en mere umiddelbar vin, der kan nydes yngre. Meget afhænger dog af vinmageren -og netop St.Émilion var arnestedet til den bølge af “garage”-vine, som fra 1980erne og frem har grebet Bordeaux. Ved lavt udbytte og lang maceration og ofte malolaktisk gæring i nye egefade kan selv “plænen” ned mod floden give vin, der kan begejstre (dog ikke i pris, som ofte er meget høj). De bedste slotte er delt i 1. Grand Cru Classé og Grand Cru Classé . Klassifikationen fra 2012: Klassifikationen revideres i teorien hvert 10. år, senest i 2012, som ses her ! Denne indeholder en række kontroversielle ændringer, bl.a. er Mondotte og Valandraud samt Larcis Ducasse rykket op i 1.Grand Cru, mens Pavie er rykket op til 1. Grand Cru Classé (A). Denne sidste klassifikation er dog endnu et forslag, som først skal underskrives af landbrugsministeren for at bllive godkendt endeligt. Et forslag i 2006 blev underkendt efter protester. Herunder ses den endnu gældende klassifkation fra 1996. 1.Grand Cru Classé (A) 1. Grand Cru Classé (B) Ausone Cheval Blanc Angélus Beau-Séjour-Bécot Belair Beauséjour (Duffau-Lagarrosse) Canon Figeac La Gaffelière Magdelaine Pavie Pavie-Macquin Troplong-Mondot Trottevieille Clos Fourtet Grand Cru Classé L’Arrosée Balestard la Tonnelle Bellefont-Belcier Berliquet Cap de Mourlin Chauvin La Clotte Corbin Corbin Michotte Cadet Piola Canon la Gaffelière La Couspaude Dassault Destieux Fleur-Cardinale Fonplégade Fonroque Franc Mayne Grand Corbin Grand Corbin Despagne Grand Mayne Grand Pontet Grandes Murailles Guadet Saint Julien Haut Corbin Haut Sarpe La Dominique La Tour Figeac Laniote Larcis Ducasse Larmande Laroque Laroze Matras Monbousquet Moulin du Cadet Pavie-Decesse Le Prieuré Ripeau Saint-Georges- Côte -Pavie La Serre Soutard Clos de l’Oratoire Clos des Jacobins Clos Saint-Martin Couvent des Jacobins Appellation Grand Cru – betegnelsen kan søges af alle slotte. St.Émilion kan i reglen nydes efter 2-4 år. I dag høstes senere end tidligere, så druerne har fået større modenhed og dermed mindre frugtsyre. Vinen har dog stadig god tannin , så de vil udvikle sig på flaske , ofte 3-4 år for vine fra gode områder, måske 5-6 år på flaske (dvs. 7-8 år fra høst år) for Cru Classé, måske endda længere. Læs mere om St.Émilion her: www.saint-emilion-tourisme.com