2016 Grand Corbin, Grand Cru Classé St. Émilion

En vin der fint afspejler årgangens høje modenhed og den yppige frugtstil i den Merlot-dominerede vin. Lækker blomstret næse med mørke hindbær, solbær, lakrids og kaffebønne. Middelfyldig, blød og rund mundfølelse med mørke frugttoner. Tanninerne er godt afstemt men kan endnu nappe lidt, mens vinen er ung. Vil udvikle sig mindst et årti mere (2021).

Château Grand Corbin's marker ligger i det nordvestlige hjørne af Saint Emilion med Pomerol mod vest og Barbanne bækken, der grænser til Montagne-St. Emilion, mod nord. Vinen herfra blev først respekteret pga. Baron Bouchereau, der i 1700-tallet tog moderne metoder med sig hjem fra dyrkning af sukkerrør i Caribien. Han gav bl.a. markarbejderen en egentlig uddannelse i udskiftning af vinstokke, god beskæringspraksis og drueudvælgelse. Ved revolutionen blev området beslaglagt og splittet op, og er senere blevet yderligere delt ved arv, så der var mange ejendomme med "Corbin" i navnet.

Familien Giraud, der har drevet Chateau Grand Corbin i 50 år, solgte i 2010 til en finansgruppe i forsikringsbranchen, som også har Ch. Cantemerle i Médoc og i forvejen ejede naboerne Ch. Haut-Corbin og Le Jurat. De blev i 2012 tilladt lagt sammen, da de historisk havde været èn ejendom.

Grand Corbin har nu 28,5 ha. Grand Cru Classé marker plus 8,5 ha. Grand Cru. Vinstokkene I Gr. Cru Classé-delen er 40 år og vokser overvejende på sand over dyb, blå ler. Der er 80% Merlot, 16% Cabernet Franc og 4% Cabernet Sauvignon. Hubert de Boüard har været ønologisk konsulent siden 2006 og er fortsat efter ejerskiftet.

Der arbejdes efter programmerne EMS og HVE, der kort fortalt går ud på stadig opmærksomhed på biodiversitet, plantesundhed, gødningstyper og brug af vandressourcer, samt planer for løbende forbedringer. Der høstes manuelt, druer sorteres manuelt efter afstilkning, og hver parcel vinificeres for sig med særligt fokus på udblødningstid, som har stor betydning for stilen i Merlot.

Efter ca. en md. I tank fadlagres vinen 12 mdr. i barriques fra forskellige bødkere; ca. 40% nye fade hvert år. De enkelte fade udvælges og afbalanceres til den endelige vin efter lagringen. Les Charmes de Grand Corbin er slottets 2. vin.

Saint Emilion er det ældste vinområde i Bordeaux med talrige ruiner fra romertiden. Benediktinermunken Emilian, der påbegyndte den imponerende kirke i byen, hugget direkte ud i kalkklippen, er ophav til navnet, og Vinbroderskabet "La Jurade" fra 1199 er det ældst kendte. Vinen blev allerede i 1300-tallet, da Bordeaux var under engelsk herredømme, afskibet til England via havnet i Libourne. Byen er nu UNESCO verdensarv.

Der er i dag over 800 producenter på ca. 5500 ha. i området, der er meget mere kuperet og landskabeligt spændende end Médoc. Et limstensplateau i op til 100 m.s højde omkranses af skråninger omkring byen, hvor mange af de mest berømte ejendomme ligger, og noget lavere land mod øst og vest. Jordbunden er meget vekslende med indslag af ler, der også dominerer mod øst, samt grus og sten, der er hyppigere i det vestlige område mod Pomerol.

Druerne Merlot og Cabernet Franc dominerer, bakket op af Cabernet Sauvignon i de grusede områder, så vinenes blandingsforhold varierer meget. Der er kun få rigtigt store ejendomme. Gennemsnittet er kun omkring 7 ha.
Klassifikationen er fra 1955 og skal iflg. systemet opdateres hvert 10. år. Selv om vinenes kvalitet kun er ca. 1/3 af bedømmelsesgrundlaget for "Premier Grand Cru Classé" (15 årgange) og "Grand Cru Classé" (10 årgange), er der stor prestige i det, så det går ikke stille for sig, og intervallerne holder ikke altid, men gennemsnitligt er der nogenlunde 10 år imellem.

Nogle højt værdsatte slotte søger slet ikke klassifikation, da de ikke er enige i vurderingskriterierne. Der er pt., fra 2012, 14 og 63 slotte i de to øverste lag. De over 200 "Grand Cru"-ejendomme er det baseret på lokation og jordbund, ikke smagninger. I sidste ende er det, ligesom i Mèdoc, markedets vurdering af den faktiske vinkvalitet, der betyder mest for priserne.

2016 i Bordeaux havde todelt vejr med en flot slutning: Vinteren var den varmeste i mere end 100 år med særdeles meget vand. I det tidlige forår faldt temperaturen og regnen forsatte, så -trods en tidlig knopskydning- gik udviklingen langsomt. Man undgik stort set de frostskader, som ramte bl.a. Loire og Bourgogne. Temperaturen steg i slutningen af maj, hvor blomstringen begyndte. Den blev lang og noget ujævn, men frugtsætningen var generelt god. 1. del af vækstsæsonen var meget mere regnfuld og med næsten 1/5 færre soltimer end gennemsnittet. En traditionel reaktion ville være at afløve kraftigt for at eksponere druerne mere for solen, men det skulle man ikke gøre....

Fra slutningen af juni skiftede vejret 180 grader: solrigt og næsten helt tørt til ind i oktober. Tre ret korte hedebølger i juli og august gav de fleste steder ikke problemer, pga. de store vandreserver i jorden, før den sidste, hvor væksten for yngre vinstokke på drænende jorde begyndte at gå i stå for alvor og det spredte sig efterhånden i regionen. Kraftig regn 13. & 14. september var mere end velkommen og satte fart i modningen igen, så balancen mellem tanniner, frugt og syre blev genoprettet i de røde druer. Høstperioden var historisk lang: fra de første hvide druer i begyndelsen af september til de sidste Cabernet Sauvignon sidst i oktober og botrytiserede druer i Sauternes først i november.

De hvide vine er generelt aromatiske med tendens til en lidt rund stil og et syreniveau lidt i underkanten af det gennemsnitlige for druer, der blev høstet før den forfriskende regn. Sauternes lader til at være en stor succes.
Rødvinene har en ret tannisk struktur efter den lange tørke, men meget fin frugtkoncentration efter en modningsperiode, der var ca. 20% længere end vanligt, og udbyttet er fint. Håndteringen af druernes udblødningsfase er væsentlig for stilen, især for Merlot: Længden og antallet af overpumpninger afgør bevarelse af syrebalancen, og om frugten holdes frisk eller bliver noget "eksotisk".
Der er ikke nogen konsistent kvalitetsforskel mellem venstre- og højre bred, og alt peger på fine kvaliteter også blandt de mindre vine på begge bredder.