2017 Savigny Les Lavières, 1. Cru, Domaine Marchand-Tawse

Premier Cru "Les Lavières" er på den lavere del af en stik sydvendt skråning midt i kommunen, under marken "Vergelesses". Markens navn kommer af en meget porøs limsten på stedet, som dræner vand særligt godt. Marken er kendt for ret fyldige, aromatiske vine med godt udviklingspotentiale.

De håndplukkede druer udbløder koldt med 40% i hele klaser før langsom gæring med nedtrykning af faststofferne to gange dagligt, hvorefter der overpumpes resten af vinifikationstiden på 20 dage. Vinen lagres 16 mdr. i eg, 20% nye fade, fra Jupilles-skoven ved Loiredalen. Denne egetype, med mindre tætte porer end Tronçais- og Allier-eg, er kendt for at give et blidt og floralt aftryk på vinen. Den omstikkes en gang efter 2. gæringen men klares og filtreres ikke.

Savigny-lès-Beaune kommunen er lige nord for Beaune i en vestgående sidedal, skabt af floden Rhoin. 1. Cru markerne ligger på de sydvendte skråninger øst for byen i 250 - 400 m.s højde. Pinot Noir dominerer massivt med 129 ha. 1. Cru og kun 10 ha. Chardonnay. Derudover laves store mængder Village og AOP Bourgogne på et samlet areal på 346 ha. Kommunen er således en af dem, der producerer mest vin i Côte de Beaune.

Marchand-Tawse er resultatet af et atypisk makkerpar, forenet ved deres fascination af Bourgogne: Pascal Marchand er oprindeligt sømand fra den fransktalende provins Quebec i Canada (!). Han havde, da han begyndte for sig selv, gennem 15 år skabt sig et navn i Bourgogne ved arbejde for respekterede domæner som Comte Armand og La Vaugeraie, samt Pinot Noir projekter i Vestaustralien.

Moray Tawse, finansmand og vingårdsejer i Ontario i Canada, gav ham den økonomiske mulighed. Han havde Bourgogne som forbillede i sin vinproduktion og fik fra 2006 Pascal Marchand som konsulent. De gik all-in, fik en vinkælder i Nuits Saint Georges og har netop færdiggjort en nyindrettet kælder i Beaune, specielt til hvidvine. I et interview med "Bourgogne Aujourd'hui" blev han spurgt, om det er en rentabel investering, han har gjort. "Nej, det er en sentimental investering. Jeg har investeret her for at prøve at give mit beskedne bidrag til historien i det, jeg betragter som den største vinregion i verden...".

Projektet har fra starten været tænkt biodynamisk, men uden certificering, da der bruges mange druer fra marker ejet af andre dyrkere, selv om bio-standarder for markarbejdet overholdes . Månekalenderen følges i alle processer, og brugen af svovl er minimal. Der plukkes i små 17 kg. kasser, så druerne ikke presser hinanden i stykker. Der bruges kun naturlig gær og lange macerationstider før presning for at udtrække smagsstofferne så blidt som muligt. En meget tidkrævende verikalpresse bruges til små cuvéer og en pneumatisk til de større. Gæringskarrene er åbne og af træ, som Pascal Marchand holder af pga. deres store træghed overfor temperaturændringer. Egefadene er fra fire forskellige skove og kun let toastede. Nye fade bruges fra 10 - 100% afhængigt af vinen og årgangen. Klaring bruges ikke, og filtrering meget sjældent.

Bourgogne i 2014 begyndte vækstsæsonen med et varmt og tørt forår, der gav tidlig knopskydning og fortsat godt vejr til en god blomstring først i juni. En kortvarig men voldsom haglstorm 28/6 skabte store skader i området mellem Meursault og Beaune, men meget ulige fordelt. Montrachet-kommunerne og næsten hele Côte de Nuits gik ram forbi. Forhåbningerne om en rigelig høst efter tre magre år var knust mange steder.
Midtsommeren var, bortset fra få dage i juli, ret våd og kølig, så modningstempoet var langsomt, og en vis nervøsitet spredte sig efterhånden. En næsten konstant, tør nordenvind i mere end to måneder havde dog i høj grad forhindret sydomme. Fra midt august rettede vejret sig med stigende temperatur, og mange soltimer. Modningstempoet tog til, og ret kølige nætter holdt syreniveauet oppe i druerne. Den asiatiske flue drosophila suzukii, som var et stort problem i Alsace, viste sig også en del steder i Bourgogne. Den går efter farvede druer, spreder syrebakterier i dem og kan give stort spild og et enormt sorteringsarbejde. De druer, både røde og hvide, der havde overlevet trængslerne, havde ret tykke skind og nåede fin modenhed med god syrebalance.
Bortset fra kortvarig nedbør et par gange, var høstperioden i sidste halvdel af september meget stabil. Rødvinene beskrives gennemgående som "klassiske" i en frisk, charmerende stil med fuldmoden frugt og den elegance, Bourgogne er blevet berømt for. En topdyrker har udtalt, at deres eneste "ulempe" er, at de kan drukne i hype om den mere muskuløse 2015-årgang. Hvidvinene har en flot balance næsten overalt. De beskrives som en krydsning mellem den kroprige, småeksotiske 2012 og den ranke, smallere 2013. Om de har fået malolaktisk gæring eller ej kan give en vis stilforskel.