500,00 kr. | Pr. Stk. |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2016 Saint Aubin En Créot 1er Cru, Janots & Bos
500,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Hvidvin |
Dyrkningsmetode | Traditionel |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Chardonnay (100%) |
Alkohol % | 12,5% |
Fyldighed | Fyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2016 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 549516 |
Beskrivelse
Ren, dyb frugt præget af høj modenhed. Lychee-frugt, appelsinskal og en anelse fadtone i næsen. Flot bredde i frugten for så højtliggende mark men uden eksotisk præg. Fast bygget. Syren er varmtonet med en lille snert af bitterstof, som giver kant og sprødhed. Lang, dvælende eftersmag.
Saint-Aubin ligger på siderne, overvejende nordvestsiden, af en dal, som i udmundingen mod øst har Chassagne-Montrachet på sydsiden og Puligny-Montachet på nordsiden. Trods navngivet efter Saint-Aubin højt oppe i dalen er de bedste marker i appellationen tæt på Landsbyen Gamay i den nordøstlige del. Navnet er ikke, i samme grad som de berømte nabokommuner, bøjet i neonrør på verdensmarkedet, så vinene har ofte høj kvalitet i forhold til prisniveauet.
Vinmarkerne på godt 160 ha. i alt ligger generelt højt med store variationer i døgntemperatur, og vinene har oftest en rank stil med spillende syre og noget mindre fedme end naboerne. De 30 1. Cru's dækker næsten 3/4 af markarealet, der langt overvejende er plantet med Chardonnay på en blanding af lys ler og limsten.
En Créot 1. Cru ligger i 280-300 m.s højde vest-nordvest for landsbyen Gamay og hælder syd-sydøst. Marken modner sent og har en meget lang vækstsæson. En af de køligere lokationer i kommunen, som ofte leverer ret stramt strukturerede vine, der har et godt udviklingspotentiale.
JanotsBos er et ambitiøst partnerskab mellem franske Thierry Janots og hollandske Richard Bos, som først mødte hinanden på vinmagerskolen Lycée Viticole i Beaune i 1996. R. Bos arbejdede derefter med gastronomiske projekter i Holland og T. Janots udviklede sin ekspertise ved arbejde for topproducenter som Drouhin, Louis Latour og Comtes Lafon.
I 2005 slog de sig sammen med vinkælder i Meursault og finansiel støtte fra Holland. R. Bos har hovedansvaret for administration og markedsføring, mens T. Janots, med sin efterhånden store erfaring, er fuldt fokuseret på at lave vinen.
De lægger megen vægt på, at oprindelsesområdet, "terroir" og klimaforhold, skal præge den enkelte vin. Deres stil ligger i den lidt fyldigere ende af skalaen, og vinene er generelt egnede til lagring.
Der bruges næsten altid egefade til lagring, men let toastede, og nye fade bruges meget behersket, da fadet skal støtte vinen, ikke dominere den. Deres favoritfade er fra to områder: Allier i det nordøstlige Centralfrankrig og Vogeserne op mod Alsace. Begge områder har næringsfattig jord og tætte- eller meget højtliggende skove, som giver træ med tætte porer, der støtter vinens struktur.
2016 vil altid blive husket for frosten d. 27. april, man var helt uforberedt på; den værste i Côte d'Or siden 1985. Den ramte over det meste af Bourgogne men meget ujævnt fordelt og ikke helt så massivt som i Chablis. Nogle marker mistede næsten alle knopper, andre mindre, nogle næsten intet. Små højdeforskelle, lidt vind eller ikke og skydække eller ej var mange steder afgørende. Hagl ramte også flere steder. De næste to måneder medførte megen regn og ret høje temperaturer en voldsom grøn vækst og meldugangreb, der krævede intenst markarbejde, så humøret mange steder var i bund.
Så skiftede vejret: juli, august og september var næsten helt tørre med masser af solskinstimer og lun men ikke høj temperatur, så de druer, der havde overlevet prøvelserne først på sæsonen, modnede harmonisk. Da vejret blev ustabilt først i oktober, var høsten overstået stort set alle steder. Udbyttet er i gennemsnit lavt, så planterne kunne koncentrere sig om at modne færre druer i den gode eftersommer. Hovedindtrykket er friske, sprøde, elegante vine med mindre vægt end 2015 men meget fin Pinot-karakter for de røde og god struktur. Hvidvinene er gerne rankere og lidt mere "klassiske" end 2015.
Relaterede produkter
pksubr6pxve
d2re9vhkzr9ehep8pt5fn88uclcet59ts
7caf04v33q26yktspvbds
DKK 000,00
DKK 000,00
k9t084pkpqs
c0zftdkv6f4lz1le54nheouwc9jyk49
o8vlhsf9yh9jykok1w5lyk
DKK 000,00
DKK 000,00
lb1nd2urhda
ydw2shoypwz8wwkdldlrni9p4orzrx
4ibgxqi4rep8fkawz60jr6
DKK 000,00
DKK 000,00
cemcy1dhc3g
yr1ej9gzeftxuco7usxl14zpjx7mu8q
td3zm9j49bem47moq302e
DKK 000,00
DKK 000,00
k26vdriaud
lce66ynlobhy2mbh23922xd5m2jfkwi
m9ml9gi27pqa4r29trdxwr
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
dofaopclso9
mtf2ioh77zozsxk7rov9st5awb6x1a3
9z0c2f50m2s1qyi9pzwkly
DKK 000,00
DKK 000,00
adjxvoeierm
1ktjguhielljk2jbhs7f2j9wcaqfk8b
ggdcz8cpfulvmow5purxp
DKK 000,00
DKK 000,00
94knf3kdlsr
e3c6fbh4wzj1pkloe28gx2533sb57jj2k
2n5xju3hus4pkxa96kpjm8
DKK 000,00
DKK 000,00
wvmetfpuc7t
66r8do2rhcl0n2qddw79867hkogu9v59n
zq3hvxjaq6z0drjt0v42q
DKK 000,00
DKK 000,00
vj5kweiaend
te70jiyy3cisw7omi2rnhqd7beois28j
omdf07ef1uc7yrbg9kgru
DKK 000,00
DKK 000,00