1.000,00 kr. | Pr. Stk. |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
2019 Pommard Pezerolles 1. Cru, Domaine Bouchard Père et Fils
Vinen er lavet på ultra-små druer fra meget gamle vinstokke. Smagt tidligt i sit liv, er det mest fremtrædende i beskrivelse af vinen en bemærkelsesværdigt dyb kirsebærtone med en næsten likør-agtig koncentration uden sødme, der kan have brug for lidt tid til at finde sin harmoni i samspil med en fin, mineralsk syre, der holder balancen. Smagen er særdeles vedholdende, og vinen bør lagre godt.
1.000,00 kr. | Pr. Stk. |
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Vintype | Rødvin |
Dyrkningsmetode | Bæredygtig/Sustainable |
Land | Frankrig |
Distrikt | Bourgogne |
Druesorter | Pinot Noir (100%) |
Alkohol % | 13% |
Fyldighed | Middelfyldig |
Tørhedsgrad | Tør |
Lukkemetode | Korkprop |
Årgang | 2019 |
Flaskestørrelse | Helflaske, 0,75 liter |
Varenummer | 311619 |
Beskrivelse
Vinen er lavet på ultra-små druer fra meget gamle vinstokke. Smagt tidligt i sit liv, er det mest fremtrædende i beskrivelse af vinen en bemærkelsesværdigt dyb kirsebærtone med en næsten likør-agtig koncentration uden sødme, der kan have brug for lidt tid til at finde sin harmoni i samspil med en fin, mineralsk syre, der holder balancen. Smagen er særdeles vedholdende, og vinen bør lagre godt.
Les Pézerolles 1. Cru ligger nord for byen over "Les Epenots", tæt på grænsen til Beaune og på højeste niveau i 1. cru-bæltet: 260-290 m. Navnet stammer fra en fortidig ejer. Den er i alt på 5,9 ha. med stenet hvid mergel på hård kalkbund og vender mod sydøst. Bouchard har 1/3 ha. i den øverste del af marken. Den høje placering giver god døgnvariation i temperaturerne, hvilket bidrager til, at markens vine har ry for at være lidt til den elegante og raffinerede side i forhold til Pommard i øvrigt.
Pommard, mellem Volnay og Beaune, er intenst dækket af vinmarker og har et historisk ry for kraftfulde vine. Stilarterne er dog noget mere varierede i dag, hvor mange vinmagere dyrker Pinot Noir druens enestående evner til at kombinere elegance og finesser med smagsintensitet.
Kommunens navn menes at stamme fra den romerske frugtgudinde Pomona. Der laves kun rødvin på de 322 ha., heraf godt en tredjedel i 28 Premier Crus. Markerne ligger omkring Dheune-flodens udløb fra vest mod øst, fordelt på nordsiden, sydsiden og området nedenfor byen. Da skråningerne breder sig ud mod øst, er der mange variationer i soleksponering for de enkelte marker, fra øst-nordøst over syd til vest.
Bortset fra noget gammel aflejringsjord fra floden i de laveste områder er jordbunden præget af mergel over limsten med mange små klippestykker, der sikrer godt dræn for regnvand, og varierende indhold af ler på midtskråningerne. Jern er også hyppig i de højereliggende områder. Vinstokkene vokser i højder fra ca. 250 til 350 m.
Gennemsnitskvaliteten er høj. Der laves mange vine med særdeles gode lagringsegenskaber men også mere elegante, man ikke skal vente så længe på.
Bouchard Père et Fils blev stiftet i 1731 og er derfor en af Bourgognes ældste vinproducenter. Den første vinmark blev købt i 1775 af Joseph Bouchard, og denne ejer domænet stadig: den kendte "Les Caillerets" i Volnay. I dag er Bouchard den største vinmarkejer i Côte d'Or, hvilket betyder, at huset blandt andet råder over 12 hektar Grand Cru-, samt 74 hektar Premier Cru marker. Ud over domænevinene laves vine af druer fra kontraktdyrkere, der forpligter sig til at overholde anvisninger og kvalitetsstandarder fra Bouchard.
Joseph Henriot, der havde været leder af Veuve Clicquot champagne og senere luksuskoncernen LVMH / Louis Vuitton-Möet- Hennessy, købte Bouchard Père & Fils i 1995 og lagde massive ressourcer i at renovere huset fuldstændigt. Der blev investeret kraftigt i markerne og bygget et nyt vineri, som stod færdigt i 2005: en 3-etagers underjordisk bygning i Savigny-lès-Beaune, hvor tyngdekraften sørger for at transportere vinen igennem de forskellige processer i vinifikationen. Der er over 100 gæringskar og en lagringskælder med plads til 4000 egefade næsten 10 m. under jorden. Topmoderne, men med respekt for de gamle traditioner, så deres mange vine hver især kan udtrykke det forskellige terroir, man finder i Bourgogne. I 2015 blev Bouchard Père & Fils certificeret bæredygtig indenfor områder, der fokuserer på miljøvenlig tilgange til vinfremstillingen.
Inden sin død i 2015 nåede Joseph Henriot at se den kendte, franske vinanmelder Gault-Millau give huset de sjældne syv stjerner for "production mytique" som en anerkendelse af det meget høje niveau, vinene har. Ledelsen varetages nu af Henriot's nevø Gilles de Larouzière, og chefvinmager gennem processen Philippe Prost har overladt hovedansvaret for vinifikationen til Frédéric Weber. Markarbejdet styres af Christophe Bouchard.
Husets adelsmærke er, at man - trods det store udvalg - formår at få hver vin til at udtrykke sin særlige oprindelse og karakter på alle niveauer.
2019 Bourgognes høje kvalitet har overrasket selv vinbønderne! En sjældent set kombination af høj frugtintensitet, mineralitet, sprød syre og lagringsegnede tanniner er bemærkelsesværdig efter en vækstsæson, der gav en del panderynker.
En meget tør vinter efterlod jorden med ringe vanddepoter før en kølig og våd forsommer, der gav blomstringen svære betingelser, som reducerede det potentielle udbytte fra start. Frost mellem 5. og 15. april, især i det sydlige Côte de Beaune, ramte især Chassagne-Montrachet hårdt. Juni og det meste af juli blev varme og meget tørre med to deciderede hedebølger, som satte væksten mere eller mindre i stå mange steder. Heldigvis havde de fleste dyrkere ikke fjernet for mange blade på vinstokkene, så druerne ikke blev brændt af solen.
Heden viste sig senere at have haft ringe indflydelse på frugtkvaliteten, da de højeste temperaturer kom før veraison / farveskiftet. August var nærmest ideel med passende temperaturer, lidt nedbør og kølige nætter, der holdt på syren. Temperaturstigning igen i begyndelsen af september gav nervøsitet for et for højt sukkerniveau, så høsten begyndte i Maconnais fra 6/9 med Côte d'Or nogle dage senere.
Samlet set blev tiden fra blomstring til høst lidt længere end de 100 dage, der er den klassiske målestok. Soltimerne fra april - september blev 15% over gennemsnittet, og pga. den sparsomme mængde vand var druerne ret små med meget skind i forhold til frugtkød. syreniveauet var forbløffende højt, domineret af vinsyre, der giver friskhed i vinen og afbalancerer alkohol, mens æblesyren, der ændres til rund mælkesyre ved den malolaktiske gæring, var lav.
Den høje og afbalancerede kvalitet er gennemgående også på de mindre ambitiøse prisniveauer. Det gælder også hvidvinene, hvor de, der søger den klassiske, rankere stil, ligesom i årgang 2018 bør se efter de køligere områder som fx Hautes-Côtes og Ladoix. De traditionelle stjernekommuner mod syd har generelt lavet vine med mere tyngde og bredde.
Relaterede produkter
i2khztxr02d
ua5lyov2gfo5owkaqacg1wd1yd9ve37l
zm9b7z7two89g3hhk1br3
DKK 000,00
DKK 000,00
lybm65qlc5h
x23hvea154l1fvu7qw9vbxqdnltts33
jx3neftfyc6wxm28avbg
DKK 000,00
DKK 000,00
7nnmzrg7ddd
o5n5juyvfhe5r717w8f2ckw94c4f6lx69
rqzr2ac094l9iocsirk5
DKK 000,00
DKK 000,00
fy5rr0jqm2
le6ed5ktl4x76fa0y8sbhpc1m8kvzs8
7wyxhcckm2mdmmefnlkwfq
DKK 000,00
DKK 000,00
zyfm1dmgf2r
0xkwyrnhd77ue4crc126nesjl6f0twu
ftora2w41okrrn58a3hg2
DKK 000,00
DKK 000,00
Produkter fra samme producent
57mlippzqvf
6g6dxcdyqyjz6sarytacxwawzd19b6
43xjgbarkn65lyfaijq9fy
DKK 000,00
DKK 000,00
mq4282ecdde
d50vflw9dtroitz9untjgoljjm4a4c80s
dmesikn3o4edbahhy2s3y
DKK 000,00
DKK 000,00
z4kyasivx6
hstnzkauawv84hegi5o5bx797zk28p8mw
yxpdleibg9n5bqezno65
DKK 000,00
DKK 000,00
i5j1ggjzu4f
ofug1q7vkps5s7y8v7w1skvq4achx5b5
vcrikbbab67xsr3lxugl8
DKK 000,00
DKK 000,00
grfivfydgzq
hc9ukaruxbficu74n8wwcz6d3vszzyi8
ukmejcbs9qaz9yj2e7e6xl
DKK 000,00
DKK 000,00