2019 Muscat Goldert, Grand Cru, Zind-Humbrecht

Goldert er Muscat fra en anden verden, end de fleste har smagt, og en af de få som har et betydeligt potentiale for videre modning. Duft af lyse blomster og smag af frisk, viril frugt, der vil brede sig og differentieres med iltning og især lagring. Der er en udpræget kalket mineralitet og en insisterende, frisk syre, som hænger længe i munden. Utroligt for druen, men en 20-årig livsbane er realistisk!

Lavt udbytte, 49 hl/ha., og et syreniveau (8 g./l.) der er højt nok til, at restsukker på 8,5 g./l. stadig smager helt tørt (indice 1)*. 90% Muscat d'Alsace + 10% Muscat Ottonel.

Goldert Grand Cru-marken ligger i Gueberschwihr. Det er en blød, østvendt skråning, rig på kalk fra små østersskaller og mergel. En noget sent modnende mark, der giver både Gewurztraminer og Muscat en fast bygget, ret syrerig stil med stor frugtdybde og en lang udviklingshorisont. Den højtliggende mark var berømt for sin kvalitet før år 1000 og har haft særlige salgssteder på markeder gennem historien.

Muscat er en af verdens ældste druer og findes i et utal af variationer. Muscat d'Alsace hører til de gamle typer, også kalder Muscat a Petit Grains. Den har høj resistens mod tørke og varme og bevarer god syre, mens Ottonel er en krydsning fra 1852, som har en lysere drueskal, er lettere og frisk, hvis den høstes tidligt. Muscat formår at være både let og luftig men samtidigt aromatisk udtryksfuld; i de bedre udgaver med druenær duft, citrus, blomst muskatnød og honningtoner, også i tør udgave. Den er fantastisk som aperitif, til en ikke for barskt krydret asiatisk ret, salater og skaldyr. Her i helt tør udgave fra en af verdens bedste håndværkere i hvidvinsfaget, der mestrer at afstemme det aromatiske og det elegante i en vintype, der altid er en spændende balanceakt.

2019 i Alsace havde særdeles varierende forhold men endte med meget afbalancerede druer for de fleste i den sidste ende. Et mildt, tidligt forår kaldte knopperne frem. Det blev straffet af frost på mange lokationer i april og begyndelsen af maj, hvilket begrænsede det mulige udbytte tidligt.

Da varme var blevet til hede i midten af juni, blev blomstringen uregelmæssig og langtrukken. Stærk varme fortsatte hele juli, hvor væksten efterhånden gik i dvale, især for yngre vinstokke med overfladiske rodnet på veldrænet jord. Økologiske- og biodynamiske producenters jord havde generelt en fordel her. Farveskiftet skete først midt i august med velkommen regn, som fortsatte i passende mængder først i september. En lang, rolig og ikke for varm periode fortsatte langt ind i oktober, hvor druerne kunne nå fuld fenolisk modenhed uden for højt sukkerindhold og syretab. Høsttidspunktet var, som altid, vigtigt, men vejret gav lejlighed til at vælge det optimalt for hver drue og lokation.
De bedste producenter har høstet meget afbalancerede druer med en fin balance: behersket sukkerindhold, modne tanniner og friske syrer. Der forventes mange vine med en struktur, der vil give et langt drikkevindue.

Domaine Zind-Humbrecht med Olivier Humbrecht i spidsen nyder et godt ry verden over. Han er én af de 356 uddannede mennesker i verden, der kan kalde sig "Master of Wine" og var den første franskmand, som tog den krævende uddannelse. Vejen til at skabe de store vine blev lagt allerede i 1960'erne og 1970'erne, hvor det lykkedes Oliviers far, Léonard Humbrecht at købe nogle af Alsace' bedste parceller på de meget stejle skråninger, der var blevet efterladt af bønder, som søgte mod fladere, lettere tilgængelige områder.

Léonards familie har lavet vin i området siden 1620, og "Zind" er moderens navn, som blev tilføjet ved ægteskab og sammenlægning af de to familiers marker i 1959. Domænet har nu godt 40 ha. spredt på talrige lokationer fra Turckheim til Rangen helt mod syd i Alsace. Adskillige er Grand Cru, men mange vine fra andre marker har lige så høj kvalitet.
I 1992 blev et helt nyt vineri bygget midt i markerne i Turckheim. Domænet har været biodynamisk certificeret siden 2002 og er en af de store pionerer inden for biodynamikken i Frankrig. Olivier er kendt for sine sublime vine, den meget høje standard, han holder, og mange af vinenes nærmest fabelagtige udviklingsmuligheder. Som den flydende engelsktalende, velformulerende person, han er, kombineret med vinenes standard, er han et fund som formand for de biodynamiske dyrkere i Frankrig.

Zind-Humbrecht's "indice"system er en konsekvens af Olivier Humbrechts princip om, at vinen "laver sig selv", når først druerne er høstet, sorteret og gæringen begyndt. Han bruger kun den naturlige gær, der sidder på druerne, så gærens måde at virke på kan variere i samspillet mellem de enkelte gærkulturer, markernes vejrprofiler, druesorterne, sukkerniveauet i det konkrete år og de forskellige syretyper, der indgår i processen. Resultatet er, at nogle vine i nogle år gærer i 2 måneder, andre i over et år. Nogle gærer ud / til meget lavt restsukkerniveau, andre stopper med forskellige grader af restsødme.
Da Olivier oplevede, at selv hans kone havde svært ved at finde en passende vin i kælderen, indså han, at kunderne måtte have samme problem med den mængde forskellige vine, han laver. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et indice nr. fra 1 -5. Undtaget er VT / Vendange Tardive / sent høstede eller SGN / Selection Grains Nobles / udvalgte skrumpede druer, hvor restsødme er givet.

Indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme og er mest til kraftige oste, desserter og et sublimt glas for sig selv. De vedbliver at være søde i hele deres meget lange levetid; mest tydeligt for indice 5. En 1993 Pinot Gris, drukket (i fin form) i 2015, havde stadig tydelig sødme. Den ville iflg. Olivier have været indice 4, hvis systemet havde været indført, da den blev lavet. Ud fra 30 års erfaring med hans vine kan man sige, at indice 2 generelt vil have en lille rundhed, når de er unge; mindst følelig for Riesling. Med Indice 3 kan sødme i den yngre vin fornemmes, men den dominerer ikke. For indice 2 og 3 vil sødmen normalt integreres i vinen ved lagring og blive mindre mærkbar.