2018 Meursault Éclat de Calcaire, Pierre Girardin

En "syntesevin" af kommunens karaktertræk. Titlen betyder: lyset af / karakteren af kalkjorden, der har så mange variationer i Meursault. Her er citrus, lys pære, sprødt grønt æble og en anelse smørfedme, pakket ind i høj mineralitet og liflig syre. Vinen er komponeret af druer fra fire marker med hver deres karakter.

Druerne fra Les Tillets, Les Vireuils, Les Grandes Charrons og Les Narvaux er presset langsomt og spontangæret (naturlig gær) og mest lagret i hans nyere 465 l. fade med diskret toastning i 12-14 mdr. plus 6 mdr. i ståltank. Den meget langsomme presning giver mulighed for stort udtræk af tanniner og aromastoffer fra drueskindet uden evt. bitterstoffer fra kernerne.
De forskellige karaktertræk, markerne giver, er fx at den lidt lavereliggende mark "Les Grands Charrons" vest for byen, der har dybere jord og lidt højere temperatur, tilfører vægt og viskositet, mens "Les Tillets" ligger ekstra højt, 320-380 m., ved udmundingen af dalen til Auxey-Duresses, hvor mager mergelholdig jord og kølige vinde kombineret med højden giver druerne en meget stenet mineralsk stil med et højere syreniveau.

Meursault er et af verdens mest kendte steder for hvidvin af høj klasse. Kommunen ligger ca. 10 km. syd for Beaune og lige nord for Puligny-Montrachet. Den har ry for høj kvalitet generelt, ikke kun for de berømteste marker, og en vinstil der generelt er noget mere kroprig end de sydlige naboer uden at miste finesse.

Byen ligger ved udmundingen af en vestgående sidedal mod Saint-Romain. Der er derfor stor variation i de enkelte markers orientering. Områdets potentiale blev opdaget af munkene fra Citeaux, som plantede de første marker i 1098.
Jordbunden er domineret af limsten med varierende mængder af mergel og ler men veksler meget fra mark til mark på de næsten 400 ha. Ligeledes er højdeforskellene større end i Montrachet-kommunerne mod syd, med vin plantet mellem 220 og hele 380 m.s højde. Kombineret med jordbundsforskellene, den konkrete soleksponering, vindforholdene i dalen og vinmagerens intentioner giver det en stor variation fra det mere elegante og luftige til en kødfuld og rund stil.
Mange Village-vine, som ikke har et marknavn på, har en høj kvalitet og er meget afbalancerede, da de ofte er sammensat af druer fra små parceller forskellige steder, som hver tilfører deres karaktertræk til vinen.

Pierre Girardin sprang, blot 21 år gammel, ud som selvstændig vinmager med en bemærkelsesværdig og udtryksfuld kollektion i 2017-årgangen. Hans far Vincent Girardin afhændede sin ejendom i 2012 men gemte nogle gode parceller, 4,5 ha., til sønnen blev klar, og det er han i den grad nu! Han har dog øvet sig siden han var 15 år.
Han har selvfølgelig opbakning fra sin erfarne far men også en klar ide om, hvad han vil gøre anderledes: Først og fremmest prioritere terroirpræg og mineralitet over tæthed i vinen. Egenskaber der i grunden altid har været Pinot Noir druens spidskompetence i Bourgogne og sværest at efterligne andre steder.

Det indebærer typisk: Forsigtig brug af nye egefade, fint afmålt udtræk af tanniner o.l. med overpumpning snarere end nedtrykning af faststofferne i mosten under udblødningen, og kun den minimalt nødvendige tilsætning af svovl.
Han anskaffer løbende fade på 465 l., der har en blidere indvirkning på vinen end de traditionelle Bourgogne barriques, og bruger i stor udstrækning gæring med hele klaser, når stilkene er modne nok, for at fremme umiddelbar saftighed og en mere transparent og mindre muskuløs stil, end hans far lavede.

Hans allerede imponerende portefølje af vine af købte druer fra top-adresser har hans velansete fars store netværk givetvis været medvirkende til.

2018 årgangen er der generelt stor begejstring for over hele Bourgogne. Det tidlige forår var meget varmt og til tider vådt, med angreb af meldug, mest i Côte de Nuits, som gjorde det meget arbejdsomt, især for økologiske producenter. Blomstring og frugtsætning i juni var fin over det hele.
Bortset fra lidt lokale haglskader var hele sensommeren glimrende med normal nedbør, god varme uden voldsom hede, og soltimer over gennemsnittet. Nætterne var kølige nok til at holde syreniveauet oppe, og høsten foregik ret afslappet uden tidspres, med gode muligheder for at høste de enkelte steder på det optimale tidspunkt.

I Chablis er man lettet over en årgang uden forårsfrost, hagl og større rådproblemer. Vinene tyder på at blive afbalancerede med god substans og lagringspotentiale, uden at hælde til hverken den eksotiske- eller ultra-ranke side.
Hvidvinene i Côte d'Or har generelt en meget fin kvalitet med både frugtdybde, pæn syre, præcision i udtrykket og godt lagringspotentiale. Rødvinene havde en høj modenhed i druerne ved høsten. Vinene har en koncentration over norm, men uden at miste friskheden. De bedre forventes at ville lagre meget fint.