Denne cognac har I tidens løb vundet flere smagninger over store huses luksusudgaver i fancy parfumeflasker! "Ukendt alder" betyder, at indholdet er mellem 20 og 100 år gammelt. De ældste destillater fra Gèrard Seguinots bedste- og oldefar er der ingen præcis alder på. Ultradyb duft og smagen, man kalder "rancio": et let ristet alderspræg med røg, tørret orangeskal, træfad og nødder. Mindeværdig.
Pierre Seguinot har arbejdet med cognac siden 1850, med egen produktion fra 1890. Deres 120 ha. marker ligger midt i den centrale del af cognac: Grande Champagne. Områdets særkende er den næsten rene kalkjord, ligesom i Champagne. Produktionen sker i landsbyen La Nèrolle tæt på Segonzac, hvor Gèrard Seguinot sover ved siden af destillationsapparaterne, når der er behov for intens overvågning.
Indtil for 30-40 år siden solgte man produktionen til storproducenten Remy Martin men har siden solgt under eget navn. De fleste cognac's er blandinger fra flere distrikter, men da alle Seguinot's marker ligger i Grand Champagne, har man -som en af få- ret til at bruge betegnelsen "Prémier Cru de cognac". Erik Sørensen Vin har ført deres cognac i årtier. Deres stil er tør og præcis uden at være hverken sprittet eller sminket med sødme.
cognac produceres i Charente-Maritime lige nord for Bordeaux, tæt på Atlanterhavet. cognac er ikke helt så gammel som Armagnac, men har været kendt og tappet som cognac i hvert fald siden 1700-tallet. Jorden er gammel havbund som, efter en grundig geologisk analyse i midten af 1800-tallet, er inddelt i seks underdistrikter:
Det ret kuperede, centrale "Grande Champagne" med ca. 13000 ha. og det godt dobbelt så store "Petite Champagne" har det højeste indhold af kalk i jorden og er de mest kendte og prestigeladede. "Fins Bois", der omkranser det meste af de to centrale områder, har stor variation af ler, limsten, rød jord med jern og vekslende mængder kalk. De meget forskellige lokale forhold både m.h.t. jordbund, dræning, vejr og lokalklima giver forskelle, som kan udtrykke sig i den destillerede eau-de-vie efter mange års fadlagring.
Druerne Colombard, Folle Blanche og Ugni Blanc, hvor sidstnævnte er langt den vigtigste, skal levere mindst 90% af vinen til destillering. På grund af de lokale forhold har den et ret lavt sukkerindhold og høj syre: Ideelt til et destillat, men ikke til at drikke!
Destilleringen sker to gange i "Alambique Charentais": en pot-still som har sit eget design og ikke ligner dem, der bruges til Armagnac eller Whisky. Der destilleres til 70% alkohol, hvor fagmanden, som ved andre pot-stills, har den krævende opgave at skille den bedste, midterste del fra. Det de fleste nok genkender bedst med whisky-udtrykkene "heads, heart og tails".
Fadlagring sker altid i en kombination af fade fra skovene "Tronçais", der har større porer og en rundere tanninstruktur, og "Limousin", der er hårdere træ med kraftigere tannin og kan give vanilje-aroma. Stavene til fadene skal lagres op til tre år for at tørre ud og miste bitterstoffer, før fadene bliver lavet, ligesom de kan toastes forskelligt, ligesom til vin.
Der er derfor utallige variationer i destillaternes karakter, oprindelse og alder, fadtypen, toastningen og blenderens præferencer. Derfor er cognac ikke bare cognac!
