Klassisk vintage champagne i fin balance. Livlig citrussyre og flot mineralitet. Lidt friske blomster, mandel, en anelse brødskorpe og smør. Til aperitif, fed fisk, risotto med skaldyr og milde cremede oste. Vil udvikle sig videre i mange år.
"Noget af den mest crèmede champagne, denne verden har set" -Juhlin, om huset. "En produktion af høj kvalitet, der kan tjene som reference i sin sektor": Bettane & Dessauve.
Bonnaire er en familieejendom, som kun laver champagne af egne druer. Oldefar til brødrene Jean-Emmanuel og Jean-Étienne Bonnaire, som laver vinen i dag, begyndte egen produktion i 1932 under den store krise efter Wall Street 1928, hvor det var næsten umuligt for dyrkerne at leve af druesalg.
Domænet ligger i kommunen Cramant i distriktet Côte de Blancs syd for Marne floden og næsten stik syd for den ene af de to hovedbyer Epernay. Kommunen har Grand Cru status* og er særligt kendt for fremragende Chardonnayvine. Huset har 22 ha. i Cramant og omliggende kommuner. Blandt de kendteste af disse er Avize og Le Mesnil. Enkelte parceller er "kun" 1. Cru. Derudover 6 ha. nordligere marker med røde druer, som tilhører moderens familie Clouet. De to domæner blev lagt sammen i 1992 for at sikre arvefølgen.
Brødrenes far Jean-Louis Bonnaire har lavet over 50 årgange, så der har været solid erfaring i brødrenes oplæring, og søn Jean-Ètienne har arbejdet med vin forskellige steder i verden for at få en bredere horisont. Brødrene anser det omhyggelige markarbejde som nøglen til vinenes kvalitet, og niveauet er konstant højt. Der bruges kun egne druer, og i de senere år er egefadlagring taget i brug til basisvine for nogle af cuve'erne. Deres vine er generelt karakteriseret ved de gode Chardonnay champagners klassiske dyder: En løftet, elegant stil med god mineralitet og et fint udviklingspotentiale, der bringer stadig flere nuancer af fx. smør, svampe, nødder og brioche frem i dem. Syren er sprød og fin, men føles ikke så barberblads skarp pga. den store frugtfylde.
Klassificeringen af champagnes kommuner er unik og har en historisk baggrund: Produktionen var så kompliceret efter datidens forhold, at dyrkerne solgte deres druer til champagnehusene, som kun i ringe grad havde egne marker. De større producenter køber stadig i dag hovedparten af deres druer. Da jernbanen kom, før champagne blev afgrænset, brugte husene i stort omfang druer fra Loire og Languedoc, hvis dyrkerne ikke ville sælge billigt nok.
Over midten af 1800-tallet fik dyrkerne presset en lov igennem, hvor 51% af druerne skulle komme fra champagne, men områdets grænser var stadig diffuse, og husene lønnede opkøberne efter lavest mulig pris, hvilket bl.a. medførte trusler og bestikkelse.
Så lagde vinlusen markerne øde, hvilket yderligere forværrede forholdene. Det var først da dyrkerne, der var truet på deres eksistens, gjorde borgerkrigslignende oprør i 1910-11, at en aftale om ordnede forhold blev fremprovokeret: "Echelle des Crus" - en skalainddeling af Cru'erne.
De 319 kommuner blev klassificeret efter denne skala, og hver kommune fik tildelt en status der blev synliggjort via et procenttal mellem 80-100 baseret på druernes kvalitet / historiske prisniveau.
