Bougros er en af de 7 Grand Cru marker i Chablis og er placeret i det nordvestlige hjørne af Grand Cru bjergsiden. Ved foden af Bougros, hvor hældningen tager til ned mod floden Serein, har vi Côte Bouguerots, som har hvidere mere kalket jord end resten af Bougros, samt en hældning på hele 30%. En af de mest suveræne vine fra området: Den allerbedste del af en af de bedste marker. Vinen lå som nr. 1 på Decanters liste over Bourgognes bedste hvidvine i årgang 2015 med 97 point af 100 (feb. '17).
William Fevre er en af de førende producenter i Chablis med kvaliteter på øverste hylde. William Fevre grundlagde domænet i 1959 med blot 7 hektar. Gennem årene har domænet opkøbt flere parceller, og de ejer i dag 78 hektar, der alle ligger i det historiske Chablis. Heraf er 15,9 hektar Premier Cru og 15,2 Grand Cru.
Domænet arbejder passioneret for at skabe perfekte Chablisvine. Huset har med succes holdt fast i familiens vigtige værdier, og ikke mindst respekten for regionens unikke terroir, samtidig med at de har skabt et moderne vineri, hvor de skaber uimodståelige Chablisvine. I 1998 blev domænet overtaget af familien Henriot, der også står bag det store champagnehus Henriot.
Chablis i 2016 var en meget spændende og til tider sindsoprivende vækstsæson! Selv om Chablis af historiske årsager er en del af Bourgogne, er forholdene 100 km. mod nord ofte anderledes. Den varmeste vinter i årtier gav en meget tidlig blomstring, som blev hårdt straffet af en uvarslet morgenfrost 27. april, der gav voldsomme skader på omkring 1000 ha., især sydøst for byen. Striben med Grand Cru markerne og de fleste 1.Cru blev ikke ramt, men skaderne var mere massive end i resten af Bourgogne.
To voldsomme haglstorme ramte først nord for- derefter syd for byen. Hagl på størrelse med bordtennisbolde gav flere steder skader på selve vinstokkene. Vejret var regnfuldt og koldt langt ind i juni med meldugangreb, det nogle steder var svært at behandle, da jordene var meget bløde. Det samlede, mulige udbytte var nu reduceret til ca. halvdelen af en gennemsnitshøst.
De overlevende druer fik så tre vitale måneder med mange soltimer og varmt vejr. Det regnede så lidt, at moderat regn et par dage fra 15. september var velkommen for at fremme den endelige modning, især på meget veldrænede marker med yngre vinstokke, hvor det tørre vejr havde sat udviklingen næsten i stå. Hovedparten af høsten skete 20-25/9. Vinene anses generelt for at være mere ultraklassiske end den meget stofrige '15-årgang. Sukkerniveauet i druerne var noget lavere, og en raffineret syre med salt mineralitet er gennemgående beskrivelser, ligesom vinene forventes at ville udtrykke deres terroir meget klart. En årgang for de, der er til ranke, stilfulde vine, hvor de mindre kan nydes unge, men mange har et betydeligt udviklingspotentiale.
