En vin med klasse, der ikke ligner andet i vort sortiment: 100% Carricante med lavt udbytte, fra marken der regnes for en af de bedste i området. Grape, hvid fersken, melon, tone af marcipan(?) og en kompleks, vulkansk mineralitet. En anelse off-dry. Til retter med et lille, sødt element, fx med krabbe og rejer.
Håndhøst ind i oktober og manuel sortering er standard på ejendommen. Mosten til denne vin gærer, i modsætning til den lettere version, i store træfade og ligger hele fem mdr. på gæringsresterne før yderligere fem mdr. i eg. Druens naturligt meget virile syre er dæmpet noget ved denne vinifikation og den sene høst. Vinen kan udvikle sig yderligere nogle år.
Familien Tornatore har dyrket druer på vulkanen Etnas nordskråning siden 1865, men er som kvalitetsproducent med international opmærksomhed ret ny på banen. Anlæg til moderne vinproduktion er helt nybygget i de senere år. Ejer Franchesco Tornatore har styret denne proces. Der er temperaturregulering, både stål- og cementtanke samt de store, traditionelle "botti" til egelagring, moderne vertikal presse, og vinen flyttes ved sin egen vægt. Lagringskælderen, der er helt under jorden, er isoleret med basaltblokke. Domænet har 40 ha. vinmarker plus 10 ha. under anlæg samt dyrkning af oliven og hasselnødder. Markerne er på flere forskellige lokationer på vulkanens nordside i 550 - 700 m.s højde. Alle er i Etna DOC området og på vulkansk jord, mange af dem i terrasser af lavasten.
Jordbunden består overalt af lava, aske og sten, slynget ud ved vulkanudbrud i fortiden, og nedbrydningsprodukter af samme. De enkelte marker "contrada" er inddelt efter de fortidige lavastrømmes karakter; først og fremmest den mineralske sammensætning der er central for vinenes smagsprofil. En tankegang der minder om markinddelingerne i Bourgogne. Man planter tæt i forhold til, hvad der er almindeligt i Syditalien, og bruger kun lokale druesorter.
Klimaet er meget anderledes end i lavlandet. Her er mildt men ikke hedt. Det regner noget mere, og der er store døgnforskelle i temperaturerne. Vækstsæsonen er lang, og der høstes generelt først i oktober.
Druerne er Nerello Mascalese og lidt Nerello Cappuccio til rød; Carricante og Catarratto til hvid. Især den meget lokale Nerello Mascalese: "den lille sorte fra Mascali" er central. Den er, som navnet siger, lille og næsten sort, opkaldt efter Mascali-sletten mellem Etna og kysten, hvor den menes at stammen fra. Den blomstrer ret sent og er derfor ikke så udsat for forårsfrost, som kan forekomme i højderne. Klaserne er tætte, men rådproblemer ikke nær så hyppige som i fx Pinot Noir, da drueskindet er meget tykkere, og blæsten udtørrer hurtigt efter regn. Druens smag præges meget af jordbund og temperatur. Den har et ret højt indhold af tanniner pga. det tykke skind, og frugtsyre fra de kolde nætter. Den markante mineralitet i jordbunden slår klart igennem i vinene, der flere steder beskrives med associationer til Pinot Noirs elegance og lyse frugttoner kombineret med Nebbiolos markante struktur.
