1.220,00 kr. | Pr. Stk. |
- Fri fragt over 999,-
- Levering 1-3 hverdage
Gå tilbage
Gå tilbage
Gå tilbage
Smagekasse til virtuel smagning med Ritme & Acústic, Priorat og Montsant, Spanien
1.220,00 kr. | Pr. Stk. |
Ikke på lager
Produktinformation
Name | Value |
---|---|
Flaskestørrelse | 4,5 Liter |
Varenummer | 2021_KS_RITME |
Beskrivelse
Køber du denne smagekasse har du mulighed for at følge med i en Virtuel Vinsmagning sammen med Albert Jané fra Priorat & Montsant i Spanien. Smagningen blev afholdt i marts 2021 og blev samtidig optaget. Optagelsen er ca. 1 time lang, og Albert går i dybden med vinene i kassen, samtidig med at han demonstrerer og fortæller om områdernes unikke egenskaber.
Du tilgår smagningen via dette link:
Klik her for at se den interaktive smagning.
Så glæd dig til at smage med!
Smagekassen indeholder følgende vine:
2018 Ritme Blanc Vinyes Velles
2018 Ritme Celler, Priorat
2016 Ritme Plaer, Priorat
2017 Acústic Celler, Montsant
2018 Acústic Blanc, Montsant
2016 Acústic Brao, Montsant
Ritme og Acústic Celler er Albert Jané's værk. Han arbejdede i mange år på sin fars vingård i Penedés, men begyndte for sig selv ved køb af marker med meget gamle vinstokke i Montsant i 2004. Han har marker flere steder i området. Det er vigtigere, at placeringen er god og vinstokkene gamle, 60 - 90 år, end at områderne hænger sammen. Hans vineri, Acústic i Marcà, lige syd for grænsen til Priorat, er over 200 år gammelt i flere etager, så vinifikationens processer kan foregå ved tyngdekraft.
Vineriet i Priorat - Ritme - der kom til lidt senere, ligger i den lille flække La Vilella Alta nord for Gratallops, næsten midt i distriktet. Det er ca. 370 m. over havet. Vinstokkene på de forskellige marker er 35 - 80 år gamle.
Navnene på de to vingårde er hans associationer for vin der spiller, men naturligt /akustisk uden kunstig forstærkning. Han har fra starten arbejdet økologisk og er certificeret fra 2014. Hans hovedsynspunkt er, at vinen primært laves i marken, ikke i kælderen. Han bruger helt traditionelle metoder: Alt markarbejde udføres ved håndkraft, og høsten er manuel i små 20 kg. kasser. Han bruger meget små egefade, men let toastede indvendig og ikke nyere, end det er i harmoni med frugten. "Et godt egefad er det, du ikke kan smage", siger han. (Den indvendige svidning af træet gøres i flere grader). Vinene klares og filtreres ikke. Det gennemgående for vinene er den fine afstemning af høj frugtintensitet med mineralitet og frisk syre. Intensitet uden klodset tyngde.
Priorat/Priorato ligger i det nordøstlige hjørne af Spanien (Catalonien). Området har fået sit navn efter det gamle Kloster af Guds Trappe (Priorato de Scala Dei), og vi er fysisk tæt på Gud her, da vinmarkerne ligger højt i op til over 700 meters højde på stejle terrasse. Højden giver et køligt natteklima, der bevirker, at druerne ikke bliver kogte og overmodne af varmen om dagen.
Området var før ret ukendt og fik først sin appellation (DO) i 1954. Vinfolk fra Rioja så potentialet i området omkring 1980, og nogle imponerende vine skabte fra 90'erne en så usædvanligt hurtig stigning i områdets status, at det, med Rioja, i dag er de eneste områder med den nye super-appellation DOCa / DOQ på Catalansk. Markarealet er vokset til ca. 1800 ha.
Trods ret kort afstand til Middelhavet er det et af de tørreste og varmeste vinområder på skråninger ned mod floderne Siurana og Montsant. Vinene er ofte blandet af forskellige druer, hvoraf Garnacha (som vi kender som Grenache i Frankrig) og Cariñena (Carignan) er de mest benyttede. Garnacha er en meget sukkerholdig, ret tyndskindet drue, hvilket giver en potentiel høj alkoholprocent, stor saftighed og et behersket tanninindhold i forhold til vinens fylde. Cariñena er en mere robust drue med tykkere skind, mørke frugttoner og giver struktur til vinen. Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah bruges også, især i nyere plantninger. Vinstokkene vokser i en speciel jordbund af skiftende skifer og kvarts kaldet Llicorella, hvilket giver vinene et udtalt mineralsk udtryk, der tøjler den intense frugt og høje alkoholprocent. Den ekstremt næringsfattige overjord tvinger vinstokkenes rødder ned i skifersprækkerne for at søge næring og væde.
Hvide vine laves traditionelt på Grenache Blanc og Macabeo, nogle fadlagres også. De udgør under 5% af produktionen.
Relaterede produkter
7xok7xkb48j
ta3zvi11nmcolyu0emrzbq4drjelojni
o1wk2clqh8f7qqf3b50ul
DKK 000,00
DKK 000,00
sxr8axlvaa
jz13ht5zvbj5kqdyxene8arwrxvuzwd
wqxd54tkokjfa3npspshb
DKK 000,00
DKK 000,00
9ehzfeb1ajk
z9jaxr56hrhhtug8fej575g7b19gmstk
b85pxp09e6kw4mrglfdgv
DKK 000,00
DKK 000,00
8d5ipt5gk16
7fat7oh2eekowyrx1o29t3laewos0vio
dfu6u0k53ykc5zrdzaeczr
DKK 000,00
DKK 000,00
wmjrd6vpbd
k7ye4jurv9c7pukv00fg4ei4sg1p22ky8
2tuqt54ypahglfzyd96oyp
DKK 000,00
DKK 000,00