2016 Sirène de Giscours, Margaux, 2. vin fra 3. Cru Classé

Slottet kalder selv sin vintype for "un vin intellectuel"; måske et meget godt udtryk for den delikate Margauxstil. 2.vinen Sirène har, udover den fuldmodne frugt, blomstertoner, krydderier, tjære og jordbund også en seriøs indpakning af faste tanniner, der som ung kræver modspil fra maden. Giv den luft eller gem gerne.

Sirène kommer fra yngre vinstokke end 1.vinen men laves med samme omhu. 2.vinen er ikke overskud fra 1.vinen, siger direktør Alexander van Beek. Man skal se vinen som et familietræ, hvor karakteren fra forskellige parceller skal matches med hinanden. 2016 er lavet af 58% Merlot, 24% Cabernet Sauvignon, 11% Cabernet Franc og 7% Petit Verdot; væsentligt større Merlot- og mindre Cabernet andel end i 1.vinen. Druerne håndhøstes, sorteres omhyggeligt og gærer i cement- og ståltanke, hver parcel for sig. Maceration og overpumpninger tilpasses den enkelte parcels karakter. Årgangen er lagret 12 mdr. i barrique; 20% nye og 80% 2.- og 3.årsfade, med omstikning hver 3. måned, før vinen samles.

Slottet ligger i Labarde, sydligst i Margaux appellationen, og har også 63 hkt. marker i Haut-Médoc. Ejendommen var oprindeligt et forsvarsværk i middelalderen, og de første vinstokke blev plantet i 1550'erne. Det statelige, nyklassicistiske slot og parken er fra 1800-tallet. 102 ha. er med vin indenfor Margaux. Hele ejendommen, med vinareal i Haut-Médoc, stor park og cricketbaner, er fire gange så stor. Den nutidige storhedstid begyndte med Nicolas Tari, som var vindyrker i Algier, men kom til Bordeaux i 1954, da modstanden mod kolonimagten voksede. Han renoverede både marker og bygninger gennemgribende, blev en ledende kraft i området, formand for Union des Grands Crus og en af dommerne i den berømte USA-mod-Frankrig vinsmagning i 1976.

I dag er både ejer og direktøren Alexander van Beek hollændere, som midt i 1990'erne genplantede voldsomt (130.000 nye stokke), plantede meget tættere (8300-10.000 stokke / ha.) og øgede andelen af Cabernet Sauvignon væsentligt. Margaux markerne er på tre store grusbanker, der topper hhv. 20, 20 og 17 m. over floden, fordelt på 43 parceller. Druefordelingen er nu 60% Cabernet Sauvignon, 32% Merlot, 5% Cabernet Franc og 3% Petit Verdot.
Der håndhøstes udelukkende, efter de enkelte parcellers modenhed. Man har et optisk system til druesortering og gærer i temperaturkontrollerede stål- og cementtanke. Den kendte konsulent Denis Dubordieu er med i processen.

2016 i Bordeaux havde todelt vejr med en flot slutning: Vinteren var den varmeste i mere end 100 år med særdeles meget vand. I det tidlige forår faldt temperaturen og regnen forsatte, så -trods en tidlig knopskydning- gik udviklingen langsomt. Man undgik stort set de frostskader, som ramte bl.a. Loire og Bourgogne. Temperaturen steg i slutningen af maj, hvor blomstringen begyndte. Den blev lang og noget ujævn, men frugtsætningen var generelt god. 1. del af vækstsæsonen var således meget mere regnfuld og med næsten 1/5 færre soltimer end gennemsnittet. En traditionel reaktion ville være at afløve kraftigt for at eksponere druerne mere for solen, men det skulle man ikke gøre....
Fra slutningen af juni skiftede vejret 180 grader: solrigt og næsten helt tørt til ind i oktober. Tre ret korte hedebølger i juli og august gav de fleste steder ikke problemer, pga. de store vandreserver i jorden, før den sidste, hvor væksten for yngre vinstokke på drænende jorde begyndte at gå i stå for alvor og det spredte sig efterhånden i regionen. Kraftig regn 13. & 14. september var mere end velkommen og satte fart i modningen igen, så balancen mellem tanniner, frugt og syre blev genoprettet i de røde druer. Høstperioden var historisk lang: fra de første hvide druer i begyndelsen af september til de sidste Cabernet Sauvignon sidst i oktober og botrytiserede druer i Sauternes først i november.

De hvide vine er generelt aromatiske med tendens til en lidt rund stil og et syreniveau lidt i underkanten af det gennemsnitlige for druer, der blev høstet før den forfriskende regn. Sauternes lader til at være en stor succes.
Rødvinene har en ret tannisk struktur efter den lange tørke, men meget fin frugtkoncentration efter en modningsperiode, der var ca. 20% længere end vanligt, og udbyttet er fint. Håndteringen af druernes udblødningsfase er væsentlig for stilen, især for Merlot: Længden og antallet af overpumpninger afgør bevarelse af syrebalancen, og om frugten holdes frisk eller bliver noget "eksotisk". Der er ikke nogen konsistent kvalitetsforskel mellem venstre- og højre bred, og alt peger på fine kvaliteter også blandt de mindre vine på begge bredder.