This website requires JavaScript.
  • 2010 Réserve de Compostelle, Saint Mont

    Vinen laves af de lokale druer, Tannat og Pinenc suppleret med Bordeaux' Cabernet Sauvignon. Druerne høstes så sent som muligt for fuld modenhed og får micro-oxygeneration, dvs. at millioner af bitte-små iltbobler kommer ned i tanken for at ilte vinen. Siden lagres den kort i små egefade.Intens original duft. Muslingeskal på etiket antyder,at klosteret i Saint-Mont er et af de historiske hvilesteder for pil-grimme på vej til Santiago de Compostela.
    Læs beskrivelsen

    Årgang

    2010

    Alc.

    13,5%

    Område

    Sydfrankrig

    Land

    Frankrig

    Berlingske
    Ekstrabladet
    Vin Top 10 94 / 100
    Læs anmeldelser

    Ikke på lager

    Produktinformation

    Name
    Value
    RestsalgNej
    Cabernet Sauvignon10%
    Tannat70%
    Pinenc/Fer Servadou20%
    DyrkningsmetodeTraditionel
    LandFrankrig
    DistriktSydfrankrig
    Alkohol %13,5%
    FyldighedFyldig
    LukkemetodeKorkprop
    Årgang2010
    FlaskestørrelseHelflaske, 0,75 liter
    Varenummer371310

    Berlingske

    Denne gange er vi blevet overrumplet af noget, der kunne minde om en smagsmæssig krydsning af barolo og bordeaux û reserve de Compostelle fra det dynamiske kooperativ Plaimont i Mont-Sant /Sydvestfrankrig).Vinene herfra har aldrig rigtig fået fodfæste. Forklaringen ligger nok i druen tannat, der er brysk, hård og utilnærmelig. Dens garvesyre og vildskab river godt i gummerne, lidt a la nebbiolo, som lægger rygrad til vinene fra Barolo. I Compostelle er tannat så suppleret med noget cabernet sauvignon û kongedruen i Bordeaux û hvilket giver lidt elegance, karakter og får den til at minde om et vellykket gadekryds. Det forekommer mig, at vinbønderne med tiden har tæmmet tannatÆen ved hjælp af moderne vinifikations-teknikker û dog uden at den mister sin bloddryppende vildskab. Eller også er det bare kombinationen af de to druer og den gode årgang 2010, der her går op i en højere enhed. Uanset hvad, så er der tale om en dejlig vin med velafstemt tørhed, tilpas frugtsødme og en flot styret alkohol. Kooperativ-vine er vi nomalt ikke så vilde med, men indimellem dukker der noget op, som bare vælter os omkuld med hensyn til pris og kvalitet! Glimrende vin.Frisk og indtagende næse med hint af kirsebær, blommesten, æble og hindbær. Stram og tør, men uden at miste charme. Velafstemt frugtsødme og fint styret alkohol. Flot vin.

    Ekstrabladet

    Vin fra det mindre område Saint Mont i det sydvestlige Frankrig. Et blend af tannat, pinenc og Cabernet Sauvignon. Den typisk krydrede og lidt støvede duft som man finder i vinene fra det sydlige Frankrig. En saftig og krydret vin med en flot balance og et udtryk man ikke finder mange steder.

    94 / 100

    Vin Top 10

    En virkelig original rødvin, skabt på druerne Tannat, Pinenc og Cabernet Sauvignon. Dyrket for foden af pyrenæerne ved pilgrimsstien, der fører til Campostella. Aromaen er subtil og elegant med fine toner af urter, tobak, mørke bær og solbærblade. Smagen er saftig, men tør og kultiveret. Som Bordeaux i sin struktur, men mere urtet og med et vist præg af middelhavklima. Den samlede oplevelse er en fornøjelse og befriende anderledes. Jeg er en stor fan af denne type vin.