En både livlig og ret fyldig vin, der indeholder næsten alle væsentlige hvide Rhônedruer, med Viognier i førertrøjen. Her er strejf af pære, abrikos, fersken, krydderurter og mineraler. Tør på en venlig måde og med fin, sprælsk syre. En fin vin til aperitif og en lang række lettere retter, salater og ost.
Udover Viognier, med mineralsk krydderi og god struktur, giver Grenache Blanc og Marsanne krop og bredde, Roussanne sarte blomsteraromaer, Clairette og Bourboulenc frisk saftighed. Vinen vokser på stejle skråninger med ler, limsten og sandsten. Der høstes kun 40 hl./ha. Lang, kølig gæring i ståltank.
Domaine de Mourchon havde 17 ha. med gamle vinstokke, men ingen vinifikationsanlæg, da skotske Walter McKinlay købte det i 1998. Det blev hurtigt bygget i to etager under ejendommen og 7 ha. mere købt til. Domænet ligger i en højtliggende dal i bjergmassivet bag Séguret i retning mod Mont Ventoux. Markerne er placeret i tre områder i hhv. 270, 320 og 350 m.s højde, hvilket giver ret kølige nætter, selv i de varme perioder; vigtigt for at få et afbalanceret syreindhold i druerne. Jordbunden er varierede blandinger af limsten, mergel, ler og kalk, der har en god evne til at holde på vandet i undergrunden i tørkeperioder.
Domænet drives i dag af McKinleys datter Kate og hendes ægtefælle Hugo Livingston. Man bruger ingen kemi i markerne, pløjer mod ukrudt og gøder med komposteret druekvas fra sidste års produktion. Økologisk certificering forventes i 2020. Séguret, der er på listen over mest pittoreske landsbyer i Frankrig, er en af de p.t. 17 Rhône-Village kommuner, der har en særlig ret til at sætte kommunenavnet på etiketten som tegn på, at deres gennemsnitskvalitet er et nøk over de øvrige..
Da den verdenskendte vinanmelder Robert Parker havde besøgt domænet, skrev han: "En af referencerne i Rhône syd... En tour de force i vinmageri. Kudos til Mourchon".