Middelfyldig vin med årgangens præg af fuldmodne druer: 70% Merlot og 30% Cabernet Franc. Brombær, kirsebær og blomme indpakket i underskov, læder og cedertræ, hvor jordbunden fornemmes i vinen. Godt integreret egefad i en velafbalanceret eftersmag. En karaffel kan skærpe nuancerne, men vinen er klar til at nyde nu (2021) og i de kommende år.
Druerne, der kommer fra både ler- og grusjord, høstes manuelt og gæres efter sortering i traditionelle cementtanke. Vinen lagres 14 mdr. i egefade; 30% nye, 40% 2.årsfade og resten ældre.
Château Feytit-Guillot ligger i den syd-østlige del af Pomerol, lige nord for Ch. Nenin. Det er en del af det gamle Feytit slot, som er delt op, hvor Guillot-delen i dag ejes af Jérôme Rivière fra en gammel familie i Saint Émilion. Vingården har blot 1,3 hektar i seks små parceller; fire i den østlige del nord for slottet og to i den vestlige del. Vinstokkene er ca. 45 år i gennemsnit.
Pomerol er blevet et af de stærkeste vin-brands overhovedet, men det er, sammenlignet med Médoc og Saint Emilion, et meget nyere område. De 800 ha., kun ca. 3x4 km. lige nord for havnebyen Libourne, var kun sporadisk plantet med vin indtil op i 1700-tallet. Selv om arealet med grus i den vestlige- og sydlige del er større end det med lerjord i den østlige del, har lerområdet fået særlig kultstatus, da de allerdyreste og mest feterede ejendomme ligger her.
Jernbanen til Paris i 1853 og en række medaljer på Parisudstillingen i 1878 skubbede på, men det var først slotsejer og vinkøbmand Jean-Pierre Moueix' utrættelige promovering af vinene fra 1937, der fik priserne til efterhånden at stige, og Robert Parkers anmeldelser af den eksotiske årgang 1982, der fik dem til at eksplodere.
Pomerol blev afgrænset i 1928 og fik sin appellation i 1936. Der er ingen klassifikation som i Médoc, Graves og St. Emilion. De fleste ejendomme er ret små, og med ca. 35-3600 kasser vin/år fra området, er efterspørgslen altid større end udbuddet. Satellitkommunerne mod øst, der løbende forbedrer deres vinkvalitet bl.a. med investorer fra de kendte naboer, kommer derfor mere og mere i søgelyset.
Bordeaux 2015 er som helhed et fint år med en masse harmoniske, velbyggede vine. Vandreserverne blev fint fyldt op om vinteren, og der var ingen problemer med forårsfrost. En kølig, ret overskyet marts strakte knopskydningen ind i april, hvor solen brød frem, temperaturen steg, og udviklingen stort set blev indhentet. Blomstringen forløb fint i stabilt og solrigt vejr med kun enkelte regndage i juni. Der var lagt op til en god høstmængde.
I løbet af juli skabte tørken og den høje varme nogen stress for yngre vinstokke på meget drænende jorde. Farveskiftet begynde i slutningen af måneden men blev først generelt i august, hvor der kom ret meget regn, og væksten gik i gang igen, hvor den før var gået i stå. Årgangens endelige kvalitet blev skabt i september og oktober, hvor fin sol og meget lidt nedbør blev suppleret af kølige nætter, som forhindrede rådangreb og hjalp til at bringe det forholdsvis lave syreniveau i druerne opad igen.
Alle druesorter nåede fuld modenhed og kunne høstes komfortabelt på de optimale tidspunkter. Flot modenhed, tykke drueskind, frugtstil til den let eksotiske side og nogle steder et noget lavt vinsyreniveau præger årgangen. Mange vine charmerer tidligt, men der er også langt udviklingspotentiale i rigtig mange vine.
