2019 Duhart Milon, Pauillac, 4.Cru, Domaine Rothschild (Lafite)

En vin der både afspejler årgangens balance og slottets imponerende kvalitetsforbedring de senere år. Klassisk Pauillac-karakter med tæt cassis- og blåbærfrugt, krydderurter, cedertræ, røg og den velkendte snert af blyantspids. Præcis og elegant stil med fuldmodne tanniner og flot længde på smagen. Nydes den ung, bør den dekanteres et par timer. Fint lagringspotentiale.

Årgangen er lavet af 70% Cabernet Sauvignon og 30% Merlot; 5% mere Cabernet end i '18. Druerne blev høstet mellem 19/9 og 4/10 og er vinificeret parcel for parcel i ståltanke, hvor malolaktisk gæring også sker. Udvælgelsen til 1.vinen sker i løbet af december inden fadlagringen begynder.

Château Duhart-Milon er i det nordlige Pauillac lige vest for Ch. Lafite-Rothschild. I Comte Ségur's tid i 1700-tallet hed det kun "Milon". Da Casteja-familien overtog, blev "Duhart" tilføjet: Navnet på en slægtning, der skal have været autoriseret sørøver for Louis XV. Familien sørgede for den kvalitet, der gav klassifikation i 1855. Efter adskillige, hurtige ejerskift og dræberfrosten i 1956, der slog selv gamle vinstokke ihjel, var kvaliteten faldet, de fleste marker var uden vinstokke, og Rothschild købte i 1962.

Alt blev efterhånden renoveret: marker genplantet, nye vinifikationsfaciliteter og lagringskælder. Der er ikke noget fysisk slot på ejendommen. Kælderen, der ligger i Pauillac by, er nyligt modificeret igen med så mange temperaturkontrollerede ståltanke, at alle 40 parceller på de 76 plantede ha. kan behandles hver for sig.

Jorden er klassisk for det nordlige Médoc: vekslende grus, sand, kalksten og ler, beplantet med 67% Cabernet Sauvignon og 33% Merlot, der er 30 år i gennemsnit. De parceller, der vender nogle grader mod nord, er især plantet med Merlot.

Det hele varetages af teamet, den teknisk direktør og vinmagerne fra Ch. Lafite. Når den nye vin er igennem den malolaktiske gæring i ståltankene og har hvilet én til halvanden måned, sker udvælgelsen til 1.vinen, der lagres 14-16 mdr. i 50% nye barriques fra Ch. Lifite's eget bødkerværksted. 2.vinen "Moulin de Duhart" har generelt lidt højere Merlot-andel og lagres lidt kortere i let brugte fade.

Pauillac er den næstnordligste af de fire berømte Haut-Médoc kommuner, flankeret af Saint-Estèphe mod nord og Saint-Julien mod syd. De store grusbanker, efterladt af gletchere, og nærheden til floden med sin lysreflektion og modererende indflydelse på klimaet, er væsentlige, naturlige faktorer for vinenes høje kvalitet.

Historisk var den gode adgang til udskibning af vin, før gode veje og jernbaner, en forudsætning for, at området var tæt plantet med vin allerede i 1600-tallet. En perlerække af de fineste slotte ligger her; bl.a. tre af de fem Premier Crus. Her laves uforlignelige, men også meget dyre vine, der kan udvikle sig i mange årtier. De druer, der tegner stilen, er først og fremmest Cabernet Sauvignon samt Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Jordbundsforhold og lokalklima bestemmer de konkrete plantninger.

Der er 1200 ha. marker og mere end 100 slotte. Dog sælger langt fra alle vin under eget navn, og mindre ejendomme sælges med mellemrum til de mere berømte slotte. Deres produktion skifter så navn og indgår i den nye ejers vin; dog oftest ikke første vinen for de bedste slottes vedkommende. Der er popularitetsbølger og trends i vinverdenen, men Pauillac har været feteret i mindst et par århundreder og er det stadig.

2019 Bordeaux vækstsæsonen var, som ofte, med tvivl og bekymringer undervejs, men er endt med fine resultater. På baggrund af beretninger fra mange professionelle smagere må den korte version for rødvinene være: 1) Jævn, virkelig høj kvalitet både for Merlot og Cabernets. 2) Ingen tegn på, at nogle kommuner er klart bedre end andre, både på højre- og venstre bred. 3) En lidt mere "klassisk" stil end '18: Høj frugtintensitet men lidt mindre yppig vægtfornemmelse, flot syrebalance og tanniner til lang lagring, som er lidt mere fremtrædende i højklassevinene som helt unge. Michel Rolland, der har været konsulent i årtier, har sagt: "At sammenligne 2019 med 2018 er lidt ligesom, hvordan 2016 var i forhold til 2015 og 2010 i forhold til 2009". Kort sagt, masser af frugtkoncentration og nuancer med en lidt rankere struktur.

Tidlige knopskydning i en lun marts, men blomstringen blev noget forstyrret af vådt og ret køligt vejr april - først i juni. Det fremhæves, at to hedebølger i juni og juli, ikke havde de negative virkninger, man kunne frygte, da de skete før veraison / druernes farveskifte. Der var et par lokale storme med rigeligt vand på kort tid; men vejret var samlet set nærmest ideelt i august og september, hvor lidt regn 20/9 gav stødet til den sidste modning, især på grusede jorde, efter en lang og tør periode. Frisk vind forhindrede råd. Dag / nat temperaturerne svingede gerne 20 grader efter midt august og holdt syren oppe. Druesundheden var eminent ved høst. Merlot blev mest høstet i slutningen af september; Cabernets fra slut. sept. - midt oktober.

De hvide blev høstet fra sidst i august - midt sept. Druerne havde en flot balance mellem sukker og syre med stor aromarigdom, som går igen i vinene. Mange er lagringsegnede. Sauternes fik ret megen regn: i juni - august 30% mere end i Pauillac. Efter juli stormen var der nogle rådproblemer, som reducerede det mulige høstudbytte. Botrytis (skrumpende druer) kom meget sent, fra midt september, og tyngdepunktet i høsten var 10 - 14. oktober. Der er høstet magre 10 hl./ha. i gennemsnit. Vinene har høj kvalitet: er rene, aromatiske og velbyggede, men mange har et mindre "tungt" præg af Botrytis til fordel for elegance.