2017 Corton-Charlemagne Grand Cru, Camille Giroud

Druerne til denne vin kommer dels fra 25-årige vinstokke i marken "Le Charlemagne" i Aloxe-Corton, dels fra 50-årige vinstokke i marken "Le Rognet" i Ladoix-Serrigny mod nordøst. Højden er 300 - 320 m. Vinen kan derfor kombinere den køligere, rankere stil fra sydvest eksponering med den rigere type fra "Le Rognet", der vender sydøst.
Jorden i "Le Charlemagne" er tung, hvid mergel med limsten og lidt ler. I "Le Rognet" er der kun lidt ler men mange kalkholdige fossiler. "Rognér" er at trække en grænse, her til Corton kommune; formentlig udskilt ved arv en gang i fortiden.

Camille Giroud begyndte oprindeligt i 1865, da han giftede sig med en kvinde fra en bødker- og negociant-familie, hvis firma han gik ind i. I 1903 fik firmaet hans navn, med hovedkvarter i Beaune, hvor det stadig er. I de første årtier købtes kun druemost til egen vinifikation og lagringsegnede vine til videre udvikling. Efter 2. verdenskrig begyndte flere og flere dyrkere at producere og markedsføre egne vine, hvilket efterhånden gjorde det sværere for mindre negocianter, at få det til at løbe rundt.
3. generation, Bernard og François Giroud, begynder i 1990'erne kun at købe druer til egen vinifikation og deres første, egen mark i Beaune i 1993, samt flere derefter. Da økonomien er presset, og de er uvillige til at sælge familiens livsværk til en stor koncern, påtager deres mangeårige, amerikanske importør og ven, Becky Wassermann, sig opgaven og ender med selv at overtage ledelsen, med finansiering fra velhavende, amerikanske vinelskere og vinmagere.

I 2001 ansættes en ung ønolog, David Croix, som -udover at drive Camille Giroud's egne marker- omlægger druekøb til faste langtidskontrakter med dyrkere i flere forskellige kommuner, så man også får indflydelse på markarbejdet. En ny gæringskælder med topmoderne udstyr bygges, og det store lager af ældre stjernevine organiseres til løbende auktionssalg. I vinifikationen lægges mere vægt på afspejling af vinens terroir, og huset får efterhånden et fint ry for deres vine. David Croix laver 2016-årgangen sammen med Carel Voorhuis. Han har lavet vin på et stort Bourgogne domæne siden 2003, overtager fra 2017-årgangen og fortsætter den stil og det niveau, Camille Giroud er blevet respekteret for.

Aloxe-Corton markerer overgangen fra Côte de Beaune til Côte de Nuits med den berømte Corton høj, der har et større Grand Cru markareal end resten af kommunen til sammen. Der er ca. 87 ha. Village-marker og 27 ha. i Premier Cru's. Seks af disse tretten 1. Cru's ligger teknisk set i nabokommunen mod øst, Ladoix-Serrigny, to af dem delt mellem kommunerne, men alle har appellation Aloxe-Corton. Ud over Grand Cru vinene laves der kun ganske lidt hvidvin.
Som ti andre kommuner i Bourgogne tog Aloxe sin mest celebre mark som tilnavn i 1800-tallet. Markerne ligger mellem 200 - 340 højdemeter og har jordbund med limsten, flint, kalk og fosfor; tungere i den sydlige del og med noget mere grus i den nordligste. Der er betragtelige variationer, men rødvinene er generelt kendt for en ret tanninrig stil med fast struktur og et virkelig godt lagringspotentiale. De ikoniske hvidvine fra toppen af Cortonhøjen har også høj klasse og en lang udviklingshorisont.

Navnet Corton-Charlemagne henviser til Karl den Store, der regerede fra 768 - 814, og siges at have beordret plantning af hvidvin i de højeste områder. Bæltet af marker, med vinstokke op til 340 m., øverst under skoven på Corton-højen, har en stejl hældning på 20-23 grader. Bæltet drejer rundt om højen fra sydøst til sydvest, fra Aloxe-Corton ind i Pernand-Vergelesses kommune. De har Grand Cru status både for rød og hvid, men i de øverste dele, hvor kalk og mergel er helt oppe i overfladen, vokser mest hvide druer.
Fra markerne i Aloxe-Corton kommune, der har navnet Corton og Les Renardes, kan også produceres "Corton Blanc". Yderligere tre marker, der støder op til, men ligger i Ladoix-Serrigny kommune mod nordøst, har samme Grand Cru status både for rød og hvid. Det samlede areal for markerne er ca. 145 ha., og de har alle samme AOP, uanset hvilken af de tre kommuner, marken ligger i.
Her voksede tidligere også Pinot Blanc, Pinot Gris og Aligoté. Først efter vinlusens angreb i slutningen af 1800-tallet blev Chardonnay helt dominerende. Vine fra markerne i den sydvestlige del har ofte en rankere og mere stenet karakter end de rigere og fyldigere med sydøst eksponering. Nogle har adgang til druer fra begge områder og kan lave en blanding af de to stilarter. Uanset stil er vinene herfra altid af absolut højeste klasse.

Bourgogne 2017 begyndte med en mild vinter, så knopperne var godt i gang, da den frygtede frost kom d. 28. april. I modsætning til 2016 var den varslet, så der blev samarbejdet i lokalsamfundene om at brænde halmballer kl. 4 om morgenen og sågar leje helikopter i Chassagne-Montrachet for at cirkulere luften. Yderligere var fugtigheden langt mindre end året før, så skaderne blev små og spredte. Côte d'Or gik fri af hagl, som kun ramte Beaujolais. Juni var solrig og varm, juli blandet men uden større problemer og august varm og tør. Vejret blev køligere med spredt regn i september, men frugten var moden, koncentreret og meget sund, så der var ingen panik m.h.t. høsten.
Selv i de varme perioden var nætterne kølige, så syreniveauet i druerne blev fint, kvaliteten særdeles stabil, næsten uden behov for sortering de fleste steder, og der er generelt meget fin struktur i vinene. Udbyttet er samlet set lidt over et tiårs gennemsnit og hele 50% over det diminutive udbytte i 2016. Endelig en årgang hvor der både er kvalitet og en pæn mængde vin.