En klassiker hos Erik Sørensen Vin pga. den stabile stil og kvalitet. 2.vinen "Blason" er særligt god til at ligge stilmæssigt tæt på 1.vinen, men være tidligere moden. 2019 har den ligevægt og balance, der fremhæves ved årgangens karakter. Både lyse og mørke frugttoner med god intensitet, vilde krydderurter, nødder, tobaksblad og laurbær. Middelfyldig, frisk og saftig med finkornede tanniner. "Smuk, forførende vin" skriver James Suckling i sin anmeldelse.
Druerne er 60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot, lagret i 35% ny eg; resten i 2.- og 3.års barriques. 55% af den samlede produktion er i "Blason".
Château d'Issan er et af Médoc's ældste slotte: det kan spores til 1152, og nuværende bygninger er fra 1600-tallet komplet med voldgrav, nævnt allerede mens England herskede i regionen. Indtil Revolutionen var det bl.a. ejet af Markis de Ségur, som også havde Lafite og Latour.
Vinen siges at have været serveret, da Henry Plantagenet og Alienor d'Aquitaine blev gift og dermed fik Bordeaux ind under England. Slottets motto, som står på porten, er "Til kongers bord og Guders alter". Siden 1945 har det tilhørt familien Cruse af sønderjysk slægt. Emmanuel Cruze har styret siden 1998. Han solgte i 2013 50% af slottet til Lorenzetti, han længe har arbejdet sammen med på Lorenzetti's slotte i St. Éstephe og Pauillac. Han er stadig leder af slottet.
Markerne er nu 52 ha., da INAO / AOP-organisationen i 2007 tillod at inkludere slottets 10 ha. i Haut-Médoc lige udenfor Margaux, i selve Margaux. Jorden er grus, blandet med ler og kalk på bløde skråninger. Vinstokkene er i gennemsnit 35 år med 9000 vinstokke/ha. De fleste ligger så tæt på floden, at den beskytter mod frost og ekstreme temperaturer samt giver mere vand i jorden i tørre somre. Plantningerne er 65% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot og en smule af både Cabernet Franc, Petit Verdot og Malbec. Kælderen har nu 37 ståltanke til parcelspecifik vinifikation. Cabernet får malolaktisk gæring i stål og Merlot i egefade. 1.vinen lagres oftest 18 mdr. i 50% ny eg. Tæt på halvdelen bruges normalt i 2.vinen "Blason".
Margaux er den sydligste og næststørste af Cru Classé kommunerne på venstre bred (efter St. Éstephe) med 1355 ha. Den er sydligst og gennemsnitligt varmest med den tidligste start på høsten. Den var det første område med vin plantet af romerne, bevidnet af digteren Ausonius. Området er ret fladt med højder fra 1 - kun 30 m. Jordbunden er meget varieret. Her er alt: grus, sand, kalksten, ler og klippe, men gruset er det kendetegnende for området. Med 21 Cru Classé slotte er der flere end i nogen af de andre kommuner. Der er også adskillige seriøse Cru Bourgeois slotte; i alt ca. 80 producenter.
Druerne varierer med jordbunden, men Cabernet Sauvignon er signaturdruen her. Samlet set er vinene karakteriseret mere ved finesse end punch. Der tales om vin til "de bonede gulve". Cigarkasse, kirsebær, blommer, trøffel, jord, tobaksblad og viol er tit associationer til klassisk Margaux. Trods den elegante karakter, de ofte har, lagrer vinene glimrende.
2019 Bordeaux vækstsæsonen var, som ofte, med tvivl og bekymringer undervejs, men er endt med fine resultater. På baggrund af beretninger fra mange professionelle smagere må den korte version for rødvinene være: 1) Jævn, virkelig høj kvalitet både for Merlot og Cabernets. 2) Ingen tegn på, at nogle kommuner er klart bedre end andre, både på højre- og venstre bred. 3) En lidt mere "klassisk" stil end '18: Høj frugtintensitet men lidt mindre yppig vægtfornemmelse, flot syrebalance og tanniner til lang lagring, som er lidt mere fremtrædende i højklassevinene som helt unge. Michel Rolland, der har været konsulent i årtier, har sagt: "At sammenligne 2019 med 2018 er lidt ligesom, hvordan 2016 var i forhold til 2015 og 2010 i forhold til 2009". Kort sagt, masser af frugtkoncentration og nuancer med en lidt rankere struktur.
Tidlige knopskydning i en lun marts, men blomstringen blev noget forstyrret af vådt og ret køligt vejr april - først i juni. Det fremhæves, at to hedebølger i juni og juli, ikke havde de negative virkninger, man kunne frygte, da de skete før veraison / druernes farveskifte. Der var et par lokale storme med rigeligt vand på kort tid; men vejret var samlet set nærmest ideelt i august og september, hvor lidt regn 20/9 gav stødet til den sidste modning, især på grusede jorde, efter en lang og tør periode. Frisk vind forhindrede råd. Dag / nat temperaturerne svingede gerne 20 grader efter midt august og holdt syren oppe. Druesundheden var eminent ved høst. Merlot blev mest høstet i slutningen af september; Cabernets fra slut. sept. - midt oktober.
De hvide blev høstet fra sidst i august - midt sept. Druerne havde en flot balance mellem sukker og syre med stor aromarigdom, som går igen i vinene. Mange er lagringsegnede. Sauternes fik ret megen regn: i juni - august 30% mere end i Pauillac. Efter juli stormen var der nogle rådproblemer, som reducerede det mulige høstudbytte. Botrytis (skrumpende druer) kom meget sent, fra midt september, og tyngdepunktet i høsten var 10 - 14. oktober. Der er høstet magre 10 hl./ha. i gennemsnit. Vinene har høj kvalitet: er rene, aromatiske og velbyggede, men mange har et mindre "tungt" præg af Botrytis til fordel for elegance.
