d'Yquem's tekniske direktør købte personligt slottets noget forsømte nordlige nabo i 1972 og vinene fra Château Raymond-Lafon bærer i dag stemplet fra hans ekspertise. Hér en flot koncentreret 2016 med masser af tropiske frugtnuancer bakket op af blomstertoner, kandiseret orangeskal og mørk honning. Klar næste weekend -eller om 10-20 år. Ingen guldkæder om halsen -kun i flasken; derfor en særdeles rimelig pris.
Château Raymond-Lafon blev først skabt af navngiveren, Sauternes borgmester, i 1850. Da vinstokkene var meget unge og vinen ikke havde en salgshistorik, blev slottet ikke klassificeret sammen med naboerne i 1855. Pontallier-familien skabte senere et flot ry for slottet, som Bourdieu, der overtog det i 1952, havde svært ved at fastholde.
Den nordlige nabo til d'Yquem har ca. 18 af sine 20 ha. plantet med 80% Semillon og 20% Sauvignon Blanc, ligesom d'Yquem, hvis vinifikationsstandarder og lave høstudbytter Pierre Meslier også kopierede fra sit daglige arbejde, da han købte slottet i 1972. Hans tre børn driver slottet i dag.
Vinstokkene, på grus over ler og kalksten, er 35 år med den for området normale plantningstæthed på godt 6500 vinstokke / ha. Udbytterne, fra 3-10 "tries"/markgennemgange, er lave, druerne presses som på d'Yquem i vertikalpresse, og vinifikationen sker i nye egefade, hvor vinen derefter lagret op til 3 år. Afhængigt af årgangen deklasseres en del til 2.vinen "Jeunes Pousses de Raymond-Lafon".
Sauternes ligger i det sydlige Graves ca. 40 km. syd for Bordeaux by. Distriktets vine var allerede omsværmede i 1855 og blev klassificeret samtidigt med Mèdoc. Der er 11 1.Cru- og 15 2. Cru slotte; Chateau d'Yquem fik sin egen "Supèrieur" status. Da kommunen Cerons blev ekskluderet og Fargues inkluderet i 1921, ville det nok se noget anderledes ud i dag - ligesom Mèdoc-klassifikationen ville.
Distriktet består af fem kommuner med i alt ca. 2000 ha. marker. Terrænet er ret bakket med højder mellem 3 - 80 m. Ca. 20% af vinstokkene er Sauvignon Blanc og lidt Muscadelle, men Semillon dominerer. Den har tætte klaser, tit et råd-problem for røde druer, men her en fordel for udviklingen af botrytis-svampen.
Kun Barsac med 400 ha. har sin egen appellation, hvor producenterne kan vælge, om de vil bruge navnet Barsac eller Sauternes til vinen. Vinstokkene vokser på et plateau med mindre højdeforskelle, og Semillon er endnu mere dominerende hér end i resten af området. Kommunen er kendt for ofte at lave meget raffinerede vine med lidt mindre "fedme" end vine på deres niveau i de øvrige kommuner.
Botrytis svampen er nøglen til disse vine. At floden Ciron, biflod til Garonne, løber mellem Barsac og det øvrige Sauternes, skaber de nødvendige forhold: morgendis med efterfølgende varme og tørring af druerne. Svampesporer sætter sig i revner i drueskindet, de skifter efterhånden farve til lillabrun, mister saft og skrumper, og der dannes aromaer af bl.a. nød og tropisk frugt, ligesom syren koncentreres.
Desværre for dyrkerne sker det kun, hvis druen er moden nok, vejret er rigtigt, og kun langsomt og uregelmæssigt. Plukning på det optimale tidspunkt kræver talrige gennemgange af samme mark igennem uger med trænede plukkere, som sjældent når op på det tilladte udbytte på bare 25 hl./ha. 10-20 er mere normalt. En ekstremt risikofyldt og dyr produktion, der ikke lykkes godt hvert år, men er en himmerigsmundfuld, når den gør. Disse vine kan udvikle sig yndefuldt i årtier.
2016 i Sauternes er en lidt blandet affære. Den varme sommer og rekordvarme september gav fuldmodne druer, da regnen kom fra midt september: perfekt for udvikling af botrytis, der skete først i Barsac. Sauternes måtte vente til oktober. Druerne havde meget tykke skind, så tanniner mærkes i nogle af vinene. De, der havde råd til skarp sortering, skiller sig ud med flotte resultater, mens nogle vine har en tendens til lidt overmoden tyngde med behersket syre. Vejret tillod heldigvis en meget lang, stabil høstperiode, og udbyttet var bedre end længe.
