Blandt de meget forskellige jordbunde i kommunen er Clos Voyens 1.Cru en af dem, der ligner Côte d'Or mest med brun limsten over jura-kalk, som fremmer vine med elegance i tilskud til den solide frugt, kommunen er kendt for.
Marken på knapt 25 ha. ligger sydvendt, sydøst for byen i det lange bælte af 1.Cru marker. De 50-årige vinstokke vokser i 260 - 300 m.s højde op mod skov på bakketoppen, hvor der er stor variation i døgntemperaturerne.
Camille Giroud begyndte oprindeligt i 1865, da han giftede sig med en kvinde fra en bødker- og negociant-familie, hvis firma han gik ind i. I 1903 fik firmaet hans navn, med hovedkvarter i Beaune, hvor det stadig er. I de første årtier købtes kun druemost til egen vinifikation og lagringsegnede vine til videre udvikling. Efter 2. verdenskrig begyndte flere og flere dyrkere at producere og markedsføre egne vine, hvilket efterhånden gjorde det sværere for mindre negocianter, at få det til at løbe rundt.
3. generation, Bernard og François Giroud, begynder i 1990'erne kun at købe druer til egen vinifikation og deres første, egen mark i Beaune i 1993, samt flere derefter. Da økonomien er presset, og de er uvillige til at sælge familiens livsværk til en stor koncern, påtager deres mangeårige, amerikanske importør og ven, Becky Wassermann, sig opgaven og ender med selv at overtage ledelsen, med finansiering fra velhavende, amerikanske vinelskere og vinmagere.
I 2001 ansættes en ung ønolog, David Croix, som -udover at drive Camille Giroud's egne marker- omlægger druekøb til faste langtidskontrakter med dyrkere i flere forskellige kommuner, så man også får indflydelse på markarbejdet. En ny gæringskælder med topmoderne udstyr bygges, og det store lager af ældre stjernevine organiseres til løbende auktionssalg. I vinifikationen lægges mere vægt på afspejling af vinens terroir, og huset får efterhånden et fint ry for deres vine. David Croix laver 2016-årgangen sammen med Carel Voorhuis. Han har lavet vin på et stort Bourgogne domæne siden 2003, overtager fra 2017-årgangen og fortsætter den stil og det niveau, Camille Giroud er blevet respekteret for.
Mercurey er den mellemste af de fem kommuner med egen appellation i Côte Chalonnaise, mellem Còte de Beaune og Macônnais. Området er i alt ca. 25 km. langt og 7 km. bredt. Limstensbæltet, der er en meget vigtig faktor i Bourgognevinenes karakter, dukker op her men er ikke alle steder lige tæt på overfladen, og markerne i Mercurey har meget varierende sammensætninger af jordbunden og forskellig orientering; næsten hele kompasset rundt. Navnet skyldes den romerske gud for handel, som har haft et tempel i området.
Byen ligger i en svag sydøst-nordvestgående dalsænkning med markerne i et bakket terræn på begge sider. Der er næsten 650 ha. marker, hvilket gør kommunen til den mest produktive i Côte Chalonnaise. Der er 32 1. Cru's, hvoraf 147 ha. er røde og 17 ha. er hvide. Kun ca. 10% af produktionen er hvidvin.
Markerne er godt dækket af for vestenvinden, og sommertemperaturerne er omtrent som i Côte de Beaune, men der er oftest mere tørt i høstperioden. AOP-reglerne er lidt strengere end for det øvrige Côte Chalonnaise, og selv om vinene har forskelligt udtryk, anses de generelt for at være de mørkeste og fyldigste i området, med et godt udviklingspotentiale.
Bourgogne 2017 begyndte med en mild vinter, så knopperne var godt i gang, da den frygtede frost kom d. 28. april. I modsætning til 2016 var den varslet, så der blev samarbejdet i lokalsamfundene om at brænde halmballer kl. 4 om morgenen og sågar leje helikopter i Chassagne-Montrachet for at cirkulere luften. Yderligere var fugtigheden langt mindre end året før, så skaderne blev små og spredte. Côte d'Or gik fri af hagl, som kun ramte Beaujolais. Juni var solrig og varm, juli blandet men uden større problemer og august varm og tør. Vejret blev køligere med spredt regn i september, men frugten var moden, koncentreret og meget sund, så der var ingen panik m.h.t. høsten.
Selv i de varme perioden var nætterne kølige, så syreniveauet i druerne blev fint, kvaliteten særdeles stabil, næsten uden behov for sortering de fleste steder, og der er generelt meget fin struktur i vinene. Udbyttet er samlet set lidt over et tiårs gennemsnit og hele 50% over det diminutive udbytte i 2016. Endelig en årgang hvor der både er kvalitet og en pæn mængde vin.
