Vin fra en producent med store ambitioner og erfaring, der kan være med til at løfte kommunens ry. Lavet med stor ekspertise og med de ressourcer, mange i kommunen ikke har. Rigtig St. Emilion-stil med afbalanceret, middelfyldig smag; moden frugt, varieret krydderi, lidt fadtone og finkornede tanniner. Fin til grillet kød, vildt, stegt fjerkræ og gryderetter.
Baron Benjamin de Rothschild købte ejendommen i 2003, overbevist om potentialet i de sydvendte skråninger med klassisk jordbund af ler og limsten. Navnet, de hvide sten, skyldes, at rene limstensknolde stikker frem i jordoverfladen. Der er lagt mange kræfter i renovering af vinifikationsudstyr og fadkælder. Vinen består af 70% Merlot, 20% Cabernet Franc og 10% Cabernet Sauvignon, som blev håndhøstet fra 8. oktober. Mosten udblødes længe med temperaturkontrol før gæring med mikro-oxygenation, hvor små iltbobler tilføres mosten i kontrolleret mængde og tid. Balanceret med druesorten kan det øge farve, smagskompleksitet og blødgøre tanninerne. Den færdige vin lagres delvist i 2. års træfade, delvist i tank i 12 mdr.
2012 i Bordeaux bød på omskifteligt vejr i blomstringen, som gav noget uregelmæssig frugtsætning. farveskiftet skete i godt vejr noget efter normal tid. Midtsommeren var pæn med kun lidt, spredt nedbør og moderat temperatur. August og det meste af september var helt tørre, hvilket gav problemer for unge vinstokke på grus og sinkede modningen noget, især på meget drænende jorde. 25. september faldt temperaturen markant, og det begyndte at regne. Merlot var høstet og havde fin kvalitet, mens man endnu manglede Cabernet Sauvignon på tungere jord nogle steder, især i Haut-Médoc. Her var det nødvendigt at kunne reagere på vejret med markarbejde, drueudtynding og høst, når mulighederne var bedst. Modenheden af Cabernets var lidt længere fremme i det marginalt lunere Pessac-Léognan og Graves syd for Bordeaux by. Det var vigtigt i kælderen at afpasse ekstraktionen for at få den rigtige balance i tanninerne med de forhold, der var det konkrete sted. Samlet set mest et "Merlot-år". Der er mange fine vine, også med Cabernets, men også en del stilvariation afhængigt af, hvordan den enkelte ejendom håndterede forholdene.
Saint Emilion-satellitterne er de fire kommuner øst for Saint Emilion, som siden 1921 har haft ret til at hæfte "St. Emilion" på deres navn og lever noget i skyggen af den mere glamourøse storebror mod vest, som de adskilles fra af Barbanne floden. Montagne St. Emilion, der, sammen med St. Georges St. Emilion, er tættest på selve St. Emilion, er den største med 1600 ha. marker. St. Georges St. Emilion er den mindste med 185 ha.; helt omsluttet af Montagne og Barbanne floden. Puisseguin St. Emilion grænser op til Montagne St. Emilion mod øst-nordøst og har 750 ha. markareal. Lussac St. Emilion har sine 1450 ha. længst mod nordøst.
Deres forhold mht. klima, jordbund og druesorter er ikke ret forskellige fra St. Emilions. Druer: Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon med Merlot som den dominerende. Enkelte steder lidt Malbec og Carmenere (som man også finder i Bourg og Blaye mod vest). Jordbund: Hovedsageligt ler/kalk/mergel. I noget af Puisseguin er jorden mere præget af grus, og i Lussac er tungere ler og sandede områder mere udbredt. Klimaet er meget det samme. Bortset fra de bedste, sydvendte skråninger i Montagne er modningen generelt en smule senere end i St. Emilion, også afhængigt af de enkelte markers afstand til floden.
Vinene har grundlæggende tæt på samme stil, men har ry for ofte at have en lidt mere rustik tanninfornemmelse, lidt mere "bid" i eftersmagen, men det varierer meget. Det er, som hovedregel, langt mindre kapitalstærke folk, der har jord her, hvor priserne pr. ha. kan være millioner af euro lavere end i St. Emilion, og mange vine er så meget billigere, at man ikke har råd til så dyre indsatser og så hård drueselektion som til vine, der kan sælges til dobbelt pris eller mere. Folk med en tykkere tegnebog og erfaringer fra produktion af højklassevine har set potentialet og er begyndt at købe jord, så der vil sikkert komme flere og flere fine vine fra disse distrikter i fremtiden; ikke mindst fordi de fleste af selve St. Emilions vine efterhånden er ganske kostbare.
