En dyb, intens og nærmest yppig vin. Et overflødighedshorn af frugt med mange facetter: syltet blomme, brombærconfit, rose, skovbund, trøffel, grafit og tjære. Middelfyldig med insisterende lang og frisk eftersmag. God tanninstruktur men lækker og mindre voldsom end andre i sin høje klasse. "Indhyldet i cashmere" siger WineCellarInsider....
Vinen har store udviklingsmuligheder, men vil man have dette stjerneniveau uden at vente alt for mange år, er den et oplagt valg. Årgangen er lavet af 68% Cabernet Sauvignon, 27% Merlot, 3% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot, høstet fra 20/9 - 6/10. Gæringen sker i nu op til 56 termoregulerede ståltanke til de forskellige parceller, mens den malolaktiske- / æble-mælkesyregæringen foregår helt i træfade. Vinen er lagret 18 mdr. i barriques, ca. 75% nye.
Château Léoville Poyferré er en del af maxi-vingarden Mont-Moytié på over 200 ha., der i 1840 blev splittet op i Léoville Las Cases, Léoville Barton og Léoville Poyferré. Slottet deler stadig gårsplads med Las Cases. Cuvelier-familien, der har været vinkøbmænd i Bordeaux siden 1804, købte slottet i 1920 men lod det længe administrere af Delon fra Léoville Las Cases.
Didier Cuvelier overtog selv ansvaret fra 1979 med støtte fra vinprofessor Emile Peynaud, han havde læst hos på universitetet, og fra 1994 kom den efterhånden verdenskendte konsulent Michel Rolland om bord. Cuvelier begyndte et ambitiøst genplantningsprogram, der kom til at vare 19 år, og udvidede druearealet fra 48 - 80 ha. Kældrene blev moderniseret i 1984 og gæringskælderen igen i 2010. 2017 er hans sidste årgang med hovedansvar, som nu overlades til hans niece Sara Lecompte Cuvelier.
Markerne er plantet med 65% Cabernet Sauvignon, 23% Merlot, 8% Petit Verdot og 4% Cabernet Franc. Cabernet'erne mest på grus og sand, Merlot på ler og limsten. Den allerbedste Cabernet-parcel er lige ved slottet, og den bedste Merlot ved Léoville Barton, men der er i alt syv blokke over hele St. Julien kommune. Slottets 2. vin er "Pavillon de Léoville Poyferré".
2017 i Bordeaux vil blive husket for frosten i slutningen af april, som pga. den tidlige knopskydning havde voldsom virkning, men meget ujævnt fordelt: Mange områder, der ligger højt og / eller tæt på Gironde floden, hvor den er bred, gik helt fri, mens lavere områder med udviklede knopper uden luft i bevægelse blev nærmest udryddet, også mange langs Dordogne floden, der ligger kritisk lavt.
Juni var nærmest hed og sluttede med tre dages regn, fulgt af en mild, ret solrig juli og en blændende august. Regn i begyndelsen af september var velkommen, men lidt mere langvarig end ønskeligt. Det klarede dog varigt op midt i måneden, Cabernet Sauvignon kunne modne helt, og høstforholdene blev vejrmæssigt fine.
Afgørende for kvaliteten på de frostramte lokationer var sortering i marken: erfarne plukkere skulle skille modne druer fra dem på vinstokke, der havde remonteret / sat nye skud efter frosten, da mange af disse druer ikke var modne nok. Det kunne skifte fra vinstok til vinstok.... Nogle dyrkere har lavet rosé af de knapt så modne, remonterede druer.
Det samlede udbytte er 45% lavere end 2016. Det mest stabile område, overordnet set, er den nordlige del af venstre bred (Haut-Médoc), mens kontrasterne er størst på højre bred (Saint-Emilion / Pomerol etc.). De vine, der blev lavet, er generelt gode og saftige , af fint modne druer og kan nydes relativt tidligt sammenlignet med tilsvarende i '15 og '16 årgangene.
