En baby på steroider i meget elegant påklædning! Tager man proppen af den nyfødte, kan man forvente tranebær, stikkelsbær, blomme, abrikos, peber, muskatnød og urter i en ultratæt, nærmest massiv frugt med kraftige, men velintegrerede tanniner. En stor årgang med laangt udviklingspotentiale.
2016 begyndte med et koldt og våde forår, som gav en frugtsætning under gennemsnittet, men gode vandreserver i jorden, som der i den grad blev brug for i den efterfølgende lange, tørre sommer. Til tider var varmen så voldsom, at planterne gik i koma og stoppede modningen. Kortvarig regn midt i september var nok til at sætte udviklingen i gang igen, så der kunne høstes fuldmodne druer langt ind i oktober. Frugtintensiteten er meget høj, og kolde nætter holdt det vitale syreniveau i druerne. Gæringen i de traditionelle granitkar, lagares, som stadig bruges til de bedste vine og ikke kan temperaturreguleres, blev også forlænget af de kølige nætter og bidrog til et fint, balanceret udtræk af tanniner. En pragtårgang er på vej!
Krohn er nok det historisk set største kvalitetsaftryk, nordmænd har haft indenfor vin. Huset blev grundlagt i 1865 af Theodor Wiese, der havde solgt klipfisk til portugiserne, og hans fætter Dankert Krohn, som han lokkede med til Porto. Wiese tog i 1875 tilbage til Norge og solgte portvinen, Krohn producerede, til stadig flere Nordeuropæiske markeder. Kort efter Krohns død i 1906 kom Edmundo Carneiro ind i firmaet og overtog i 30'erne alle aktier, så huset siden har været rent portugisisk i familiens eje, indtil Flatgate Partnership (Taylot, Croft, Fonseca) overtog i 2013.
Krohn har været mest kendt for deres tawny vine i særklasse, men har lavet vintage port i små mængder siden 1927. Druerne til vintage vinene kommer nu fra den fremragende beliggende vingård "Quinta do Retiro Novo", som huset erhvervede i 1989. Krohn er heldigvis, som de øvrige Flatgate-huse, stadig en selvstændig producent med sin egen identitet.
vintage Port er vin fra én årgang og én producent, der er tappet på flaske 2-2½ år efter høsten. Den er som ung nærmest sort, stærk, med tæt frugt og et højt garvesyreindhold, der dog varierer med årgangen. Har man hård hud på ganen, kan den drikkes ung til fx peberbøf, men er mest beregnet til lagring, da den kan udvikle sig formidabelt ligesom andre store vine. Både stilen og grundkvaliteten kan veksle mellem producenter og årgange, så en passende lagringstid kan variere fra 7-10 til 50 år. Ved åbning skal vinen helst stilles op et par dage før brug, så den udfældede garvesyre lægger sig i bunden af flasken. Derefter hældes den på karaffel, så bundfaldet lægger sig i flaskens skulder, der er kraftig af samme grund, og ikke ender i karaflen. En portvinssi er nyttig her. Et kaffefilter kan bruges til det sidste. Den flotte, uforlignelige duft, som er adelsmærket for den udviklede vintageport, er bedst på åbningsdagen. Er den bedre dagen efter, kunne den være gemt endnu længere. Drik den på dagen eller i hvert fald indenfor tre dage.
