Navnet: "En lavine af forår" beskriver fint vinens sjæl. Røgede kirsebær, hindbær og viol i duften. En anelse grillet kød/røgtone. Glasklar frugt i smagen med stor syredrevet saftighed. Man står mentalt i markerne, når man åbner den. Fx. til grillet fisk, kraftigere grønsagsretter, lyst fjerkræ og kalvekød.
Druer fra 40 til 80-årige vinstokke i sandet jord af eroderet granit med masser af sten. Manuel høst, sortering i kælderen og helklasegæring i cementtank i ni dage med kun egen gær. Daglig overpumpning gøres blidt for at hæmme udtræk af tanniner sammen med de frugtige elementer. Efter presning lagres vinen videre i cementtank. Ingen træ her, for at holde den dansende, forårsagtige stil. Ingen klaring eller filtrering. Trods den luftige stil er der substans til evt. videre lagring nogle få år (2019).
Marc Delienne kommer fra finansverdenen, hvor han har tjent penge nok til at realisere en gammel drøm om selv at lave den vin, han altid har holdt af. Efter at have rejst i vindistrikter i Sydfrankrig i 30 år, havde han et godt netværk at starte på. Kombinationen af passion, penge og personlige kontakter har bragt ham langt på få år: Han begyndte ydmygt som markarbejder på Domaine de Trevallon i Provence, hvor han efterhånden også blev involveret i vinifikationen. Derefter en hurtig men intens videreuddannelse på Domaine de Fa i Beaujolais, som hans anden ledestjerne, Graillot familien fra Crozes-Hermitage, lige havde erhvervet et par år før.
Marc Delinienne købte så selv Chateau de l'Abbey med 4,9 ha. marker. En 3-etagers, klassicistisk bygning sydvest for Fleurie landsby med markerne lige nedenfor. Ejendommen var noget forsømt, og der blev straks bygget en ny fadkælder. Alle stokke er plantet for mellem 40 og 80 år siden, hvilket giver intense og dybe vine. Han har fra starten været opsat på at arbejde biodynamisk, som Graillot familien gør, og regner med Demeter-certificering ca. 1921. Han er meget ydmyg omkring sit projekt og søger stadig rådgivning hos sine læremestre. 2015 var en meget fin årgang at debutere med, og hans vine har fået en meget flot modtagelse siden.
Fleurie er centralt placeret blandt de ti Grand Cru kommuner, der ligger på den lange, nord-sydgående række af høje bakker, som udgør den nordligste del af Beaujolais. Markerne vender overvejende syd-sydøst på lange skråninger ned mod Saône floddalen. Området er navngivet efter en romersk general og kommer ikke fra de florale toner, vinene tilskrives.
Den røde drue er naturligvis Gamay, som er kernen i områdets identitet. Mange husker bedst druen for de letbenede, bananduftende døgnfluevine, da Beaujolai Nouveau var moderne. De seriøse udgaver fra gode producenter i Grand Cru kommunerne er en helt anden historie med flerdobbelt frugtintensitet, struktur og lagringsevne. Markerne øverst på skråningerne i Fleurie er gerne domineret af mere- eller mindre eroderet, lyserød granit, der står for den superfrugtige karakter, kommunen er mest kendt for. Længere nede mod floden tiltager mængden af ler, som gerne giver lidt mere kontante vine.
