2018 Côte de Baleau, Grand Cru Classé St. Emilion

En meget moden årgang for slottet, præget af en sent-høstet, yppig men blød og elegant frugtstil. Dyb granatrød med duft af blomme, kirsebær, lakrids og tør chokolade. Toner af orangeskal, brombærkonfit, tørret figen og lidt ristet eg i en vedholdende, allerede ret åben smag. Tanninerne kan afrundes ved yderligere udvikling 10-15 år.

Der blev ikke lavet vin med slottets navn i 2017 pga. frosten, og i '18 er udbyttet kun 24 hl. / ha., hvilket medvirker til den meget koncentrerede frugtfølelse i vinen, der i 2018 er sammensat af 90% Merlot, 10% Cabernet Franc og lagret i 20% ny eg.

Château Côte de Baleau siges at være givet til Reiffers familien i 1643 for tro tjeneste i Louis XIV's hær og har været i slægtens eje gennem arv og forskellige ægteskaber til Cuvelier-familien, der i forvejen har Clos Fourtet i St. Emilion og Ch. Poujeaux i Moulis/Haut-Mdoc. De overtog det i 2013. Slottet genvandt Grand Cru Classé titlen ved revisionen i 2012.

Slottet har 18 ha. marker, heraf 15 ha. klassificerede, lige nord for Saint-Emilion by på kalk blandet med sand og ler. Alt høstes i hånden. Et langsomt genplantningsprogram med 8500 vinstokke / ha. blev påbegyndt i 1998. Der er plantet 80% Merlot, 15% Cabernet Franc og 5% Cabernet Sauvignon. Gennemsnitsalderen er over 35 år.

Den klassiske vinifikation er fire dages udblødning ved lav temperatur; derpå gæring plus udtrækning af smagsstoffer i ståltank i 30 dage. Lagring i egefade op til 18 mdr. med 20-50% nye fade. Michel Rolland er konsulent på produktionen.

Saint Emilion er det ældste vinområde i Bordeaux med talrige ruiner fra romertiden. Benediktinermunken Emilian, der påbegyndte den imponerende kirke i byen, hugget direkte ud i kalkklippen, er ophav til navnet, og Vinbroderskabet "La Jurade" fra 1199 er det ældst kendte. Vinen blev allerede i 1300-tallet, da Bordeaux var under engelsk herredømme, afskibet til England via havnet i Libourne. Byen er nu UNESCO verdensarv.

Der er i dag over 800 producenter på ca. 5500 ha. i området, der er meget mere kuperet og landskabeligt spændende end Médoc. Et limstensplateau i op til 100 m.s højde omkranses af skråninger omkring byen, hvor mange af de mest berømte ejendomme ligger, og noget lavere land mod øst og vest. Jordbunden er meget vekslende med indslag af ler, der også dominerer mod øst, samt grus og sten, der er hyppigere i det vestlige område mod Pomerol.

Druerne Merlot og Cabernet Franc dominerer, bakket op af Cabernet Sauvignon i de grusede områder, så vinenes blandingsforhold varierer meget. Der er kun få rigtigt store ejendomme. Gennemsnittet er kun omkring 7 ha.
Klassifikationen er fra 1955 og skal iflg. systemet opdateres hvert 10. år. Selv om vinenes kvalitet kun er ca. 1/3 af bedømmelsesgrundlaget for "Premier Grand Cru Classé" (15 årgange) og "Grand Cru Classé" (10 årgange), er der stor prestige i det, så det går ikke stille for sig, og intervallerne holder ikke altid, men gennemsnitligt er der nogenlunde 10 år imellem.

Nogle højt værdsatte slotte søger slet ikke klassifikation, da de ikke er enige i vurderingskriterierne. Der er pt., fra 2012, 14 og 63 slotte i de to øverste lag. De over 200 "Grand Cru"-ejendomme er det baseret på lokation og jordbund, ikke smagninger. I sidste ende er det, ligesom i Mèdoc, markedets vurdering af den faktiske vinkvalitet, der betyder mest for priserne.

Bordeaux i 2018 har leveret vine af høj kvalitet overalt og på alle niveauer, men med problemer undervejs: Foråret var vådt og køligt, nærmest elendigt, så knopskydningen var sen, men blomstringen og frugtsætningen blev generelt god. Alvorlige meldug-angreb tog allerede tidligt en del af den potentielle høst; især blev økologisk- og biodynamisk drevne slotte særdeles hårdt ramt, generelt værst i områder med afstand til floderne, hvor der var mindre luftcirkulation. Der var også lokal hagl i maj og juli nogle steder: det sydlige Médoc og Bourg / Blaye området på højre bred i maj og Sauternes i juli.

Fra lidt ind i juli blev vejret stabilt og solrigt helt ind i oktober. I gennemsnit fik Bordeaux fra marts - juni 361 mm regn og fra juli - september kun 82 mm! Unge vinstokke på grus havde det hårdt, især i august, hvor mange dage kom over 35 grader. Frugtkvaliteten på de overlevende druer blev tårnhøj, og der var frit valg mht. høsttidspunkt. Kølige nætter i den sidste måned holdt syren oppe, og den tørre periode gav solide tanniner i druerne. Høstmængden er samlet set gennemsnitlig og klart større end 2017. Alle kunne derfor gå efter den stil, de ønskede: Nogle vine er mere friske og elegante, mens de, der valgte sen høst, oftere har lavet mere frugttætte vine med markerede tanniner.

Nye generationer af slotsejere, vinmagere og konsulenter udvikler også deres vinifikationsteknikker: nogle er begyndt af bruge gæring delvist med hele drueklaser, som i Bourgogne, og reducerer andelen af nye Lagringsfade for at få et luftigere, mere saftigt resultat. Vinene er derfor langtfra ens i stil, men kvaliteten er generelt meget høj og balancen god. Der er både meget fremkommelige vine og særdeles Lagringsegnede. Nogle sammenligner kombinationen af ungdommelig charme og Lagringspotentiale med legendariske 1982.

Der er også lavet mange flotte hvidvine, især domineret af Sauvignon Blanc, men de skulle høstes mere præcist end de røde for at bevare friskheden, og der skulle holdes fokus på at bevare syren i vinene. Modne smagsstoffer var der masser af, så der er lavet flotte vine. I Sauternes hang nerverne i laser, da Botrytis svampen, som skrumper druerne, først kom for alvor sent i oktober, og mange, der ikke havde mistet for meget til hagl i juli, høstede fin frugt langt ind i november.