2020 Château Palmer, Margaux, 3.Cru Classé

"Den mest kraftfulde Palmer, der nogensinde er lavet" siger teknisk direktør Thomas Duroux. "Man taber underkæben…WOW" + "min duftpris i 2018 går til Palmer": Lisa Perrotti-Brown fra Robert Parker. Det fyger med eksotiske associationer fra alle smagere: roser, indisk krydderiblanding, viol, cassis, underskov, støvet jord, skovbærkage, jern, mineraler…. Tæt, magtfuld tyngde i munden i en poleret stil og en ramme af faste, fuldmodne tanniner.

Da slottet drives biodynamisk, ramte den aggressive meldug efter regnen i starten af juli hårdt. Udbyttet er latterlige 11 hl./ha. Det samme som i 1961. Druerne er ca. 53% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot plus Petit Verdot, høstet fra 13/9 - 15/10. Med den meget omhyggelige udvælgelse, forholdene krævede, tog det en måned at høste 600 hl! En helt speciel Palmer med årtier foran sig. Der er ingen 2.vin i årgangen.

Château Palmer's marker har været dyrket i mange hundrede år, først som del af en meget stor ejendom, der havde Chateau d'Issan mod syd som kerne. Navnet stammer fra oberst Charles Palmer, som købte ejendommen i begyndelsen af 1800-tallet og øgede arealet kraftigt. Han solgte 1843 til familien Pereire, som byggede slottet i Cantenac kommune ved siden af Ch. Margaux, som det står i dag. Fire negociant-familier (vinhandlere) slog sig sammen om at købe det i 1938. To af dem: Mähler-Besse og Sichel har aktiemajoriteten i dag.

Der er 66 ha. i produktion plantet med 53% Merlot, 41% Cabernet Sauvignon og 6% Petit Verdot; mange stokke er over 70 år og plantet så tæt som 10.000/ha. Der er i alt 106 parceller spredt i Margaux kommune. De allerbedste regnes for at være plateauet lige bag slottet (som ikke hørte til det ved klassifikationen i 1855).

Thomas Duroux, agronom og ønologuddannet, vendte hjem fra at bestyre ejendomme i Italien og overtog driften i 2004. En stor renovering af vinfaciliteterne i 1995 har han fulgt op med ny teknik i druemodtagelsen, optisk sortering, nyt tappeanlæg, smagerum, en lille kælder til eksperimentel produktion og en lagringskælder, der ligner en gigantisk vintønde indefra. Der er 54 koniske stålgæringskar til særbehandling af hver parcel, og al flytning af druemost og vin sker ved tyngdekraft.

Phenolisk modning (kerner, skind og stilke) overvåges med infrarød fotografering af hver parcel for at bestemme det optimale høsttidspunkt. Dyrkningen har været 100% biodynamisk fra 2014, certificeret fra 2017-årgangen, som også er første år, der kun er brugt naturlig gær. Brug af svovl reduceres løbende for at fremme det renest mulige drueudtryk under hensyn til vinens stabilitet.

Bordeaux i 2018 har leveret vine af høj kvalitet overalt og på alle niveauer, men med problemer undervejs: Foråret var vådt og køligt, nærmest elendigt, så knopskydningen var sen, men blomstringen og frugtsætningen blev generelt god. Alvorlige meldug-angreb tog allerede tidligt en del af den potentielle høst; især blev økologisk- og biodynamisk drevne slotte særdeles hårdt ramt, generelt værst i områder med afstand til floderne, hvor der var mindre luftcirkulation. Der var også lokal hagl i maj og juli nogle steder: det sydlige Médoc og Bourg / Blaye området på højre bred i maj og Sauternes i juli.

Fra lidt ind i juli blev vejret stabilt og solrigt helt ind i oktober. I gennemsnit fik Bordeaux fra marts - juni 361 mm regn og fra juli - september kun 82 mm! Unge vinstokke på grus havde det hårdt, især i august, hvor mange dage kom over 35 grader. Frugtkvaliteten på de overlevende druer blev tårnhøj, og der var frit valg mht. høsttidspunkt. Kølige nætter i den sidste måned holdt syren oppe, og den tørre periode gav solide tanniner i druerne. Høstmængden er samlet set gennemsnitlig og klart større end 2017. Alle kunne derfor gå efter den stil, de ønskede: Nogle vine er mere friske og elegante, mens de, der valgte sen høst, oftere har lavet mere frugttætte vine med markerede tanniner.

Nye generationer af slotsejere, vinmagere og konsulenter udvikler også deres vinifikationsteknikker: nogle er begyndt af bruge gæring delvist med hele drueklaser, som i Bourgogne, og reducerer andelen af nye lagringsfade for at få et luftigere, mere saftigt resultat. Vinene er derfor langtfra ens i stil, men kvaliteten er generelt meget høj og balancen god. Der er både meget fremkommelige vine og særdeles lagringsegnede. Nogle sammenligner kombinationen af ungdommelig charme og lagringspotentiale med legendariske 1982.

Der er også lavet mange flotte hvidvine, især domineret af Sauvignon Blanc, men de skulle høstes mere præcist end de røde for at bevare friskheden, og der skulle holdes fokus på at bevare syren i vinene. Modne smagsstoffer var der masser af, så der er lavet flotte vine. I Sauternes hang nerverne i laser, da Botrytis svampen, som skrumper druerne, først kom for alvor sent i oktober, og mange, der ikke havde mistet for meget til hagl i juli, høstede fin frugt langt ind i november.