2020 Château Figeac 1. Grand Cru Classé, Saint-Émilion

En af årgangens absolut største vine som, alle anmeldere er enige om, har en suveræn balance mellem meget høj frugtintensitet, liflig og sprød saftighed, raffinement, et væld af nuancer og struktur til et meget langt liv. Lisa Perrotti-Brown fra Wine Advocate udtrykker det rammende: "Så klar og veldefineret at det er en Bordeaux uden ligemænd".

Vinen består af 37 % Merlot, 33 % Cabernet Sauvignon og 30 % Cabernet Franc, høstet mellem 17/9 og 12/10 fra vinstokke, der er 40 år i gennemsnit. Til at afgøre det optimale tidspunkt for hvert parcel bruges bl.a. infrarød fotografi fra luften. Mosten vinificeres i et stort antal gæringskar både af stål og træ i mange forskellige størrelser, hvert parcel for sig.

Der bruges traditionel nedtrykning af faststofferne i mosten / pigéage til udtræk af aromastoffer. Vinen lagres altid i 100% nye medium-toastede egefade; 2018-årgangen i 19 mdr. 1.vinen udgør hele 75% af høsten, hvilket viser druernes meget høje kvalitet i årgangen.

Château Figeac hører til den øverste elite i St.Emilion og Bordeaux. Slottet ligger overfor Cheval-Blanc, hvis marker i 1800-tallet hørte under Figeac. De to slotte har hovedparten af det fine grus, der leverer de bedste vine i det vestlige område mod Pomerol. Forskelle skyldes især de anvendte druer: Figeac har oftest mere Cabernet Sauvignon i 1.vinen, Cheval-Blanc mere Cabernet Franc. Det er formentlig Bordeaux's mest historiske slot med navn fra andet århundrede e.Kr., fadkælder fra slutningen af 1500-tallet og ejet af samme familie fra 1892.

De forskellige druers placering, plantningstæthed, orientering af rækkerne mod solen og sammensætning i vinen er et resultat af omhyggeligt analysearbejde, ledet med stadig mere moderne metoder af Thierry Manoncourt fra 1950'erne til hans død i 2010. Arealet er 54 ha. De 35% Cabernet Sauvignon, 35% Cabernet Franc og 30% Merlot, er præcist matchet til jordbundsforhold og mikroklima. Druerne til 1. Grand Cru Classé vinen kommer fra de tre oprindelige grushøje, der har dannet grundstammen siden middelalderen.

Frédéric Faye, der har haft hovedansvar for markerne siden 2002 er fra 2013 generel leder og chefvinmager. Michel Rolland har været ønologisk konsulent fra 2012. I 2020-21 bygges bl.a. en ny cirkulær fadkælder. Man bruger, som mange i Bourgogne, nu "selection massale", hvor nye vinstokke ikke er kloner, men kommer fra stiklinger af de stokke, der fungerer mest optimalt på netop den pågældende parcel. Vinen lagres altid i 100% ny eg, oftest i 15-18 mdr., og har, udover enorm dybde og frugttæthed, den friske, sprøde stil, der er slottets adelsmærke. 2.vinen er "Petit Figeac".

Saint Emilion er det ældste vinområde i Bordeaux med talrige ruiner fra romertiden. Benediktinermunken Emilian, der påbegyndte den imponerende kirke i byen, hugget direkte ud i kalkklippen, er ophav til navnet, og Vinbroderskabet "La Jurade" fra 1199 er det ældst kendte. Vinen blev allerede i 1300-tallet, da Bordeaux var under engelsk herredømme, afskibet til England via havnet i Libourne. Byen er nu UNESCO verdensarv.

Der er i dag over 800 producenter på ca. 5500 ha. i området, der er meget mere kuperet og landskabeligt spændende end Médoc. Et limstensplateau i op til 100 m.s højde omkranses af skråninger omkring byen, hvor mange af de mest berømte ejendomme ligger, og noget lavere land mod øst og vest. Jordbunden er meget vekslende med indslag af ler, der også dominerer mod øst, samt grus og sten, der er hyppigere i det vestlige område mod Pomerol.

Druerne Merlot og Cabernet Franc dominerer, bakket op af Cabernet Sauvignon i de grusede områder, så vinenes blandingsforhold varierer meget. Der er kun få rigtigt store ejendomme. Gennemsnittet er kun omkring 7 ha.
Klassifikationen er fra 1955 og skal iflg. systemet opdateres hvert 10. år. Selv om vinenes kvalitet kun er ca. 1/3 af bedømmelsesgrundlaget for "Premier Grand Cru Classé" (15 årgange) og "Grand Cru Classé" (10 årgange), er der stor prestige i det, så det går ikke stille for sig, og intervallerne holder ikke altid, men gennemsnitligt er der nogenlunde 10 år imellem.

Nogle højt værdsatte slotte søger slet ikke klassifikation, da de ikke er enige i vurderingskriterierne. Der er pt., fra 2012, 14 og 63 slotte i de to øverste lag. De over 200 "Grand Cru"-ejendomme er det baseret på lokation og jordbund, ikke smagninger. I sidste ende er det, ligesom i Mèdoc, markedets vurdering af den faktiske vinkvalitet, der betyder mest for priserne.

Bordeaux i 2018 har leveret vine af høj kvalitet overalt og på alle niveauer, men med problemer undervejs: Foråret var vådt og køligt, nærmest elendigt, så knopskydningen var sen, men blomstringen og frugtsætningen blev generelt god. Alvorlige meldug-angreb tog allerede tidligt en del af den potentielle høst; især blev økologisk- og biodynamisk drevne slotte særdeles hårdt ramt, generelt værst i områder med afstand til floderne, hvor der var mindre luftcirkulation. Der var også lokal hagl i maj og juli nogle steder: det sydlige Médoc og Bourg / Blaye området på højre bred i maj og Sauternes i juli.

Fra lidt ind i juli blev vejret stabilt og solrigt helt ind i oktober. I gennemsnit fik Bordeaux fra marts - juni 361 mm regn og fra juli - september kun 82 mm! Unge vinstokke på grus havde det hårdt, især i august, hvor mange dage kom over 35 grader. Frugtkvaliteten på de overlevende druer blev tårnhøj, og der var frit valg mht. høsttidspunkt. Kølige nætter i den sidste måned holdt syren oppe, og den tørre periode gav solide tanniner i druerne. Høstmængden er samlet set gennemsnitlig og klart større end 2017. Alle kunne derfor gå efter den stil, de ønskede: Nogle vine er mere friske og elegante, mens de, der valgte sen høst, oftere har lavet mere frugttætte vine med markerede tanniner.

Nye generationer af slotsejere, vinmagere og konsulenter udvikler også deres vinifikationsteknikker: nogle er begyndt af bruge gæring delvist med hele drueklaser, som i Bourgogne, og reducerer andelen af nye lagringsfade for at få et luftigere, mere saftigt resultat. Vinene er derfor langtfra ens i stil, men kvaliteten er generelt meget høj og balancen god. Der er både meget fremkommelige vine og særdeles lagringsegnede. Nogle sammenligner kombinationen af ungdommelig charme og lagringspotentiale med legendariske 1982.

Der er også lavet mange flotte hvidvine, især domineret af Sauvignon Blanc, men de skulle høstes mere præcist end de røde for at bevare friskheden, og der skulle holdes fokus på at bevare syren i vinene. Modne smagsstoffer var der masser af, så der er lavet flotte vine.

I Sauternes hang nerverne i laser, da Botrytis svampen, som skrumper druerne, først kom for alvor sent i oktober, og mange, der ikke havde mistet for meget til hagl i juli, høstede fin frugt langt ind i november.