En af de helt klassiske, store hvidvine, der har spændingen mellem Sauvignon Blanc's sprødhed, syre og lyse frugttoner samt Semillon's fylde, bredde og cremede fornemmelse af volumen: Frisk citron og lime, blomstertoner, kalk, hvid peber, timian og hasselnød. syrestilen er frisk men ret rund i den absolut solmodne årgang, så vinen viser hurtigt sine talenter.
Udbyttet er kun 40 hl./ha. pga. haglstorm tidligt i sæsonen. Sauvignon Blanc ,70% af vinen, er håndhøstet 28/8 - 7/9 og Semillon, 30%, mellem 7/9 - 12/9. Efter dobbelt sortering af de tykskindede druer er de presset, delvist i hele klaser, i et iltfrit miljø. Mosten er klaret koldt og gæret parcelvis. Malolaktisk-/ æble-mælkesyregæring sker i træfade med forskellige størrelser, og vinen er lagret 10 mdr. i eg, 25% i nye barriques. Gærresterne omrøres i fadene under lagringen.
Château Carbonnieux ligger i Léognan kommune, centralt i AOP "Pessac-Léognan" (1959), der omfatter de 10 kommuner i Graves, som er tættest på Bordeaux by, hvor de højest rangerende ejendomme er placeret. Da "Cru Classé" blev indført i Graves i 1953 for 14 slotte, blev Carbonnieux -som et af seks slotte- klassificeret for både rød- og hvidvin. Det er en af de ældste ejendomme i hele Bordeaux, som lavede altervin, da den i 1234 blev registreret i Familien Carbonnieu's eje. Det første slot blev først bygget senere i 1300-tallet.
Markerne var i ringe forfatning efter 2. verdenskrig, hvor Perrin-familien købte slottet og begyndte en total renovering. Brødrene Eric- og Philibert Perrin driver slottet i dag. Med godt 90 ha. marker, er det en af de største ejendomme i området. De ligger alle på én vidtstrakt høj med ler/grus, overvejende til røde druer, og ler/limsten, mest til hvide druer.
De røde druer er 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 7% Cabernet Franc og lidt Petit Verdot, Malbec og Carmenere; altså alle tilladte, hvilket er sjældent set. De hvide, der er plantet på 45 ha. med en tæthed på 7200 vinstokke/ha., er 60% Sauvignon Blanc, 38% Semillon og lidt Muscadelle.
Kældrene blev renoveret i 1990 og igen i 2011 med et stort antal gæringstanke, så vinificeringen kan gøres for hvert parcel. Druerne opdeles gerne i 20-40 sæt, hhv. rød og hvid, efter aromaprofil, som behandles hver for sig. I 2017 opfyldte man det 3. og højeste niveau i programmet "HVE / Haut Valeur Environnementale" m.h.t. begrænsning af sprøjtemidler, brug af naturlig gødning, energiforbrug, affaldshåndtering, genanvendelse af vand m.v. Der arbejdes løbende hen imod mere økologi. Både høst og øvrigt markarbejde, bortset fra jordarbejde mellem rækkerne med nye lette mikro-plove, sker med håndkraft.
Bordeaux i 2018 har leveret vine af høj kvalitet overalt og på alle niveauer, men med problemer undervejs: Foråret var vådt og køligt, nærmest elendigt, så knopskydningen var sen, men blomstringen og frugtsætningen blev generelt god. Alvorlige meldug-angreb tog allerede tidligt en del af den potentielle høst; især blev økologisk- og biodynamisk drevne slotte særdeles hårdt ramt, generelt værst i områder med afstand til floderne, hvor der var mindre luftcirkulation. Der var også lokal hagl i maj og juli nogle steder: det sydlige Médoc og Bourg / Blaye området på højre bred i maj og Sauternes i juli.
Fra lidt ind i juli blev vejret stabilt og solrigt helt ind i oktober. I gennemsnit fik Bordeaux fra marts - juni 361 mm regn og fra juli - september kun 82 mm! Unge vinstokke på grus havde det hårdt, især i august, hvor mange dage kom over 35 grader. Frugtkvaliteten på de overlevende druer blev tårnhøj, og der var frit valg mht. høsttidspunkt. Kølige nætter i den sidste måned holdt syren oppe, og den tørre periode gav solide tanniner i druerne. Høstmængden er samlet set gennemsnitlig og klart større end 2017.
Alle kunne derfor gå efter den stil, de ønskede: Nogle vine er mere friske og elegante, mens de, der valgte sen høst, oftere har lavet mere frugttætte vine med markerede tanniner.
Nye generationer af slotsejere, vinmagere og konsulenter udvikler også deres vinifikationsteknikker: nogle er begyndt af bruge gæring delvist med hele drueklaser, som i Bourgogne, og reducerer andelen af nye lagringsfade for at få et luftigere, mere saftigt resultat. Vinene er derfor langtfra ens i stil, men kvaliteten er generelt meget høj og balancen god. Der er både meget fremkommelige vine og særdeles lagringsegnede. Nogle sammenligner kombinationen af ungdommelig charme og lagringspotentiale med legendariske 1982.
Der er også lavet mange flotte hvidvine, især domineret af Sauvignon Blanc, men de skulle høstes mere præcist end de røde for at bevare friskheden, og der skulle holdes fokus på at bevare syren i vinene. Modne smagsstoffer var der masser af, så der er lavet flotte vine.
I Sauternes hang nerverne i laser, da Botrytis svampen, som skrumper druerne, først kom for alvor sent i oktober, og mange, der ikke havde mistet for meget til hagl i juli, høstede fin frugt langt ind i november.