2020 Alter Ego de Palmer, Margaux

"Kærtegnende og åben" karakteriserer vinen iflg. Agronom og ønolog Thomas Duroux; ansvarlig for den siden 2004. Ideen med "Alter Ego" er en vin, der har Palmers særegne, silkebløde stil med åben, tilgængelig frugt og kombinerer klasse med stor fleksibilitet: Nyd den i morgen eller om 20 år! Kan man lide Bordeaux i denne liga, men fik ikke forberedt sig for mange år siden, er her en oplagt og delikat redningsplanke!

Alter Ego, der er produceret siden 1998, har næsten samme drueblanding som Palmer men kommer mest fra marker i den vestlige del af kommunen, som er dedikeret til denne vin, og den regnes derfor ikke som en traditionel 2.vin fra slottet. Den er komponeret af 53% Merlot, 41% Cabernet Sauvignon og 6% Petit Verdot. Merlot-andelen er usædvanligt høj for venstre bred, hvilket er et karaktertræk ved Palmer. Den vokser på mere gruset jord, end Merlot normalt gør, hvilket bidrager til slottets specielle kombination af druens kødfulde stil og en luftig "venstre breds" elegance.

Vinen er lavet biodynamisk, kun med naturlig gær og minimal svovling, fra parceller vinificeret hver for sig, der er lagret i 25-40% nye fade i 16-18 mdr.

Château Palmer's marker har været dyrket i mange hundrede år, først som del af en meget stor ejendom, der havde Château d'Issan mod syd som kerne. Navnet stammer fra oberst Charles Palmer, som købte ejendommen i begyndelsen af 1800-tallet og øgede arealet kraftigt. Han solgte 1843 til familien Pereire, som byggede slottet i Cantenac kommune ved siden af Ch. Margaux, som det står i dag. Fire negociant-familier (vinhandlere) slog sig sammen om at købe det i 1938. To af dem: Mähler-Besse og Sichel har aktiemajoriteten i dag.

Der er 66 ha. i produktion plantet med 53% Merlot, 41% Cabernet Sauvignon og 6% Petit Verdot; mange stokke er over 70 år og plantet så tæt som 10.000/ha. Der er i alt 106 parceller spredt i Margaux kommune. De allerbedste regnes for at være plateauet lige bag slottet (som ikke hørte til det ved klassifikationen i 1855).

Thomas Duroux, agronom og ønologuddannet, vendte hjem fra at bestyre ejendomme i Italien og overtog driften i 2004. En stor renovering af vinfaciliteterne i 1995 har han fulgt op med ny teknik i druemodtagelsen, optisk sortering, nyt tappeanlæg, smagerum, en lille kælder til eksperimentel produktion og en lagringskælder, der ligner en gigantisk vintønde indefra. Der er 54 koniske stålgæringskar til særbehandling af hver parcel, og al flytning af druemost og vin sker ved tyngdekraft.

Phenolisk modning (kerner, skind og stilke) overvåges med infrarød fotografering af hver parcel for at bestemme det optimale høsttidspunkt. Dyrkningen har været 100% biodynamisk fra 2014, certificeret fra 2017-årgangen, som også er første år, der kun er brugt naturlig gær. Brug af svovl reduceres løbende for at fremme det renest mulige drueudtryk under hensyn til vinens stabilitet.

2017 i Bordeaux vil blive husket for frosten i slutningen af april, som pga. den tidlige knopskydning havde voldsom virkning, men meget ujævnt fordelt: Mange områder, der ligger højt og / eller tæt på Gironde floden, hvor den er bred, gik helt fri, mens lavere områder med udviklede knopper uden luft i bevægelse blev nærmest udryddet, også mange langs Dordogne floden, der ligger kritisk lavt.

Juni var nærmest hed og sluttede med tre dages regn, fulgt af en mild, ret solrig juli og en blændende august. Regn i begyndelsen af september var velkommen, men lidt mere langvarig end ønskeligt. Det klarede dog varigt op midt i måneden, Cabernet Sauvignon kunne modne helt, og høstforholdene blev vejrmæssigt fine.

Afgørende for kvaliteten på de frostramte lokationer var sortering i marken: erfarne plukkere skulle skille modne druer fra dem på vinstokke, der havde remonteret / sat nye skud efter frosten, da mange af disse druer ikke var modne nok. Det kunne skifte fra vinstok til vinstok.... Nogle dyrkere har lavet rosé af de knapt så modne, remonterede druer.
Det samlede udbytte er 45% lavere end 2016. Det mest stabile område, overordnet set, er den nordlige del af venstre bred (Haut-Médoc), mens kontrasterne er størst på højre bred (Saint-Emilion / Pomerol etc.). De vine, der blev lavet, er generelt gode og saftige, af fint modne druer og kan nydes relativt tidligt sammenlignet med tilsvarende i '15 og '16 årgangene.