This website requires JavaScript.
Producent

Dal Cero

Producent fra Veneto, Italien

Om Dal Cero

Augusto Dal Cero grundlagde Soave-vingården, Corte Giacobbe, lige øst for Verona i 1934. Han købte et unikt stykke land i kommunen Roncà, der er domineret af to uddøde vulkaner, Crocetta og Calvarina, på grænsen mellem Verona og Vicenza. Jorden er rig på basalt samt grå og sort tuf / hærdet vulkansk aske, og vinmarkerne blev anlagt i terrasser på vulkanernes skråninger op til 450 m.s højde. Soave-vinene laves på den traditionelle drue Garganega.

Klimaet er tempereret, og nat- og dagstemperaturer varierer meget i løbet af året. Dette – sammenholdt med den kølige luft, der strømmer ned fra Alperne – har positiv indflydelse på vinene og er med til at give markante og velsmagende vine, der både har dybde og en klar, sprød stil.

Augustos to sønner Dario og Giuseppe har ført vingården i Soave videre efter faderens død.

Af nyere dato har familien køb Valpolicella-vingården, Dal Cero, kun få km. fra Soave. Den er grundlagt af Dario og Giuseppes børn, dvs. 3. generation, med Alberto, Davide, Nico, og Francesca Dal Cero, som alle er dybt involveret i arbejdet på vingården.

Den ligger sydvendt på skråning i terrasser i ca. 300 m.s højde. Nærheden til Gardasøen sikrer et mildt klima, og konstante milde vinde tørrer hurtigt druerne efter nedbør. Jorden er hvid limsten, sort vulkansk jord og en blanding af de to. Rygraden i vinene er de traditionelle druer Corvina, Rondinella og Molinara.

De fremstiller vinene bæredygtigt efter økologiske principper så naturligt som muligt og uden brug af nogen form for kemikalier. Vingården er ikke certificeret, men husets filosofi er at holde naturen i balance og beskytte organismerne i jorden for at opnå sunde og stærke druer, som giver bedre vin.

De fire familiemedlemmer har sat deres signatur på etiketterne for at markere deres dedikation til vinene i dette prestigefyldte område, som Valpolicella er.

Produkter fra Dal Cero

Italien

2015 Amarone, Valpolicella, DOCG, Dal Cero

Wine Hunter
JamesSuckling 92 / 100

Italien

2017 Valpolicella Ripasso Superiore, DOC, Dal Cero