This website requires JavaScript.
Producent

Villa Travignoli

Producent fra Toscana, Italien

Om Villa Travignoli

Kører du fra fra Ponte Vecchio i Firenze mod øst op ad floden Arno, når du snart til det lille Rùfina: “Det mindste område i Chianti med vine, der kun kan matches af dele af Classico”, skriver Burton Anderson i “bibelen” VINO. Villa Travignoli er et af de bedste og ældste domæner her.

Navnet Travignoli antyder, at der fra tidernes morgen har groet vin her. Etruskerne havde vin her, antydet af stele på domænet.

Fra 1100-tallet havde det sit nuværende navn og var ejet af det berømte Santa Maria Nuova hospital og kirke i Firenze. Her blev der drukket meget vin, som Travignoli blev måske nydt af lederne, bl.a. faderen til Dante’s elskede Beatrice og Leonardo da Vinci, som var patient her. Stiftelsen ejede også en bank (med Michelangelo som kunde).

Siden 1700 har domænet tilhørt greverne Busi. Domænet var i 1927 var medstifter af Chianti’s første consorzio for kvalitet og ledes i dag af grev Giovanni Busi (f. 1965), som også har det ærefulde hverv som præsident for Chianti syndikatet.

Vingården ligger midt i giganten Frescobaldis store domæne -endda deres bedste vingård- og består af en lang skråning over floden Arno vendt mod syd -perfekt til vin.

Druen er sangiovese plus lidt cabernet sauvignon og merlot. Villaens Riserva er en klassiker, men også den “almindelige” Rùfina skiller sig ud. Som VinTop10 skrev om 2010: ”Hvad er det, der gør denne Chianti så helt speciel? Raffinementet, kære læser”, mens Gastro mente. at ”Grev Busi har skabt et lille mesterværk”.

Produkter fra Villa Travignoli