This website requires JavaScript.
Producent

Château Henri Bonnaud

Producent fra Provence, Frankrig

Om Château Henri Bonnaud

Château Henri Bonnaud ligger ved Le Tholonet tæt på Aix-en-Provence ved foden af Sainte-Victoire bjerget. Skråningerne er sydvendte af kalk med kridt og eroderet klippe, som sammen skaber unikke forhold. Den ene halvdel af vingården er Palette, den ældste Grand Cru i Provence, den anden del ligger i Provence. Appellationen Côtes de Provence Sainte-Victoire blev skabt i 2005 efter nøje udvælgelse af parceller ved foden af Sainte-Victoire, hvor jordbunden og mikroklimaet er specielt med sydvendte, højtliggende kalkskråninger, hvor forskellene i døgntemperatur er ret store. Markerne ligger i form som et amfiteater, der beskytter mod Mistralvinden.

Stéphane Spitzglous er 3. generation og står i spidsen for vingården. Han er født dér og opfostret af sin bedstefar, som lavede vinen i 43 år. Han laver traditionel vin på egnens gamle druer og ærer sin bedstefar, Henri Bonnaud, der skabte domænet, gennem sin vin og ved at give ejendommen hans navn. Han har bygget nye kældre, omlagt til økologisk drift fra 2012 og skifter fx. enkelte vinstokke ud, når det er nødvendigt, for at holde gennemsnitsalderen høj. En meget seriøs og ærekær dyrker.

Produkter fra Château Henri Bonnaud